For lækker til love – en singles bekendelser #3

Det er ved at være lidt tid siden sidste ”for lækker til love” indlæg, så her får I lidt flere tanker fra single Signe :)

singleliv

Jeg har nu været single i 1 år, 8 måneder og 9 dage (but who’s counting). Som jeg har nævnt i et tidligere indlæg, er jeg ikke særlig god til det der med at være single. Men jeg er faktisk blevet meget bedre til det. Faktisk har jeg nu langt om længe accepteret det! Jeg har det fint med at være mig selv – ikke dermed sagt at jeg ikke savner en kæreste – men jeg er okay med, ‘bare’ at være mig. Det er så rart endelig at være glad og tilfreds med hverdagen, også selvom den kan være en smule ensom til tider. Jeg er nemlig et meget socialt menneske, og meget afhængig af mennesker og liv omkring mig, men jeg har nu lært, at mit eget selskab også er helt ok. Faktisk er jeg skide godt selskab, hvis jeg selv skal sige det! Og jo, det sker da ind imellem, at jeg kan blive skræmt over tanken om at være alene for evigt. Tror ikke at nogen ønsker at være alene – jeg gør i hvert fald ikke. Men det er spild af energi at fokusere på det negative, så jeg har besluttet mig for, at han må være derude et eller andet sted. For man kan nemlig godt være ok med sin status som single, og stadig have et ønske om at man ikke var :)

Hvis I skulle møde min kommende mand, så smid ham lige et link til bloggen, ikk? ;)

//Signe

2 thoughts on “For lækker til love – en singles bekendelser #3

  1. Missejammer

    Det er lækker læsning for en der også er single, men har svært ved at være alene og selv er ganske social.
    Jeg har desværre ikke lige set din drømmemand, men jeg vil holde mine øjne (og ører) åbne ;-)

  2. meowmeow Post author

    Det har virkelig også taget mig lang tid at finde balancen ;) Men dejligt når det hele pludselig bare falder på plads. Tusind tak for din feedback :)

    //Signe

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>