Historien om Cobra telefonen

HI0A0006

Tilbage i januar fandt denne røde sag endelig vej hjem til hulen. Min bror var så god at spotte den i et Facebook galleri, hos genbrugsbutikken Quriosa på Nørrebro. Det er ikke fordi jeg ikke selv er stødt på den adskillige gange, men prisen de fleste forventer for denne sag er ikke småpenge. Denne her stod dog til et beløb jeg rent faktisk kunne betale og jeg må indrømme, at jeg ikke turde tro det, før jeg stod med den i hænderne. Så snart jeg kom hjem gik den store historie research i gang og skulle I også være nysgerrige, så kan I blive klogere på den klassiske telefon her…

Den klassiske telefon kender du helt sikkert som Cobra telefonen. Men i virkeligheden hedder denne berømte telefon ‘Ericofon’. Den er svensk, ja faktisk er den produceret af telefonfirmaet L.M Ericsson, som vi i dag kender som SonyEricsson. De første designidéer kom helt tilbage i slutningen af 40’erne, men det var først i 1954 at man begyndte produktionen af hvad der skulle gå hen og blive en af de mest udbredte, længstvarende designsucceser nogensinde.

HI0A9974 HI0A9938

Tanken bag Cobraen var at skabe en let og brugervenlig telefon, til sengeliggende hospitalspatienter som havde svært ved at benytte datidens tunge bordtelefoner og det var faktisk først nogle år senere, at den blev frigivet til salg til private hjem i Sverige og senere også i udlandet. Derfra gik det stærkt.

I op til 18 forskellige farver gik den ud til store dele af Vesteuropa og Australien, og i 1960 lykkedes det endelig at komme ind på det Amerikanske marked. Det betød en mangedoblet efterspørgsel, hvilket gav mulighed for at anskaffe sig en ny plaststøbemaskine. Nu kunne man støbe telefonen i ét stykke, hvor man førhen havde skabt den af to halve skaller, som derefter blev limet sammen til én. Man måtte moderære designet en smule og de nye telefoner blev en smule lavere end de oprindelige, til gengæld gav den nye maskine både besparelser på omkostninger og produktionstid. Jeg kan i øvrigt konkludere, at jeg må sidde med en af de gamle modeller, da min er ‘delt’ i to. Den nye model producerede man i et langt større antal og den er derfor langt mere udbredt end det gamle design.

HI0A9982

Senere lancerede man også telefoner med trykknapper og i 1973 blev den sidste Ericofon produceret og har kunnet kalde sig en klassiker lige siden. Dog fik den for alvor riveval efter årtusindskiftet og samlere fra hele verden forsøger at fremskaffe sig de mindst 90 forskellige kombinationer af kabinetter, farver, bundplader og ledninger. Men jeg tror nu jeg ‘nøjes’ med min røde… Hvad siger I, har I et forhold til Cobraen (eller Ericofon om man vil)? Eller er den aldrig blevet en klassiker i Jeres bog? Og hvilken farve ville I allerhelst have med hjem, hvis der var frit valg? :)

HI0A9930

Jeg vil til slut bare benytte muligheden for at sige et stort TAK til min Mads, for at levere de smukke billeder hertil.

//Debbie

4 thoughts on “Historien om Cobra telefonen

  1. Missejammer

    Sikke et spændende indlæg! Det er jeg helt vild. Det er yderst interessant at blive informeret om noget, man ikke tænker over til daglig. Men faktisk havde min mors eksmands forældre sådan en telefon stående, i deres bar. Jeg elskede at lege med den og var dybt fascineret af dens alternative udseende (i forhold til datidens stationære telefoner). Jeg ved ikke hvilke andre farver den findes i, men denne flotte, røde farve er meget fin (jeg har selv en dabradio i selv samme farve).
    Tillykke med skatten, jeg håber den pryder jeres hjem. Og en stor tak til Mads for at tage så gode billeder, der med en simpel stil, formår at give Ericofonen et majestætisk udseende. :)

  2. Sara

    Min mor havde en rød cobra dengang det bare var hende og mig – jeg husker den tydeligt. Jeg var ekstremt fascineret af drejeskive-telefoner som barn og cobraens store knap i midten var ekstra fin, synes jeg.
    Efter min mor mødte min (pap)far blev den røde tlf til legetøjstelefon – det var i start-halvfemserne, hvor den slags retro-ting ikke var en dyt værd på nogen måde. Sidenhen fik jeg småbrødre og derfor blev ledningen klippet af, så de små ikke kunne blive kvalt i den.. og selvfølgelig gik der ikke mere end et par år og så var cobraen på vej tilbage som “super-in”. Min mor nævner det hver gang vi går forbi alle retro- og antikbutikkerne – “Jeg skulle aldrig have klippet den ledning af!” Jeg tror stadig den ligger et eller andet sted.. men som sagt – uden ledning.

  3. meowmeow Post author

    Haha, tak for historien! Jeg har faktisk en meget lignende. Mine forældre havde nemlig også denne telefon i rød, som senere blev degraderet til legetelefon. Min mor nøjedes dog ikke med at klippe ledningen over, hun smed den simpelthen ud, dengang vi flyttede fra Danmark til Sverige. Hun har måtte høre for dette tit og ofte, og da hun læser med på bloggen tænkte jeg, at jeg ville skåne hende fra at blive hængt ud på nettet. ;) Men fortæl du den til din mor, næste gang hun bliver ked af det med den ledning. Hun gemte da resten, trods alt.

    Min virker forresten slet ikke – vi har testet. De er jo heldigvis meget fine som pynt. Med eller uden ledning..

    /Debbie

  4. meowmeow Post author

    Tak, dejligt at høre der var andre end mig der syntes det var lidt interessant. Jeg blev i hvert fald overrasket over historien bag, som jeg faktisk slet ikke havde kendskab til før. Jeg var bare vild med telefonen! :) Du kan tro den pryder herhjemme. Lige nu er det lidt af en rodebutik herhjemme, men den har fået frontplads på mit toiletbord inde i soveværelset, indtil resten af hulen kommer på plads. :)

    Og ja tak, han kan bare det med de billeder. Jeg måtte lade ham tage over, da jeg simpelthen ikke kunne få det udtryk frem jeg ville… ;)

    //Debbie

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>