Lykkeliste – uge 01

Dengang jeg startede min gamle blog delte jeg hver uge en liste med småting i dagligdagen, som gjorde mig varm om hjertet. Jeg kaldte den min lykkeliste. Med tiden glemte jeg at skrive de små finurligheder ned og listen forsvandt fra bloggen, men jeg har længe haft et ønske om at genoptage den. Men måske med en lidt anden udformning, så idéen har ligget og ulmet lidt.

Men forleden kom den frem til mig igen og jeg kunne pludselig se en idé med mange af de billeder jeg tager, som jeg ikke rigtig ved, hvor jeg ellers skal proppe ind. Små glimt som jeg snupper hist og her, som ikke fylder nok til ét indlæg, men som bestemt f y l d e r i min dagligdag. Så jeg håber I har lyst til et ugentlig skud lykke, med alle de små ting som får mit smil frem og gør mig glad i låget. Her kommer glimt fra sidste uge…

meowmeow_debbie_lykkelisteuge01_01

Pastelfarvet katteprintet pyjamas – så er det lige til at klare, at vi går koldere og mørkere tider i møde. Men jeg synes nu nok det er lidt for fint til kun at blive gemt væk under tunge dyner, jeg har faktisk allerede været ude og lufte det. Det føles lige så rart udenfor, såvel som indenfor.

meowmeow_debbie_lykkelisteuge01_02

For bare et par år tilbage var morgenmad ikke noget jeg gjorde mig i, men efterhånden er det blevet mit yndlings måltid på dagen. Jeg nyder især de morgener hvor jeg møder senere på dagen og derfor har tid til at gøre mig lidt umage med udformningen, og desuden har tid til at sidde længe ved bordet.

meowmeow_debbie_andenmorgenmad
meowmeow_debbie_andenmorgenmadbaer

Men jeg nyder også de dage hvor jeg har tidlige morgenvagter. Jeg er bestemt ikke fan af at skulle tidligt ud af dynerne og ud i mørket, men jeg er stor fan af at jeg er så tidligt hjemme igen, at det er legalt med en ekstra omgang morgenmad. Især når den er fyldt med bagermad og bærlighed.

meowmeow_debbie_kaffekagekatteven

Kaffe og kage, krydret med bedste katteven og gode snakke. Så er man tanket op på så mange måder.

I sidste uge var jeg i øvrigt også svært begejstret over:
islandske lakridser med chokoladeovertræk (det er lige så tænderne løber i vand, bare ved tanken)
– at have min egen personlige, brummende varmepude når jeg ligger i sengen og er godt slatten
– men også andre pelsede venner, når man har brug for lidt kærlighed i pausen på jobbet
regnbuer, bare fordi regnbuer altid er værd at være begejstrede over
– og chokolade til morgenmad, så er man ligesom kommet godt fra start.

//Debbie

5 thoughts on “Lykkeliste – uge 01

  1. Missejammer

    Det er et skønt indlæg og hvem kan ikke bruge et skud lykke? Katlighed, kage, kaffe og (for)kælelse. Det er vigtigt! :)

  2. meowmeow Post author

    Det er SÅ vigtigt. Det er de små ting der tæller. Dejligt du kan lide det! :) /Debbie

  3. meowmeow Post author

    Tak søde K. Det er nemlig så vigtigt! Det er dem der gør det store hele. /Debbie

  4. Pingback: Lykkeliste – uge 02 | MEOWMEOW

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>