Category Archives: Debbie

Fødselsdagskattens fødselsdag

fodselsdagsdoobie_28aar_morgenmad

Som I nok kunne forstå på Signes søde indlæg i går, har jeg netop fejret fødselsdag. 00:00 startede den med sang og kys og så sov jeg lidt, for atter at blive vækket med sang – nu af Tommy Seebach. Så var stemningen ligesom sat. Mads kørte til bageren, bryggede kaffe da han vendte hjem og inviterede mig så ud på en lille gåtur, ‘så vi blev frisket op’, til en dag fyldt med fejring.

fodselsdagsdoobie_28aar_selsoeslot02 fodselsdagsdoobie_28aar_selsoeslot01 fodselsdagsdoobie

Første stop efter gåtur og morgenbord, var Selsø Slot. Her blev vi modtaget af græssende får og skulle op af en smuk, grøn allé for at komme op til slottet. Slottet ligner dog mere en stor herregård udefra, men er nu yderst fin indeni.

fodselsdagsdoobie_28aar_elmelykro

Vi nåede lidt frokost og et tøjskift derhjemme, inden jeg blev inviteret på Elmely Kro, som ligger en ganske kort køretur, fra vores Landet. Her får man ægte dansk kromad. Alt er hjemmelavet og alt kommer fra nærområdet. Lige noget for os og vi blev bestemt ikke skuffede, kun meget mætte og en hel del fattigere. ;)

fodselsdagsdoobie_28aar_filmjordbaertaerte

Dagen endte på sofaen, godt flettet ind i hinanden. Jeg måtte vælge film, ligesom jeg måtte vælge alt tænkeligt snask fra lokalbrugsens slikhylder og spise jordbærtærte, til jeg nær revnede.

Jeg er i øvrigt selv ved at revne.. af spænding, for at fortælle om min gave fra Mads. En gave som jeg ikke selv skulle åbne og som jeg skulle sige ja til, før jeg overhoved måtte få den…

ringen

 

//Debbie

 

Omsorgskage

01 05
04

Omsorgskage har været særligt nødvendigt, i den seneste tid. Jeg har vendt et utal af tykke og bløde pandekager, bagt svampet chokoladekage, med et solidt lag kærlighedsglasur og rullet kanelfyldte snegle.

Kager er nemlig gode, til at dulme alskens smerte. I hvert fald for en stund og især, hvis der er kaffe til. Med varm sødmælk i og skum på toppen. Indtaget mens man sidder i en blød, grøn lænestol. Med fødderne oppe, på den matchende fodskammel og har udsigt ud over have, mark og skov.

Så duer omsorgskage rigtig godt.

//Debbie

Kattevenner på NorthSide

For et par uger siden hoppede vi på linie 888 til Århus for at deltage i Northside festival. Det var vores første miniferie sammen – og det var fantastisk.

Vi har samlet lidt billeder fra vores telefoner med kattevennehygge af den bedste slags!

DAG #1
Høj sol over Ådalen, Skarø is i bæger og masser af god musik!

01 02 03 ns4ns5

DAG #2
Lørdag var lidt våd! Men vi havde regntøj med og dansede i regnen.

05 06 07 09

DAG#3
Sidste dag – den fik fuld skrue :)

10ns2ns1

Var I mon også afsted?

//Debbie&Signe

Sommersko

horze

En hestepige bliver jeg aldrig (kun på afstand – de er smukke, men skræmmende store), men rytterstilen har jeg altid været varm på. Da jeg i sidste uge sad og var deprimeret over den manglende sol tænkte jeg, at når nu hverken den danske sommer eller jeg selv er til sandaler, så kan jeg jo lige så godt investere i noget jeg virkelig vil holde af. Derfor røg et par af min ultimative yndlings skomodel hjem – Chelsea støvlen, endda til en fin pris. Lige præcis denne model er efterhånden ret kendt i blogverdenen, men skulle den være gået din næse forbi kan du købe den lige her.

Jeg har mildest talt sarte fødder og det at skulle gå lædersko til, plejer at være en smertefuld fornøjelse. Disse var lidt stive da jeg første gang trak i dem, men nu sidder de der bare. Og udover at passe perfekt til den danske sommer, passer de perfekt til alt hvad jeg har i min garderobe. Jeg har allerede planer om at købe en foret udgave, når vinteren banker på døren…

Og hermed blev den lange tid med stilhed brudt. Jeg har haft store overvejer mht til det her bloggeri, men nu prøver jeg altså igen. Jeg håber I stadig er et par stykker som er med os derude?

//Debbie

fine finurligheder – åbner snart!

fine finurligheder

Hov, så gik der lige lang tid med stilhed fra min side. Mine tanker har kræset om alt muligt andet. Som for eksempel at starte min lille webshop. Den butik jeg har snakket om at åbne så længe, at jeg var begyndt at tro, at jeg aldrig ville komme igang. Men nu har jeg fået affyret startskuddet, og tingene går stille og roligt fremad. Men jeg synes godt nok det hele er indviklet og der dukker hele tiden nye ting op som jeg skal finde ud af. Og der er ligesom KUN mig til at finde ud af det og det kan godt slå mig lidt ud. Men fremad, det går det da. :)

I morgen skyder jeg/vi (jeg har selvfølgelig god assistance fra min fotograf) endnu en omgang produktbilleder og så mangler jeg (billedmæssigt) ‘kun’ at få stablet et par photoshoots på benene, til en lookbook/inspirations side på shoppen. Men dertil skal jeg bruge en makeup artist/stylist, så sådan en skal jeg også lige have fundet (pssst kender/er du en??).

Tanken om, at jeg om en måned (7-9-13, bank under bordet og alt det der) går live med min helt egen lille butik er fuldstændig syrealistisk. En drøm der bliver til virkelighed. Og jeg skal virkelig vænne mig til den tanke, kan jeg godt mærke. For et par uger siden fik jeg brev fra skat med firmanavn skrevet sort på hvidt, med cvr nr og hele molevitten. Dér føltes det pludselig ret virkeligt. Og snart bliver visitkort, postkort, klistermærker og skilte kørt igennem maskinen og det tror jeg helt sikkert også kommer til at hjælpe på ‘virkeligheds’ faktoren.

Jeg har allerede teaset lidt på Instagram, med noget af guldet jeg kommer til at sælge. Har man fulgt mig på bloggen, kan man måske også genkende nogle af sagerne fra mine ‘genbrugsguld‘ indlæg. Meget af det jeg kommer til at sælge er simpelthen ting som jeg har forelsket mig i på min vej, og som oftest købt til mig selv, men ganske enkelt ikke passet til min facon. Derfor vil stilen reflektere min egen – der vil være fyldt med prikker, blonder, sløjfer, finurlige sæt, fine kraver – naturligvis, samt meget meget mere.

fine finurligheder åbner d. 25-05-2015, men indtil da kan du følge med her:
Instagram: /finefinurligheder
Facebook: /finefinurligheder

Jeg håber I vil give en eller begge sider et ‘synes godt om’. Det vil virkelig betyde meget.

//Debbie

hvidskjorte_langaermet_blondestof_langkraveflip_01 hvidkrave_broderianglaise_02 saetjakkenederdel_multiblomstret_01
lyseroedskjorte_langaermet_sloejfekrave_01 prikketskjorte_kortaermet_roed_hvideprikker_oversize_01

MEOW MEOW fylder 1 år – By K. giveaway

By k_meow

Vi har fundet en vinder – den heldige banan er ELISABETH! 
Stort tillykke og tak til alle for Jeres søde hilsner!

I dag er det bloggens fødselsdag – hurra hurra hurraaaa :)

Et helt år er fløjet forbi her på vores fælles platform, og det skal naturligvis fejres! Derfor udlover vi en fin gave fra By K til en heldig læser! Alt du skal gøre er at lægge en fødselsdagshilsen til os i kommentarfeltet og fortælle os hvilken By K farve du aller bedst kan li:)
Gaven er en valgfri neglelak fra ByK.dk og en lækker grit neglefil.

Vi håber I har lyst til at kigge forbi et år mere – det ville jo ikke være det samme uden Jer! Vi pønser på at lidt ændringer indenfor den nærmeste fremtid – so stay tuned!

Vinderen trækkes om en uges tid! SÆT I GANG!

//Debbie&Signe

Marts glimt

meowmeowdk_debbie_martsglimt_snittebagning meowmeowdk_debbie_martsglimt_rosenbroed meowmeowdk_debbie_foedselsdag

Surprise! – der er blevet kørt masser af kage ned i marts måned. Faktisk primært fra eget bageri (altså mit lille køkken ;)), hvor der både er blevet produceret snitter, citronmuffins og gammeldags rosenbrød (dog uden rosenvand, det har jeg ikke kunnet finde :(). Citronmuffinsene blev pakket og transporteret med et par toge, eller tre, op til min familie i Frederiksværk, hvor den stod på tre gange fødselsdagsfejring, af tre gange brødre.

meowmeow_debbie_martsglimt_howtobeparisian meowmeowdk_debbie_martsglimt_chokoladekaffeogkaerlighed

Nogle af muffinsene blev også derhjemme og nydt sammen med en god bog. Jeg har nemlig endelig formået at finde min indre læsehest frem igen (som barn var jeg gerne på biblioteket et par gange om ugen). I marts gnaskede jeg mig blandt andet igennem ovenstående. Især ‘How to be Parisian … ‘, nød jeg at læse. Den er fint skrevet, der er FINE billeder i og er fyldt med selvironi. Det røde My krus er faktisk et martskøb og dermed det nyeste i Mumi-samlingen. En samling som efterhånden er blevet ret stor – tror jeg har sneget mig op på 14. Så er der da nok til at byde hele min store familie på et kop tår et-eller-andet.

meowmeowdk_debbie_martsglimt_soerne meowmeowdk_debbie_martsglimt_kattevennehygge meowmeowdk_debbie_martsglimt_cappuccino

Marts har også været fyldt med god tid med søde veninder, masser af sol og blå himmel. Jeg har blandt andet haft et par formiddags kaffedates med kattevennen og bruchet med K.

meowmeowdk_debbie_bykneglelak_anima meowmeow_debbie_martsglimt_nederdelklip

Men jeg har også hygget mig gevaldigt derhjemme – udover at lege bager, har jeg dullet den foran spejlet og jeg har fået fikset nogle af de ting jeg længe har villet ordne – såsom at klippe i alt for lange nederdele og fjerne forfærdelige skulderpuder. Jeg har også, med hård hånd, sorteret ud i alle skabene i soveværelset. Jeg har efterhånden indset, at meget af mit tøj ikke ser pænt ud på en krop med minus 10+ kilo.. Men nuij, det er svært når man er sådan en som jeg, der knytter følelser til sit tøj.

meowmeowdk_debbie_martsglimt_smuktbrugt

Jeg fik også genbrugssnuset en smule, selvom jeg faktisk har forsøgt at holde mig i skindet indtil jeg får åbnet min egen biks. Men da Smukt Brugt slog dørene op til den nye butik, måtte jeg jo se på herlighederne. :)

meowmeowdk_debbie_tromborg_stratus_eaudetoilette

Sidst, men bestemt ikke mindst, skete der det i marts, at jeg for første gang i en knap 8 år skiftede duftevandet ud med noget NYT. Det krævede hjælp fra en kræsen kæreste næse (som heldigvis var hudløst ærlig!) og grænsede sig til en hovedpine, da vi gik amok med en blok prøvepapir og samtlige flakoner i Matas. Men hjem kom Stratus, fra Tromborg. Slet ikke hvad jeg havde regnet med, men rigtig lækker duft. Og så kan jeg jo godt lide, at det er dansk produceret. :)

Jeg er spændt på, hvad april mon byder på. Indtil videre har den bare stået på arbejde, arbejde, arbejde. Men så kan jeg jo tillade mig at holde lidt mere fri de næste par uger. ;) Så håber jeg det her fantastisk vejr fortsætter. Og jeg håber, at I nyder og har nydt påsken!

//Debbie

Selvforkælelses søndag

Søndage har i mange år betydet arbejde, for mit vedkommende. Men på det seneste, er jeg begyndt at have mere fri end arbejde i weekenden og DET nyder jeg i fulde drag. Pludselig er der tid, til sådan noget som at besøge familien, kaffedates og gåture ud i det blå, med gode veninder. Men også tid til at gå helt ned i tempo og tid til at være lidt ekstra god ved sig selv…

meowmeowdk_debbie_soendagsforkaelelse_01

Sådan en søndag havde jeg i går. Jeg startede dagen med at sove længe. Meget længe, når man medregner sommertid – som jeg selvfølgelig havde glemt alt om. Jeg blev nær ramt af følelsen af, at det meste af dagen alligevel var forsvundet; så hvorfor ikke selv forsvinde det resterende af den? Men i stedet valgte jeg at gå i køkkenet og lave morgenmad – af den gode slags. Den slags med friskpresset appelsinjuice, kakao i kaffen og skum på toppen af den, friske bær, et blødkogt æg og et (meget) ristet stykke rugbrød – liiige som jeg bedst kan lide min morgenmad.

Bagefter fandt jeg et glas kokosolie frem. Jeg har nemlig læst flere steder, at kokosolie ikke kun skulle gøre underværker for huden, men også håret OG at det skulle slå de fleste hårkure. Bum! Det måtte jo afprøves, når nu jeg alligevel altid har et par glas stående. Så i håret kom en håndfuld og så fik den ellers lov til at hygge sig der de næste par timer…

meowmeowdk_debbie_soendagsforkaelelse_04 meowmeowdk_debbie_soendagsforkaelelse_03

Jeg holder meget af at bage og derfor er det også en klassisk søndagsbeskæftigelse for mig. Som regel bager jeg søndagspizza, men med rester fra lørdagen i køleskabet, måtte jeg finde på noget andet i går. Så snitter blev bagt – fra Mette Blomsterbergs opskrift, hvis du er fristet – og efter afkøling blev de samlet med en overflod af hindbærmarmelade og toppet med et tykt lag glasur, samt festligt krymmel.

meowmeowdk_debbie_soendagsforkaelelse_02

Mens snittedejen hyggede sig i køleskabet, lavede jeg en lille scrub klar til søndagsbadet. Når man går ned i tempo er der nemlig også tid til ekstra pleje under bruseren og den bruger jeg gerne i selskab med en hjemmelavet scrub. Enten med salt eller sukker. I går blev det en ‘sukker-kokosolie-og-et-skvæt-rapsolie’ blanding der skulle give min hud en ordentlig tur. Både hud og hår, er dejligt blødt i dag!

meowmeowdk_debbie_soendagsforkaelelse_05
Endelig blev det min yndlings tid, på søndage og alle andre dage. Nemlig ‘kaffe og kage’-tid. Og der blev måske nok spist mere end én snitte den aften…

//Debbie