Monthly Archives: October 2014

Forberedelser til COMA

coma3

coma2

coma1

Jeg er gået i gang med lidt af et projekt. D. 1. november er det nemlig COMA CLUB tid her i København, og både Debbie og jeg har sikret os billet til årets brag af en udklædningsfest! Jeg har været med de sidste to år, og ELSKER at lave et vildt kostume – i år er ingen undtagelse. Til denne omgang COMA laver jeg et kostume ud af CD’er. Jeg har fået doneret en masse gamle CD’er af mine venner, som jeg nu er i fuld gang med at transformere til det festfyrværkeri af en kjole :) I skal selvfølgelig nok få det endelige resultat at se :) Indtil da kan I se billeder fra sidste års fest HER, og mit gyldne kostume HER.

//Signe

Lykkeliste uge 07

meowmeow_debbie_lykkelisteuge07_kaffeogchokomuffin meowmeow_debbie_lykkelisteuge07_genbrugsguld meowmeow_debbie_lykkeliste07_nyvasketsengetoj meowmeow_debbie_lykkelisteuge07_brunch
meowmeow_debbie_lykkeliste07_solnedgang

Sidste uge startede godt ud. Der var kager med krymmel, der blev fundet genbrugsguld med K, efterårssolen var lun og kaffen var god. Kattemonen hjalp med at indvie det nyvaskede sengetøj og Madsen og jeg nød fantastisk lækker morgenmad. Jeg kunne endda også putte mig ind i en ny (brugt) jakke og putte min telefon ind i verdens sødeste cover.

Men da jeg nåede til sidst på ugen havde jeg svært ved at finde min muntre side frem. Jeg synes nu ellers jeg prøver at se tingene fra de bedste sider, ja jeg gør mig faktisk rigtig umage med det, selvom det ikke altid er lige til. I weekenden nåede jeg til et punkt, hvor jeg måtte give helt op og rulle mig sammen under dynerne. Det sker heldigvis ikke så tit for mig mere, som det har gjort førhen og heldigvis var der masser af omsorg af hente, både fra min Mads og de to pelsede. Så jeg er allerede godt ovenpå igen. :)

Men det er altså ikke altid lutter latte og lagkage i min verden, selvom det måske godt se sådan ud nogen gange. Jeg bliver også ramt – skuffet over folk som glemmer én, eller giver følelsen af man måske ikke er så vigtig for dem, som de er for én – fortvivlelse over tilværelsen, hvor man skal bevæge sige hen, hvad der er det rigtige for én – rod i økonomien, eller bare mangel på indkomst – og så kører mine batterier desværre også på solenergi. Så hvor højt jeg end elsker efterår, så rammer det mig også når mørket virkelig trænger sig på og vinden rusker i det hele. Men alt i alt er ALT godt. Det er bare ikke altid nemt at være en sart plante, selvom det ikke er det jeg giver mest udtryk for herinde.. Men i virkeligheden er de her lister en påmindelse til mig selv om, at det hele sgu er meget godt. :)

Og hermed slutter en noget atypisk lykkeliste. God weekend og ferie, hvis I er så heldige at gå sådan en i møde. 

//Debbie

Min nye kærlighed – Polaroid SX-70

meowmeow_debbie_polaroidsx-70_01 meowmeow_debbie_polaroidsx-70_02

Jeg troede ikke det var muligt, men i mandags blev min kærlighed til Mads en tand stærkere. Han kom nemlig hjem med intet mindre, end denne skønhed til mig. Den faste læser kan måske huske, at jeg for kort tid siden skrev et indlæg om min kærlighed til Polaroid og hvor meget jeg sukkede efter at eje et selv. I indlægget konkluderede jeg, at drømme modellen, det ikoniske SX-70, nok aldrig ville komme inden for min rækkevidde. Men man skal altså aldrig sige aldrig…

meowmeow_debbie_polaroidsx-70_03

At kameraet er sort (i stedet for den sølv/brune kombination jeg viste), gør mig slet ingen ting. Det passer jo perfekt sammen med mit Fuji x10. Og at han i øvrigt købte en vintage lædertaske med til det og to film; det gør mig absolut slet ingen ting. Det er simpelthen så gennemført og fint!

Jeg skal virkelig anstrenge mig for ikke at knipse løs med det. Det er så fristende! Men med en pris på omkring ti kroner pr billede, må jeg nok begrænse mig lidt. Fra nu af vil jeg kun bruge mine penge på film dertil… Farvel nyt tøj. ;)

//Debbie

Tirsdags tilbageblik #07

Så blev det tirsdag og for mit vedkommende, en ret så festlig én af slagsen. Min Madsling fylder nemlig år i dag og i den anledning har jeg været i arkiverne, og kigget på tidligere fødselsdagsfejringer med ham. Det er faktisk femte gang jeg får lov til at tage del i hans dag. Sikke tiden dog går…

DSCF3536 DSCF4516

For et par år tilbage så dagens fødselar således ud og i vores ‘gamle lejlighed’ var lysekronen fyldt med balloner (= det eneste kattemon sikre sted ;)).

DSCF3602

Vi har egentlig ret hurtigt fået samlet os nogle fødselsdagstraditioner. For eksempel får han hvert år de samme chokolademuffins, som jeg overraskede ham med første gang jeg var med til at fejre ham. Det var ganske kort tid efter vi officielt var blevet kærester og jeg kan huske, at jeg var SÅ nervøs for, om han kunne lide dem og gaven. Som forresten var et mintgrønt analog kamera. Kagerne er i øvrigt blevet hans yndlings og jeg har slet ikke tal på hvor mange gange jeg har bagt dem..

DSCF4334 DSCF3546

En anden tradition er den flagfest vi har i hele hulen (igen, til stor fornøjelse for de pelsede, som tror det KUN er for dem), det er noget vi har videreført fra Madsens familie. Og jeg synes egentlig det er ret så hyggeligt, selvom jeg generelt ikke er den store oppynter.

DSCF4434 DSCF4453

En anden tradition er denne lyserøde basse, fyldt med hindbærflødeskum og flødeboller. Vi plejer at tage en tur ud og kigge til vores træ, for derefter at tage hjem og lune os med varm kakao og et kæmpe stykke lagkage. Men jeg er bange for, at vi i år må nøjes med at lune os og vente med at se til træet. Til gengæld får han serveret en ny version af kagen, hvor jeg sågar selv har bagt bundende. Jeg er spændt på om den falder i smag…

Har I mon også fødselsdagstraditioner, eller skal der ske noget nyt hvert år? :)

//Debbie

Status pt

hej

Heeeeeeej sødeste læsere. Håber I har haft en dejlig weekend! Beklager min manglende deltagelse her på bloggen den sidste uges tid… Jeg har bare haft lidt meget at se til :) I onsdags startede jeg på nyt job, og der er en masse nye ting at holde styr på, så jeg er godt træt i hovedet når jeg kommer hjem. Desuden er jeg begyndt at spille i et band, og vi skal spille en minikoncert på onsdag, så der er ogå brugt en del tid i øvelokalet. Men jeg er her altså endnu :)

//Signe

Lykkeliste uge 06

Så blev det ellers rigtig efterårs gråt og vådt derude, hva? Jeg synes i hvert fald jeg har ekstra meget brug for de her glimt i dag. Måske er det vejret, måske er det tanken om, at der venter en lang arbejdsdag forude. Jeg ved det ikke. Men jeg sætter særligt pris på min lykkeliste fra sidste uge, som i sandhed blev spenderet et sted, der gør mig glad indeni….

meowmeow_debbie_lykkeliste06_landetboegetraer

Vi befandt os nemlig på Landet en god del af ugen og hvis nogen stadig skulle være i tvivl, så er det et af mine alleryndlings steder.

meowmeow_debbie_lykkeliste06_landet_skov meowmeow_debbie_lykkeliste06_egern

Mads arbejder lidt rundt omkring i landet disse uger og i sidste uge var der altså nogle dage, hvor der var væsentlig kortere afstand, hvis vi var dernede. Så det var jo verdens bedste undskyld for en lille get away selvom det betød, at jeg ville komme til at bruge en hel del timer alene derude i skoven. Men efterårsskoven er så smuk, så jeg brugte masser af tid på at tulle rundt med mit kamera. Jeg så mange fine ting på min vej, måske I kan få øje på det lille egern der svingede rundt i træerne?

meowmeow_debbie_lykkeliste06_landet_draaber meowmeow_debbie_lykkeliste06_Landet_kastanjer meowmeow_debbie_lykkeliste06_mariehoenepaablad

Om det er duggen på bladende der glitrer i efterårssolen, kærestekastanjer i skovbunden eller kriblende mariehøns – på mange måder kan jeg faktisk bedst lide skoven klædt i efterår. Især når skovbunden fyldes med smukke blade i brændte farver…

meowmeow_debbie_lykkeliste06_landet_septemberhimmel

Og de september himle – oij, dem bliver jeg aldrig mættet af. Om det er de blå her, de lyserøde eller dem, hvor himlen er klædt i guld – jeg elsker dem alle og fascineres næsten dagligt.

meowmeow_debbie_lykkeliste06_varmthe

Men dagene på Landet var også grå og vinden ruskede godt i de gamle træer. Men så er det godt at kunne trække sig tilbage og varme sig på en god kop the.

meowmeow_debbie_lykkeliste06_citronmuffins

Og endnu bedre at vende hjem til sin Vanløse hule og kunne hive citronmuffins ud af fryseren. Jeg må bage dobbeltportioner noget oftere!

Noget andet jeg må gøre lidt oftere: er at kysse på min lille pelsfyr og generelt putte med de her, passe bedre på den gamle ryg, tage mig godt af min Mads – så bliver der nemlig også taget godt af mig, og så burde jeg virkelig også blive bedre til at smække muffins sammen af ‘hvad der nu lige er i bageskuffen’, hjemmebag er bare SÅ lækkert. Og alt sammen giver smil og lidt mere lykke i dagligdagen…

Hvad hjælper Jer med at holde humøret højt, i denne grå tid? :)

//Debbie

Genbrugsguld #09

meowmeow_debbie_genbrugsguld09_01 meowmeow_debbie_genbrugsguld09_02 meowmeow_debbie_genbrugsguld09_03 meowmeow_debbie_genbrugsguld09_08 meowmeow_debbie_genbrugsguld09_06 meowmeow_debbie_genbrugsguld09_07 meowmeow_debbie_genbrugsguld09_04 meowmeow_debbie_genbrugsguld09_05

Som jeg skrev i mandags startede ugen ret godt ud, med en MUNUFEA + kaffedate med K. Og jeg synes godt nok også, at jeg havde heldet med mig, da jeg systematisk gik stativerne igennem (jeg tror jeg har en tendens til at se en smule besat ud, når jeg er på genbrugsjagt). Jeg ved slet ikke hvad jeg er mest glad for – den hvide skjorte med den FANTASTISKE krave, den prikkede kjole (hvor jeg nok skal have sat lidt pænere knapper i, på et tidspunkt), de fine blonde shorts som bliver en drøm at tulle rundt i herhjemme, eller den sarte gule skjorte med de fineste knapper…
Har I nogle favoritter? :)

//Debbie

På besøg hos Vinterfryd

Godmorgen. :) Jeg ville bare lige svinge forbi og fortælle, at jeg er at finde ovre på bloggen Vinterfryd, da Malene som står bag har været så sød at spørge om vi to kattedamer ikke kunne tænke os at vise et par af vores tatoveringer frem, til en omgang ‘vis mig din tattoo’. Det ville vi naturligvis gerne og jeg starter altså ud – viser lidt af samlingen, snakker lidt om mine tanker bag dem og undrer mig over, hvorfor folk tror det er ok at tale frit fra leveren, hvis man ikke bryder sig om tatoveringer (og anden kropsudsmykning for den sags skyld), men at man derimod aldrig ville gøre det, hvis nogen havde taget en grim kjole på…

vismigdintattoo

Kig forbi hendes blog og læs det hele lige HER. Og hold endelig øje med Signe derovre, hendes tatoveringer er at finde en af de nærmeste dage. :)

//Debbie