Monthly Archives: December 2014

Jul i Aarhus

jul3 jul5jul2 jul1

Ja, vi er her endnu – men ih hvor er vi bare begge godt booket ud denne tid. Her får I glimt fra min jul i Aarhus. Juleaften blev fejret hos min bror og hans familie, blot to huse fra mit gamle barndomshjem. Vi havde en hyggelig aften med god mad, dans om juletræet, besøg af selveste julemanden og naturligvis massevis af gaver :) Jeg var så heldig at få spillet Loopin’ Louie – og det blev prøvet af 1. juledag. Der blev også gået lange ture i skoven med min far og mine forældres gamle hund Sally. Nederst kan I se mine fine gaver – faktisk fik jeg stort set alt hvad der stod på min ønskeseddel – slet ikke så ringe endda :) Min katteven havde pakket den fineste mintfarvede strik ind til mig, og sammen med den lå de sejeste billeder fra hendes Mads. De skal helt sikkert op på min kommende billedvæg! Kogebogen fik jeg af mine forældre – min mor og jeg har nemlig bestilt billetter til endnu et New York eventyr til april!

Håber at I nyder dagene her mellem jul og nytår – for mig står den på hårdt arbejde i Pandora. I det nye år venter et nyt eventyr – der starter jeg nemlig nyt job igen, og det glæder jeg mig helt vildt til! Men mere om det en anden god gang :)

//Signe

Glimt fra julen i Vanløsehulen

meowmeowdk_debbie_2014julegaver01 meowmeowdk_debbie_2014julegaver02

Gaveregn fra Mads, familie, veninder og mig selv. Det regnede mest med mumi og skum… Ja, generelt bare de fineste ting. Jeg er så glad for min høst!

meowmeowdk_debbie_juleaften05 meowmeow_debbie_juleaften04

De sidste (men yderst vigtige) forberedelser, til den store dag. Peberkage kagebagning og indfangen af juletræ. Vores allerførste juletræ! Det pyntede træ er fotograferet lige før dansen rundt om gik løs. Vi nåede at danse hele hulen igennem, til stor forvirring for de pelsede.

meowmeowdk_debbie_juleaften02 meowmeowdk_debbie_juleaften03 meowmeowdk_debbie_juleaften01

Men inden vi kom så langt i programmet var der en lang juleaftensdag som skulle overstås. Vi startede med fællesfoto og risengrød/ris a la mande. Så blev der ellers spillet spil, pyntet peberkage kager, set Disneys juleshow og h-y-g-g-e-t. Hvad fordriver I tiden med hjemme hos Jer? Min mor sørgede for, at bordet blev fyldt op til renden med en overdådig julemiddag. Da maverne var ved at sprænge og tålmodigheden ikke rakte længere hos aftenens yngste gæster, nåede vi endelig til dans,  gaveregn og raflespil….

Det var sådan cirka min juleaften, ovenpå en stresset men vældig fin december. Men det har I nok kunnet fornemme, altså stressen. Vi er ikke just de mest aktive katte herinde, da livet udenfor bloggen simpelthen trækker særligt meget lige for tiden. Men vi håber I hænger i derude, til vi har lidt mere at byde på. :)

Glædelig bagjul
//Debbie

Glædelig jul fra kattene

elfyourself

Glædelig jul til alle I søde læsere! Vi har lavet en lille julehilsen til Jer – klik HER for at se den :)

Vi har naturligvis også fundet en vinder af vores Wonderhagen giveaway :) Den heldige banan er Nathalia Nyeland, som savner Danmark og lakridspiber, så vi sørger for at sende én din vej!

Stort tillykke til vinderen, og tak til Wonderhagen og alle Jer der ville lege med!

De varmeste julehilsner
//Debbie & Signe

Wonderhagen giveaway

Giveaway-3-plakater-2

Det er jo jul lige om lidt, og vi er i gavehumør. Så vi snupper da lige endnu en giveaway. :) Vi er nemlig så heldige, at vi har fået lov til at give en plakat væk, til en sød læser. En plakat fra det unge og nyskabende plakatfirma Wonderhagen, der blev skabt i de sene nattetimer, på det digitale og kreative bureau W20s kontor, i København. Sidenhen er det gået stærkt, og det er nu en virksomhed i rivende udvikling, som konstant udvikler nye designs. Allerede nu findes flere forskellige serier, med hver deres visuelle udtryk og stil, men særligt med inspiration fra 50’erne og 60’ernes pop art, hvor genkendelige elementer bliver fortolket, forvrænget og skitseret. Og det er vi kattedamer store fans af! I kan læse mere om Wonderhagen her. :)

For at deltage er alt I skal gøre at skrive en kommentar til dette indlæg, hvor I linker til den plakat I ønsker at vinde:

· Lettercity
· Lakridspiben Blue
· Night Zoo

Vi finder en vinder om en uge – altså juleaften. HELD OG LYKKE! :D

//Signe&Debbie

Tamaris til kattepoterne

Da vi havde photoshoot på slottet for noget tid siden, var Debbies Mads så sød at tage nogle seje billeder af nogle af vores nyeste kattepoter fra Tamaris. Her er resultatet!

HI0A0807 HI0A0831 HI0A0833 HI0A0843

Tamaris har været så søde at sponsore nogle af deres fine sko, fra efterår/vinter ‘trend’ kollektionen. Ingen af os kendte så meget til brandet – andet end deres hviskende reklamekampagne :) Vi er begge blevet meget positivt overraskede over komforten af skoene – det er som at gå på de blødeste puder! Vores tanker om Tamaris var til at starte med, at det var et lidt ‘damet’ brand og derfor var det fantastisk at se, hvor mange fine sager de rent faktisk har! Ja, der er faktisk lidt for enhver smag – og styling er også alt :)

Apropos sko – så har vi fundet vinderen af vores Gola GIVEAWAY! Den heldige kartoffel er Miatilda – TILLYKKE! Vi sender dig en mail. Tak til alle Jer der har deltaget. Det har været en fornøjelse at læse jeres kommentarer :)

//Debbie&Signe

Hjemme på slottet

Jeg har igennem længere tid gået og samlet mig en masse fine illustrationer, postkort og fotos, som jeg har sat i fine rammer. Tanken har længe været, at jeg skal have dem alle samlet på en af mine vægge på slottet. Jeg bliver bare ved med at finde nye sager, så nu tænker jeg at jeg snart må i gang – så kan man jo skifte lidt ud løbende :)
billedvæg
Min favorit er illustrationen nederst i midten – det er et portræt af mig, lavet af en gammel veninde for mange år siden :) Den var engang i den fineste ramme, men den gik desværre til for nogle år tilbage, da der var skybrud i Danmark (mens jeg var i Barcelona :( ) Heldigvis overlevede selve værket! Fuglen nederst til højre har hun også lavet :)
Det lille fotografi i midten yderst til venstre fandt jeg i en vintage butik i New York. Det er et billede af to damer og to børn – taget engang i 40-50’erne vil jeg skyde på. Jeg faldt for sommestemningen og det mega seje tøj de har på :)
De to katte er lavet af den seje Draw Doodles Study – et must for en skør kattedame, når nu man ikke må have en levende en af slagsen på slottet!
Det største af billederne er faktisk bare en side fra et eller andet magasin jeg har slæbt med mig hjem i tidernes morgen :)
Resten er postkort, som jeg ikke nænner at skrive på :)

Jeg har endnu ikke besluttet mig for hvilken væg de skal op på, eller om de skal op på den samme væg alle sammen :) Må snart få taget en beslutning!

//Signe

Genbrugsguld #12

Jeg har atter snuset rundt i et par genbrugser i København og fundet lidt fine sager, som måtte med mig hjem…

meowmeow_debbie_genbrugsguld12_01 meowmeow_debbie_genbrugsguld12_02 meowmeow_debbie_genbrugsguld12_05 meowmeow_debbie_genbrugsguld12_06

Den fineste forårs t-shirt og den blødeste vinterstrik, begge fundet i Fremtiden. Luftede vinterstrikken i går da jeg tullede rundt med kattevennen og den er bare noget af det rareste at pakke sig ind i!

meowmeow_debbie_genbrugsguld12_04 meowmeow_debbie_genbrugsguld12_09 meowmeow_debbie_genbrugsguld12_10 meowmeow_debbie_genbrugsguld12_07 meowmeow_debbie_genbrugsguld12_08

Røde kors Megastore havde 50% weekend og jeg siger jo aldrig nej tak, til en god deal. ;) Med mig hjem kom H.C. Andersen, den grimmeste katte julestrik og en meget finurlig laktaske (som jeg nærmest fik skæld ud for at kigge på, af en emsig medarbejder – ‘udstillingen’ er meget forbudt område!).

meowmeow_debbie_genbrugsguld12_03

Gemmeren fejrede 5 års fødselsdag samme dag, hvilket betød 50% på alt i butikken og dermed en mega blød kunstpels-muffe til mig, til en 10’er. Wuhu…

Som nævnt tidligere, var Signe og jeg ude og snuse lidt i går på Frederiksberg. Der kom kun ét stykke genbrugsguld med hjem, til gengæld stod der mit navn over alt på det. Snupper lidt billeder til bloggen snaaart. :)

//Debbie

Striber og katte print

meowmeow_debbie_dagens_kattekjoleogstriber_01 meowmeow_debbie_dagens_kattekjoleogstriber_03 meowmeow_debbie_dagens_kattekjoleogstriber_05 meowmeow_debbie_dagens_kattekjoleogstriber_04 meowmeow_debbie_dagens_kattekjoleogstriber_06
Parka Genbrugsguld (oprindelig fra Envii) / Bluse Genbrugsguld (oprindelig fra Cos) / Kjole H&M / Sko Gola / Taske Genbrugsguld

Så fik jeg også endelig smidt mit ‘dagens’ op, fra den dag Signe var på besøg. Nøj, det er blevet koldt udenfor! Vores fingre var iskolde, efter vores udflugt. Godt vi kunne vende hjem med romkugler og straks lave varm kaffe. :)

Og godt jeg fandt mig en blå parka, som jeg jo sukkede efter her. En rar læser var så venlig at tippe mig om at undersøge Trendsales nærmere for sådan én og det var slet ingen dårlig idé. Denne her dukkede nemlig op derinde og ganske få dage senere, kom postmanden forbi med den til mig. Endda til en rigtig fin pris, når man tænker på at den nærmest er så god som ny og i øvrigt er udstyret med mega lækkert for på mave, ryg og i hætten. Jeg tror det bliver svært at få luftet andre jakker denne vinter. ;)

meowmeow_debbie_dagens_kattekjoleogstriber_02

Og så kan indlægget jo passende minde Jer om, at vi har den fine Kattevenne jubilæums give away kørende lige nu og frem til d. 15. Med et par sneakers magen til mine, som én af Jer kan være heldig at vinde. Det har været så hyggeligt at læse de svar som er tikket ind allerede! Så fantastisk måde at få lidt feedback. Bliv endelig ved. :) Og uh – Til dem som allerede deltager, tjek lige en ekstra gang om I har husket at skrive jeres skostørrelse. Den mangler et par steder. :)

//Debbie

Jeg ønsker mig…

doobieønskeseddel

Ligesom resten af blogland har jeg samlet lidt af det, jeg går og drømmer om at blive beriget med juleaften. Jeg kan altid bruge noget godt at læse og kigge i, som for eksempel; Den Lille Prins / IT / How to be Parisian Wherever You Are. Og bøger er nu bedst i selskab med fine krus, fyldt med varme drikke. Jeg har allerede en god samling, men der er altid plads til flere. Især årets mumi vinterkrus, et mumimor krus, eller et af de fantastisk fine termokrus fra Royal Copenhagen. Jeg har et enkelt i hvidt, så tænker der godt kunne flytte et musselmalet ind, hvis det skulle være. ;) Dette måtte naturligvis gerne være med flot kande, at hælde fra.

Jeg kunne også godt bruge flere varme underklæder og undertøjet fra Devold er det lækreste jeg nogensinde er krøbet ned i. Jeg købte et sæt da vi skulle til Helsinki og selvom det gjorde ondt på kontoen, så har det virkelig været alle pengene værd. Mit er rødt, så jeg drømmer om en sort undertrøje som aflaster – især når jeg jo faktisk har endnu en Helsinki tur til gode. Mine fødder ønsker sig flere sokker fra Thorlo. De grå føles som jeg forestiller mig det er at gå rundt på skyer og de brune gør mine sarte fødder så glade, når jeg er på arbejde.

Sidst, men bestemt ikke mindst, kunne jeg godt bruge lidt nyt rødt til læberne og Russian Red fra Mac, har længe været på ønskesedlen. Pæne notesbøger er ALTID noget jeg ønsker mig og så håber jeg i øvrigt også, at der ligger en blåbærbusk eller tre under træet d. 24, som jeg kan plante nede på Landet.

Hvad må der godt ligge under Jeres træ d. 24? :)

//Debbie

Gråt med et twist af mint

vanløse5vanløse2vanløse4vanløse1vanløse3
Frakke – Jonathan Saunders // Halstørklæde – Monki // Top – H&M  
Nederdel – Envii // Sneakers – Nike // Taske – Bon Goût

Så er det blevet ‘dagens’ tid – noget der er liiiidt svært at få i kassen i disse mørke tider… Billederne er taget for en uge siden, da jeg besøgte Debbie i hendes Vanløse hule. Jeg har erhvervet mig hele tre nye ting! En ny bæltetaske – den gamle trængte virkelig til at blive skiftet ud, og jeg var så heldig at finde denne til halv pris! Top og halstørklæde røg med hjem dagen forinden, hvor jeg pludselig havde mere end brug for at shoppe. Jeg fik nemlig en lidt træls besked på jobbet, som til at starte med havde udsigter til, at jeg stod uden job i det nye år. Faktisk er jeg lidt overrasket over mit smil på billederne – for indeni var der kaos – men det bedste katteselskab fik smilet frem :)

Heldigvis er der sket meget den sidste uge, og jeg er sikret job igen!

//Signe