Februar glimt, tilsat tung snak

meowmeow_debbie_februarglimt_haderslev01 meowmeow_debbie_februarglimt_haderslev02 meowmeow_debbie_februarglimt_thedonutshop01 meowmeow_debbie_februarglimt_thedonutshop02 meowmeow_debbie_landetvintergaekkermeowmeow_debbie_landeterantis meowmeow_debbie_arresoe

Som billederne viser, bød februar både på weekendtur til Haderslev, donut hapsen med K, en tiltrængt tur på Landet, hvor foråret tittede frem. Hvilket det i den grad også gjorde, da vi besøgte Frederiksværk. Når jeg kigger på disse billeder, føles det hele så fjernt. Som noget der skete for længe siden. Eller måske giver de mig mere følelsen af, at jeg ikke rigtigt var der. De er alle lyse, farverige.. Men egentlig var februar måned mest af alt mørk og tung. Lang, men alligevel forsvandt den hurtigere end jeg kunne følge med. Det kræver nok lidt forklaring…

Udover at blive væltet omkuld af den ene influenza efter den anden, dealede jeg med en endnu svære sygdom – i hvert fald i mine tanker. I slut januar besluttede jeg mig nemlig for – efter en små ti års frygt – at få svar på om jeg har arveanlæg for en sygdom, som desværre er i min familie. Altså, ikke at finde ud af om jeg ER syg, men om jeg bliver det en dag. Efter alle disse år følte jeg endelig, at jeg var et sted i mit liv, hvor mit sind og jeg var stabile nok til at få svar – uanset hvilken 50% side jeg var havnet på. For ja, det er sådan en kedelig 50/50. Men fra du siger GO til du kan få dit svar, skal der gå en måned. Fast procedure, så du er sikker på, at du er sikker. Du bliver endda spurgt igen på svardagen, om du nu er helt, HELT sikker.

Dagene op til blev enten brugt gemt væk under dynen, med alt for store mængder chokolade og åndssvage film, eller med lange, seriøse snakke og de hårdeste beslutninger. Mange nætter faldt jeg i søvn med løbende tårer, men heldigvis pakket godt ind i de tryggeste arme. For efter al dette stod det mere klart end nogensinde før, at jeg i hvert fald ikke stod alene med det her. Jeg havde min Mads ved min side – dagene op til, inde i det lille svarrum og bagefter, uanset dommen. Hvilket må siges at være noget af en kærlighedserklæring. Og dommen… Jeg har IKKE arveanlæg for Huntington’s Chorea. Og lige nøjagtig disse ord, gentager jeg for mig selv hver evig eneste dag.

For selvom jeg godt ville have det hele var flyvende og lyserødt, så må jeg sande at ti års bekymringer ikke så let giver slip. Men det hjælper på det. Denne lange smøre hjalp med (jeg håber ikke jeg har kedet jer ihjel!). Det føltes bare rigtigt, at dele det med Jer herinde, selvom jeg foretrækker at bruge bloggen til positive ting. Men det er noget der har fyldt så ufatteligt meget i mit liv, i så mange år og fortsat vil fylde, selvom jeg ikke selv bærer genet. Men efter jeg har fået svaret er det virkelig gået op for mig, hvor meget det har fyldt hos mig. Jeg har levet en stor del af mine 20ere i en lille boble. Men nu er der kommet hul på hinden og jeg er på vej ud..

Ja, det var så min februar. GODT vi går forår og lysere tider i møde. Det har vi vist allesammen brug for?!!

//Debbie

11 thoughts on “Februar glimt, tilsat tung snak

  1. Marina / cand.mor

    I det sekund, jeg læste navnet på sygdommen, du skulle undersøges for, stod alle de små hår på min krop lige lodret op i vejret. Dét er om noget en ganske, ganske frygtelig sygdom! Hvor er jeg glad for at læse, at du ikke har arveanlæg for sygdommen. Kan virkelig godt forstå, at den undersøgelse kræver, at du er et godt sted i livet…

    Kh. Marina

  2. meowmeow Post author

    Tusind tak, Marina! Ja, den grænser sig til det modbydelige. Især når man har set, hvor slemt den kan ramme (mistede min farmor til den). Men der er faktisk mange som overhoved ikke har kunnet forstå, at jeg har kunnet vente SÅ mange år med at få svar. Men som du skriver, så kræver det virkelig at man er i balance. Men jeg er virkelig glad for nu at kunne give slip på nogle af alle de spøgelser, jeg har set i så mange år….

    Igen, TAK. :) Kh. Debbie

  3. Naboen

    Du er for dejlig, Debber. Det var virkelig februars bedste nyhed. Bare ked af jeg ikke var på den anden side af væggen til uddeling af kram i ventetiden.
    Så glad i øvrigt for at vi er familie <3 Kys!!!

  4. Trine Lesemann Amstrup

    Puh, ved ikke lige hvad jeg skal skrive, har bare lyst til at skrive noget… Jeg kender dig jo ikke, andet end det jeg kender til dig her fra bloggen, men hvor er jeg dog glad på dine vegne! Det må bare være så svært at tage stilling til om man vil vide sådan noget eller ej…men det endte godt, så på med smilet, hele verden venter på dig!
    Og ved ikke om du kan bruge det, men et lille tip jeg læste engang, er at sætte tid på sine bekymringer. Altså, f.eks. 20 minutter på et vist tidspunkt på dagen – og når de 20 minutter er gået, så er det bare derudad med armene over hovedet! :) Yay! :) KH Trine

  5. meowmeow Post author

    Årh, bedste nabomon <3 tænk, ikke nok med jeg fandt den bedste Mads, med ham fulgte også den bedste familie. Hvor heldig har man lige lov til at være <3 kyys!!

  6. meowmeow Post author

    Tusind tak søde Anne. Ja føj, det har været en af de lede. Især fordi jeg virkelig havde overbevist mig selv, at jeg ville få det modsatte svar. Puh… Men frikendelsen er begyndt at trænge ind! :)

  7. meowmeow Post author

    Hvor er det sødt af dig Trine, det sætter jeg stor pris på! Jeg har egentlig hele tiden vidst, at jeg ville have svar på det. Men jeg er en skrøbelig type, så jeg skulle lige være sikker på svaret ikke ville vælte mig fuldstændig omkuld. ;) men du har SÅ ret – jeg skal bare glæde mig og ud og nyde det liv, som måske har været lidt på pause.
    Dit tip inspirerede mig faktisk til noget lidt andet… I stedet for at lade bekymringerne herske, så er jeg begyndt at lave en daglig liste, med alle de ting som er værd at værdsætte – lidt ala mine lykkelister herinde. Så håber jeg alt det positive overskygger hen af vejen.

    Tusind tak for din kommentar, den varmede! Kh Debbie

  8. Helle Dannemand

    Siger man tillykke, for det synes jeg i hvert fald da godt, at man kan. Hvor må det være befriende at have fået vished, og at du landede på den “rigtige” side.

    Du skriver, at du helst vil bruge bloggen til de positive ting, men det her må da siges at være noget af det mest positive, man kan forestille sig :)

  9. Pingback: Februar køb | MEOWMEOW

  10. meowmeow Post author

    Tillykke er helt tilladt og tusind tak, Helle! Meget befriende, ja egentlig helt overvældende. Og du har ret – det er absolut positivt. Men turen hertil har ikke været positivt. Langt fra. ;) Men ja, nu er det positivt, i hvert fald på min egen krop. :)
    Igen, tusind tak for dit tillykke!
    /Debbie

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>