Monthly Archives: March 2015

Selvforkælelses søndag

Søndage har i mange år betydet arbejde, for mit vedkommende. Men på det seneste, er jeg begyndt at have mere fri end arbejde i weekenden og DET nyder jeg i fulde drag. Pludselig er der tid, til sådan noget som at besøge familien, kaffedates og gåture ud i det blå, med gode veninder. Men også tid til at gå helt ned i tempo og tid til at være lidt ekstra god ved sig selv…

meowmeowdk_debbie_soendagsforkaelelse_01

Sådan en søndag havde jeg i går. Jeg startede dagen med at sove længe. Meget længe, når man medregner sommertid – som jeg selvfølgelig havde glemt alt om. Jeg blev nær ramt af følelsen af, at det meste af dagen alligevel var forsvundet; så hvorfor ikke selv forsvinde det resterende af den? Men i stedet valgte jeg at gå i køkkenet og lave morgenmad – af den gode slags. Den slags med friskpresset appelsinjuice, kakao i kaffen og skum på toppen af den, friske bær, et blødkogt æg og et (meget) ristet stykke rugbrød – liiige som jeg bedst kan lide min morgenmad.

Bagefter fandt jeg et glas kokosolie frem. Jeg har nemlig læst flere steder, at kokosolie ikke kun skulle gøre underværker for huden, men også håret OG at det skulle slå de fleste hårkure. Bum! Det måtte jo afprøves, når nu jeg alligevel altid har et par glas stående. Så i håret kom en håndfuld og så fik den ellers lov til at hygge sig der de næste par timer…

meowmeowdk_debbie_soendagsforkaelelse_04 meowmeowdk_debbie_soendagsforkaelelse_03

Jeg holder meget af at bage og derfor er det også en klassisk søndagsbeskæftigelse for mig. Som regel bager jeg søndagspizza, men med rester fra lørdagen i køleskabet, måtte jeg finde på noget andet i går. Så snitter blev bagt – fra Mette Blomsterbergs opskrift, hvis du er fristet – og efter afkøling blev de samlet med en overflod af hindbærmarmelade og toppet med et tykt lag glasur, samt festligt krymmel.

meowmeowdk_debbie_soendagsforkaelelse_02

Mens snittedejen hyggede sig i køleskabet, lavede jeg en lille scrub klar til søndagsbadet. Når man går ned i tempo er der nemlig også tid til ekstra pleje under bruseren og den bruger jeg gerne i selskab med en hjemmelavet scrub. Enten med salt eller sukker. I går blev det en ‘sukker-kokosolie-og-et-skvæt-rapsolie’ blanding der skulle give min hud en ordentlig tur. Både hud og hår, er dejligt blødt i dag!

meowmeowdk_debbie_soendagsforkaelelse_05
Endelig blev det min yndlings tid, på søndage og alle andre dage. Nemlig ‘kaffe og kage’-tid. Og der blev måske nok spist mere end én snitte den aften…

//Debbie

April 2014…

2.3 2.5 IMG_8527redi

.. startede for mit vedkommende på Landet. Der var tid til udendørsleg med den ene kat, og fuldkommen afslapning indendørs med den anden.

DSCF7923redi

Jeg oplevede Baby Woodrose live for første gang. Jeg havde nemlig inviteret min Mads med ind, da de spilede i Koncerthuset og det var helt fantastisk! Vi gik derfra med matchende t-shirts og jeg med ros for den jeg i forvejen bar. :D

IMG_8095redi

Jeg spiste måske lige lovlig meget sea salt lakrids.

IMG_8682redi IMG_8220redi

Og der gik måske lige lovlig meget hopperi i den, ved mine ‘dagens’ billeder.

meowmeow_gamlecarlsberg

Men det var kun fordi jeg var så glad, fordi kattevennen og jeg jo havde valgt at flette haler og åbne MEOWMEOW. Nu er det snart et år siden det hele begyndte herinde…

Vores 1 års fødselsdag skal selvfølgelig ikke gå uset hen. Vi er nemlig så glade for, at I kigger med og faktisk har vi samlet lidt lækkerier ind til Jer. Så hold særligt godt øje herinde i løbet af april. :)

//Debbie

IMG_8184redi

MEOWMEOW besøger Smukt Brugt

meowmeowdk_butiksmuktbrugt_01

I torsdags slog Laura, ejeren af Smukt Brugt, dørene op til hendes nye smukke butik, fyldt med brugte og retro sager. I husker måske Toshi Moshi guiden over København, hvori jeg deler mine favorit genbrugs- og vintagebutikker i byen – Smukt Brugt er deriblandt og derfor måtte jeg jo straks se de nye lokaler. Jeg tog den bedste katteven under armen og sammen tog vi ‘rejsen’ ud til butikken, som man nu finder på Amagerbrogade 186. Vi anbefaler dig at gøre det samme…

meowmeowdk_butiksmuktbrugt_04 meowmeowdk_butiksmuktbrugt_06 meowmeowdk_butiksmuktbrugt_07 meowmeowdk_butiksmuktbrugt_03 meowmeowdk_butiksmuktbrugt_08

Forstår I vores begejstring?! Allerede udefra gaden blev vi mødt af vinduer man havde lyst til at trykke næsen op af, så man var sikker på at få det hele med. Butikken er ikke kæmpe stor, men alligevel kunne vi blive ved med at få øje på nye fine ting, som vi selvfølgelig straks forelskede os i. Laura har sans for detaljerne og formår virkelig at få tingene til at se indbydende ud – Jeg kunne i hvert fald snildt have snuppet en af hver. Det gjorde jeg desværre ikke (så var jeg nok ikke blevet så populær derhjemme), men tomhændet derfra kunne jeg ikke komme. Gå to billeder op og se noget flot, blåt og prikket – perfekt til min samling blå.

meowmeowdk_butiksmuktbrugt_02 meowmeowdk_butiksmuktbrugt_05

Som noget nyt er Smukt Brugt også begyndt at forhandle kaffe og te, og se nu lige den flotte reol fyldt med herlighederne – svært at modstå. Svære at modstå, var ligeså de håndlavede flødeboller. Vi gik heldigvis derfra med en hver – Signe snuppede en med lakrids og jeg den med lyschokolade. TYK chokoladeskal og lækker creme indeni – ja, de kan også varmt anbefales.

Smukt Brugt
Amagerbrogade 186 (Bus 5a går lige til døren)
2300 København S
FacebookInstagram

Tak for kigget Laura – vi glæder os allerede til næste besøg. :)

//Debbie

Vis os din blog, eller en du holder af..

_MG_7573

Vi mangler blogge i vores liv. Ny inspiration, som vi håber I, vores søde læsere, vil hjælpe os med at finde. Har du en blog du har lyst til at vise frem, eller følger du en som du synes fortjener et besøg? (Man må også gerne anbefale flere forskellige. :)) I så fald håber vi meget, at du vil tage dig tid til at smide et link her i en kommentar. Og knyt gerne et par ord til din anbefaling – f.eks. hvad bloggen handler om. Bare skriv, hvad der falder dig ind..

Falder vi for nogen, vil vi lave en række anbefalinger herinde – så kan vi alle få glæde af godterne. :)

//Signe & Debbie

Februar køb

meowmeowdk_debbie_februarkoebsamlet

Nu til et indlæg af den knap så tunge slags. Nu skal det nemlig handle om, hvad der flyttede ind hos mig i februar. Jeg tænkte jeg hellere måtte få det ud i verden, inden vi rammer april lige om lidt. Det er ikke blevet til så meget nyt, jeg prøver lidt at begrænse shoppingen her i 2015, det går okay indtil videre..

meowmeowdk_debbie_februarkoeb_plisseretnederdel_monki meowmeowdk_debbie_februarkoeb_goshlaebestift meowmeow_debbie_februarkoeb01

Den ternede nederdel, den stribede bluse og læbestiften kom alle med hjem samme dag. Det er lidt som om, at når man først åbner op for dankortet, så er det nemmere at fortsætte derudaf. Eller er det bare mig?? Blusen er dog virkelig blevet luftet meget siden hen, ja faktisk er det blevet min lykke bluse. Det var nemlig den jeg havde på, på tidligere omtalt svardag.

Nederdelen har jeg stadig min tvivl om, men måske har jeg bare ikke helt fundet ud af at style den endnu.. Noget jeg dog absolut ikke var i tvivl om, var den lyserøde bog, IT af Alexa Chung. Den har været på min ønskeseddel lige siden den udkom, men jeg har kun kunnet finde den online. Da jeg så endelig fandt den i Urban Outfitters og stod med den i hænderne, kunne jeg ligesom ikke rigtig lægge den fra mig igen. Så med mig kom den og slugt er den blevet. Den er meget fin og så skriver hun så finurligt. Kan bestemt anbefale den, hvis man som jeg er Alexa fan.

//Debbie

Februar glimt, tilsat tung snak

meowmeow_debbie_februarglimt_haderslev01 meowmeow_debbie_februarglimt_haderslev02 meowmeow_debbie_februarglimt_thedonutshop01 meowmeow_debbie_februarglimt_thedonutshop02 meowmeow_debbie_landetvintergaekkermeowmeow_debbie_landeterantis meowmeow_debbie_arresoe

Som billederne viser, bød februar både på weekendtur til Haderslev, donut hapsen med K, en tiltrængt tur på Landet, hvor foråret tittede frem. Hvilket det i den grad også gjorde, da vi besøgte Frederiksværk. Når jeg kigger på disse billeder, føles det hele så fjernt. Som noget der skete for længe siden. Eller måske giver de mig mere følelsen af, at jeg ikke rigtigt var der. De er alle lyse, farverige.. Men egentlig var februar måned mest af alt mørk og tung. Lang, men alligevel forsvandt den hurtigere end jeg kunne følge med. Det kræver nok lidt forklaring…

Udover at blive væltet omkuld af den ene influenza efter den anden, dealede jeg med en endnu svære sygdom – i hvert fald i mine tanker. I slut januar besluttede jeg mig nemlig for – efter en små ti års frygt – at få svar på om jeg har arveanlæg for en sygdom, som desværre er i min familie. Altså, ikke at finde ud af om jeg ER syg, men om jeg bliver det en dag. Efter alle disse år følte jeg endelig, at jeg var et sted i mit liv, hvor mit sind og jeg var stabile nok til at få svar – uanset hvilken 50% side jeg var havnet på. For ja, det er sådan en kedelig 50/50. Men fra du siger GO til du kan få dit svar, skal der gå en måned. Fast procedure, så du er sikker på, at du er sikker. Du bliver endda spurgt igen på svardagen, om du nu er helt, HELT sikker.

Dagene op til blev enten brugt gemt væk under dynen, med alt for store mængder chokolade og åndssvage film, eller med lange, seriøse snakke og de hårdeste beslutninger. Mange nætter faldt jeg i søvn med løbende tårer, men heldigvis pakket godt ind i de tryggeste arme. For efter al dette stod det mere klart end nogensinde før, at jeg i hvert fald ikke stod alene med det her. Jeg havde min Mads ved min side – dagene op til, inde i det lille svarrum og bagefter, uanset dommen. Hvilket må siges at være noget af en kærlighedserklæring. Og dommen… Jeg har IKKE arveanlæg for Huntington’s Chorea. Og lige nøjagtig disse ord, gentager jeg for mig selv hver evig eneste dag.

For selvom jeg godt ville have det hele var flyvende og lyserødt, så må jeg sande at ti års bekymringer ikke så let giver slip. Men det hjælper på det. Denne lange smøre hjalp med (jeg håber ikke jeg har kedet jer ihjel!). Det føltes bare rigtigt, at dele det med Jer herinde, selvom jeg foretrækker at bruge bloggen til positive ting. Men det er noget der har fyldt så ufatteligt meget i mit liv, i så mange år og fortsat vil fylde, selvom jeg ikke selv bærer genet. Men efter jeg har fået svaret er det virkelig gået op for mig, hvor meget det har fyldt hos mig. Jeg har levet en stor del af mine 20ere i en lille boble. Men nu er der kommet hul på hinden og jeg er på vej ud..

Ja, det var så min februar. GODT vi går forår og lysere tider i møde. Det har vi vist allesammen brug for?!!

//Debbie

Velkommen forår!

1
3
5
2
4
Jakke – Jonathan Saunders / T-shirt+Nederdel – Tommy Hilfiger / Sneakers – Adidas

Som Debbie nævnte i mandags, så var vi ude og slikke lidt formiddagssol sammen inden jeg skulle på arbejde. Jeg var derfor iført mit arbejdstøj :) Hele sættet er fra Tommy Hilfigers nye forårskollektion, og specielt nederdelen er jeg bare SÅ glad for! Den er sådan lidt cheerleader-ish hvilket jeg synes er så fint. Plisseringer bliver vist min ‘ting’ den kommende sæson! Nårh ja – og så er solbrillerne helt nye! Jeg har haft SÅ svært ved at finde en afløser til min gamle Monki briller med blå glas, som desværre måtte lade livet efter lidt for mange gange i min lomme – suk! Disse er et udemærket bud – og så kostede de kun 60kr i Gina Tricot :)

Ih, hvor er det bare skønt at foråret endelig er her!

//Signe

Prikket mandags kat

meowmeow_debbie_dagens_prikketasossaet_01 meowmeow_debbie_dagens_prikketasossaet_02 meowmeow_debbie_dagens_prikketasossaet_03 meowmeow_debbie_dagens_prikketasossaet_04
Frakke H&M Sæt, støvler + halstørklæde ASOS Skjorte Topshop Taske Genbrugsguld

Det er sjældent vi når at tage dagens og redigere, på selvsamme dag. Men i dag var det formiddagstimerne som stod på kattevennehygge og da jeg ikke har haft meget andet på programmet tænkte jeg, at jeg ligeså godt kunne få dem lagt ud med det samme. :)

Selvom klokken ikke var mange lunede forårsolen i den grad, himlen var skyfri og på mig kan I se mit nyeste sæt, som jeg fornylig fandt på tilbud på ASOS. Det er fra deres reclaimed vintage linje og med prikker oveni, så kunne det jo næsten ikke være mere mig. At det så i øvrigt føles som at rende rundt i nattøj, det brokker jeg mig så absolut ikke over. Det er det eneste jeg gider at have på for tiden…

//Debbie

Den sidste vinterdag, var den fineste forårsdag

HI0A9302 HI0A9329 HI0A9345 HI0A9355 HI0A9423 HI0A9464

Årets sidste officielle vinterdag lugtede kraftigt af forår. Rarere duft findes ikke, ovenpå en yderst grå vinter. Både udenfor og indeni. Men den lørdag var lys. Udenfor, men i særdeleshed indeni. Vi brugte dagen hos min familie. Først kaffe og kage, og dernæst ud på tur. Skoven ligger lige rundt om hjørnet og med det mest eventyrlige lys, førte den os frem til en mystisk gangbro. Den var måske ikke så mystisk som sådan, den var faktisk yderst velbesøgt, især med den der føromtalte forårsduft. Men omslugt af en slags mosevand og masser af planter, førte den os vej ud til en ganske fantastisk udsigt, ud over Arresø. Jeg sørgede for at suge godt til mig. Af skoven og dens lys. Af solen. De blå bølger og den endnu mere blå himmel. Og selskabet. Mest af alt.

Alle billeder er lånt af min Mads. Jeg synes de var så fine, jeg håber I synes det samme.

//Debbie

I marts 2014…

DSCF7170redi DSCF7179redi IMG_7860redi DSCF7766redi

… spiste jeg naturligvis masser af kage! Blandt andet i forbindelse med genbrugsture med K, en katteven der var blevet tatoveret og søde familiemedlemmer der skulle fejres.

IMG_7906redi IMG_7895redi IMG_7780redi IMG_7758redi

Jeg posede med pølser, efter en tidlig morgenvagt (derfor har jeg sorteret øjnene fra, ahem) og i grå toner en anden martsdag. Det var faktisk i lige nøjagtig denne gade, på dette tidspunkt – at vi to kattedamer valgte at flette haler og starte en fælles blog. ♥

hinkeruderedi

Jeg huskede at lege. YDERST vigtigt.

DSCF7908redi

Jeg fik nye laster, i form af disse nougatfyldte herligheder. Bare synet får mine tænder til at løbe i vand.

IMG_7970redi

En af mine største eksisterende laster blev i den grad også fodret. Altså genbrugsguldet, hvis nogen skulle være i tvivl. ;) Jeg havde min sidste vagt som frivillig i MUNUFEA den måned og generelt i den periode jeg stod der, gjorde jeg mig nogle af mine allerfineste fund. Som for eksempel denne blomstrede sag, som jeg levede i, i tiden efterfølgende. Det er i øvrigt alt for længe siden, jeg har stukket snuden forbi det lille skatkammer.

Marts 2015… har ikke imponeret mig synderligt indtil videre. Sygdom i familien og for mit eget vedkommende, årets tredje influenza. Ja, TREDJE! Det er ikke mere end 14 dage siden sidst. Men skal jeg forsøge ikke at være sortseer, så har det da betydet at jeg endelig fik mødt min nye læge og mere empatisk menneske skal man lede længe efter. Jeg nåede da også at have den hyggeligste formiddag med en af mine bedste veninder, med kaffe og gode snakke. Og at hente pakke med fine prikker, at forkæle mig selv med et nyt mumi krus og i går fik vi chokolade bragt fra Bruxelles – de duftede så selv jeg kunne være med, gennem min tilstoppede næse. Mmm, glæder mig til at sætte tænderne i dem, når smagsløgene vender tilbage… Så marts 2015, du kan stadig nå at blive rigtig god.

Signe og jeg har fundet to vindere af vores Draw Doodles Study giveaway. TILLYKKE Julie Nagel-Udsholt og NannaLu – I får en mail fra os. Julie havde set sig lun på ‘Bjørn‘ og ville give ‘Hr. Elg‘ til sin veninde – det er god stil! Nannas favoritter var ‘Pindsvin‘ og ‘Yogapanda‘, og hvem kan dog også modstå de nuttede væsner. Tak til alle der deltog! Det var sjovt at se de forskellige favoritter derude, vi håber I vil lege med en anden gang. :)

//Debbie