Category Archives: Polaroid

GODT NYTÅR, med dertilhørende nytårsforsætter

GODT NYTÅR, her fra den ene kat! :D

meowmeowdk_debbie_godtnytaar

Jeg håber I fik sluttet året smukt af og at I ligeledes kom godt ind i det nye år. Min egen slutning på året blev noget mere stilfærdig end først planlagt, men sådan er det med livet – langt fra altid til at finde ud af og følge med i. Men vi kom godt over på den anden side og her sidder jeg nu fuld af forhåbninger for det nye år.

Listemager som jeg nu engang er, har jeg da selvfølgelig også opstillet et par ting jeg godt kunne tænke mig at få indfriet, opnået og naturligvis vaner som jeg gerne vil skille mig af med…

1. Mere økologi – i 2014 fik vi virkelig gjort noget ved vores vaner og kastede os over den økologiske verden. I 2015 drømmer jeg om at få skiftet endnu flere produkter ud med et økologisk alternativ. Både for mig selv og for vores kære Jord.

2. Mere genbrug – jeg har aldrig købt så meget tøj og ting brugt, som jeg gjorde det i 2014. Jeg gjorde mig fantastiske fund og jeg planlægger at gøre endnu flere af slagsen i 2015.

3. Men jeg vil gerne nedsætte mit forbrug. Lige meget hvor jeg kigger herhjemme, bugner det med ting. Ting, ting, ting. Jeg mangler ikke noget, og det vil jeg konstant forsøge at fortælle mig selv i 2015.

4. Chokolade og andre søde sager er en klassiker på sådanne lister, men ikke desto mindre et ret væsentligt punkt for én som mig, hvor der efterhånden må flyde chokolade og sukker i årerne. ALT MED MÅDE i 2015.

5. Mængden af tid, jeg bruger på at stirre ned i min iPhone er det sidste jeg vil skære ned på i 2015. Det er nemlig slet ikke så lidt tid endda, til stor irritation for mig selv ikke mindst, men især også min Mads og sikkert også andre omkring mig. Jeg er træt af zombie tilstanden og vil prøve at moderere det lidt. Så livsnødvendigt kan et Facebook opslag eller et billede på Instagram nok heller ikke være… Vel?

6. Jeg vil rigtig gerne begynde at løbe. Målet for 2015 er tre gange om ugen.

7. Hvilket jeg vil supplere med Tai Chi. Helst to gange om ugen.

8. Tag flere polaroid billeder, er et af de sjovere punkter på listen. Der skal jo være en gulerod og derfor har jeg lovet mig selv, at får jeg nedsat tøj/café/slik-forbruget, så må jeg give mig selv en ny film hver måned.

9. Jeg vil finpudse Copenhagen Treasures, som har været fuldstændig forsømt i 2014. Den vil komme til at skinne i 2015.

10. Sidst, men absolut ikke mindst, så vil jeg åbne min shop i 2015.

….

Jeg har også taget en hård, men absolut nødvendig beslutning. Jeg kommer ikke til at blogge om andet end Copenhagen Treasures og den kommende shop, før begge ting er fuldstændig kørende. Jeg har hverken tid eller mentalt overskud til at klare alt og da bloggen jo bare er en hobby, er det den der må vælges fra først. Jeg håber I vil følge med i mit genbrugseventyr, indtil jeg atter finder plads til at dele andre finurligheder.

GODT NYTÅR! Må Jeres 2015 være fyldt med glæde og gode stunder.

//Debbie

Polaroids

meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_01

Her er de – de første to film, med i alt 16 billeder. De er selvfølgelig alle taget med det Polaroid SX-70, som jeg blev forkælet med for en måneds tid siden. Ingen billeder blev rigtigt som forventet. Nogle blev dog noget andet godt, andre kunne være blevet meget bedre. Men det er hvad det blev til og her kommer en lille gennemgang…

meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_02tekst meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_03tekst meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_04tekst meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_05tekst meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_07tekst meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_08tekst meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_09tekst meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_10tekst meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_06tekst

Næste gang jeg skal købe film vælger jeg nok en sort/hvid, og jeg vil helt sikkert benytte mig mere af både stativ og lamper. Så bliver resultatet så meget bedre, da kameraet virkelig har brug for meget lys og holdes helt i ro.

Men, hvad synes I?? :)

//Debbie