Aloevera startskuddet

forever_produkter

Lettere forsinket, får I her startskuddet på mit Aloevera eventyr (som jeg teasede med på IG sidste uge). Der blev bare ved med at vælte ord ud af mine fingre, da jeg skrev på indægget og i stedet for at drukne Jer i ord og Aloevera, forsøger jeg nu at fordele det ud på et par indlæg. Jeg må nemlig sige, at jeg allerede er svært begejstret for mit valg om at udskifte eksisterende produkter og tilføje nye, i mine daglige rutiner. Alt sammen fra Forever Living og skal jeg nævne det (!?), alt sammen betalt af egen lomme.

På billedet ovenover kan I se indholdet fra min første bestilling. Eller, jeg har ekstra eksemplarer af alle godterne (men mere om det senere hen), men her er de produkter jeg har valgt at afprøve selv i første omgang. Forevers sortiment er næsten uoverskueligt stort, så jeg havde lidt svært ved at beslutte mig for, hvad jeg skulle starte ud med…

ForeverLiving_dag01_01

Min første bestilling indeholdte masser af Aloevera gel; dunke med flydende Aloevera som jeg starter min morgen med (og jeg må sige, at det er lidt festligt sådan at starte dagen med et shot), den bedste effekt fås nemlig på tom mave. Det smager absolut ikke vidunderligt, men er heldigvis hurtigt skyllet ned. Husker jeg det, snupper jeg lige et shot eftermiddag og aften også. Hvad det gør godt for, er en længere forklaring. Søg eventuelt selv på nettet, eller hold øje med bloggen for flere Aloevera indlæg. :)

Jeg har leget med disse produkter i over en uge nu, og stadig finder jeg vitamindrikken sjov at blande. Pulveret er hvidt og det kræver lidt at få det opløst ordentligt i vandet, derfor starter jeg bare med et lille skvæt og så bliver vandet blåt. Så rører jeg løs, tilføjer mere vand, rørerøre og vupti, det er lilla! Ren magi. Sådan et glas indeholder den nødvendige, daglige dosis af både B6, B12, C og D vitamin, samt folsyre, så med det er man ret godt dækket ind. Er man til andre vitamindrikke på markedet (Vitamin Well etc.), vil denne nok også falde i smag. Det smager som tynd frugtsaft og jeg slubre den i mig med stor fornøjelse, sammen med min morgenmad og morgenkaffen.

Min første bestilling indeholdte også et par cremer, læbepomade og tandpasta, men som sagt ønsker jeg ikke nogen skal drukne i Aloevera og derfor må I høre om de sager en anden god gang. Der vil jeg også fortælle om de problemer jeg døjer med, som førte mig til disse produkter og hvis jeg er helt vild (og modig), kommer der et par billeder med som dokumentation.

Så vil jeg i øvrigt (forsøge at) love, at droppe mobilbillederne igen fremover OG så vil jeg endnu en gang sige tak, for den varme modtagelse af sidste uges indlæg. ♥

//Debbie

Fødselsdagskattens fødselsdag

fodselsdagsdoobie_28aar_morgenmad

Som I nok kunne forstå på Signes søde indlæg i går, har jeg netop fejret fødselsdag. 00:00 startede den med sang og kys og så sov jeg lidt, for atter at blive vækket med sang – nu af Tommy Seebach. Så var stemningen ligesom sat. Mads kørte til bageren, bryggede kaffe da han vendte hjem og inviterede mig så ud på en lille gåtur, ‘så vi blev frisket op’, til en dag fyldt med fejring.

fodselsdagsdoobie_28aar_selsoeslot02 fodselsdagsdoobie_28aar_selsoeslot01 fodselsdagsdoobie

Første stop efter gåtur og morgenbord, var Selsø Slot. Her blev vi modtaget af græssende får og skulle op af en smuk, grøn allé for at komme op til slottet. Slottet ligner dog mere en stor herregård udefra, men er nu yderst fin indeni.

fodselsdagsdoobie_28aar_elmelykro

Vi nåede lidt frokost og et tøjskift derhjemme, inden jeg blev inviteret på Elmely Kro, som ligger en ganske kort køretur, fra vores Landet. Her får man ægte dansk kromad. Alt er hjemmelavet og alt kommer fra nærområdet. Lige noget for os og vi blev bestemt ikke skuffede, kun meget mætte og en hel del fattigere. ;)

fodselsdagsdoobie_28aar_filmjordbaertaerte

Dagen endte på sofaen, godt flettet ind i hinanden. Jeg måtte vælge film, ligesom jeg måtte vælge alt tænkeligt snask fra lokalbrugsens slikhylder og spise jordbærtærte, til jeg nær revnede.

Jeg er i øvrigt selv ved at revne.. af spænding, for at fortælle om min gave fra Mads. En gave som jeg ikke selv skulle åbne og som jeg skulle sige ja til, før jeg overhoved måtte få den…

ringen

 

//Debbie

 

Omsorgskage

01 05
04

Omsorgskage har været særligt nødvendigt, i den seneste tid. Jeg har vendt et utal af tykke og bløde pandekager, bagt svampet chokoladekage, med et solidt lag kærlighedsglasur og rullet kanelfyldte snegle.

Kager er nemlig gode, til at dulme alskens smerte. I hvert fald for en stund og især, hvis der er kaffe til. Med varm sødmælk i og skum på toppen. Indtaget mens man sidder i en blød, grøn lænestol. Med fødderne oppe, på den matchende fodskammel og har udsigt ud over have, mark og skov.

Så duer omsorgskage rigtig godt.

//Debbie

Kattevenner på NorthSide

For et par uger siden hoppede vi på linie 888 til Århus for at deltage i Northside festival. Det var vores første miniferie sammen – og det var fantastisk.

Vi har samlet lidt billeder fra vores telefoner med kattevennehygge af den bedste slags!

DAG #1
Høj sol over Ådalen, Skarø is i bæger og masser af god musik!

01 02 03 ns4ns5

DAG #2
Lørdag var lidt våd! Men vi havde regntøj med og dansede i regnen.

05 06 07 09

DAG#3
Sidste dag – den fik fuld skrue :)

10ns2ns1

Var I mon også afsted?

//Debbie&Signe

Sommersko

horze

En hestepige bliver jeg aldrig (kun på afstand – de er smukke, men skræmmende store), men rytterstilen har jeg altid været varm på. Da jeg i sidste uge sad og var deprimeret over den manglende sol tænkte jeg, at når nu hverken den danske sommer eller jeg selv er til sandaler, så kan jeg jo lige så godt investere i noget jeg virkelig vil holde af. Derfor røg et par af min ultimative yndlings skomodel hjem – Chelsea støvlen, endda til en fin pris. Lige præcis denne model er efterhånden ret kendt i blogverdenen, men skulle den være gået din næse forbi kan du købe den lige her.

Jeg har mildest talt sarte fødder og det at skulle gå lædersko til, plejer at være en smertefuld fornøjelse. Disse var lidt stive da jeg første gang trak i dem, men nu sidder de der bare. Og udover at passe perfekt til den danske sommer, passer de perfekt til alt hvad jeg har i min garderobe. Jeg har allerede planer om at købe en foret udgave, når vinteren banker på døren…

Og hermed blev den lange tid med stilhed brudt. Jeg har haft store overvejer mht til det her bloggeri, men nu prøver jeg altså igen. Jeg håber I stadig er et par stykker som er med os derude?

//Debbie

Kattekunst i NYC

Well hello! Så er jeg tilbage fra det store smukke æble, og her er lidt kattestemning fra min yndlings by. New Yorks gader var nemlig spækket med fine kattemisser i alverdens former og farver! Man skulle næsten tro, at de vidste at jeg kom!

cat7
Karl Lagerfeld og hans elskede kat Choupette spottet i NoLita.

cat2
De her boede lige rundt om hjørnet fra vores hotel i Hells Kitchen.

cat1
En lille mintfarvet kattesticker på Brooklyn Bridge.

cat4

cat3

cat6
Williamsburg i Brooklyn var særligt katteglade – kunne have lavet en hel fotoserie derfra :)

cat5
Og denne fine sortemis stak lige hovedet frem og hilste på os i Williamsburg!

Der kommer mere NYC stemning snarest :)

//Signe

fine finurligheder – åbner snart!

fine finurligheder

Hov, så gik der lige lang tid med stilhed fra min side. Mine tanker har kræset om alt muligt andet. Som for eksempel at starte min lille webshop. Den butik jeg har snakket om at åbne så længe, at jeg var begyndt at tro, at jeg aldrig ville komme igang. Men nu har jeg fået affyret startskuddet, og tingene går stille og roligt fremad. Men jeg synes godt nok det hele er indviklet og der dukker hele tiden nye ting op som jeg skal finde ud af. Og der er ligesom KUN mig til at finde ud af det og det kan godt slå mig lidt ud. Men fremad, det går det da. :)

I morgen skyder jeg/vi (jeg har selvfølgelig god assistance fra min fotograf) endnu en omgang produktbilleder og så mangler jeg (billedmæssigt) ‘kun’ at få stablet et par photoshoots på benene, til en lookbook/inspirations side på shoppen. Men dertil skal jeg bruge en makeup artist/stylist, så sådan en skal jeg også lige have fundet (pssst kender/er du en??).

Tanken om, at jeg om en måned (7-9-13, bank under bordet og alt det der) går live med min helt egen lille butik er fuldstændig syrealistisk. En drøm der bliver til virkelighed. Og jeg skal virkelig vænne mig til den tanke, kan jeg godt mærke. For et par uger siden fik jeg brev fra skat med firmanavn skrevet sort på hvidt, med cvr nr og hele molevitten. Dér føltes det pludselig ret virkeligt. Og snart bliver visitkort, postkort, klistermærker og skilte kørt igennem maskinen og det tror jeg helt sikkert også kommer til at hjælpe på ‘virkeligheds’ faktoren.

Jeg har allerede teaset lidt på Instagram, med noget af guldet jeg kommer til at sælge. Har man fulgt mig på bloggen, kan man måske også genkende nogle af sagerne fra mine ‘genbrugsguld‘ indlæg. Meget af det jeg kommer til at sælge er simpelthen ting som jeg har forelsket mig i på min vej, og som oftest købt til mig selv, men ganske enkelt ikke passet til min facon. Derfor vil stilen reflektere min egen – der vil være fyldt med prikker, blonder, sløjfer, finurlige sæt, fine kraver – naturligvis, samt meget meget mere.

fine finurligheder åbner d. 25-05-2015, men indtil da kan du følge med her:
Instagram: /finefinurligheder
Facebook: /finefinurligheder

Jeg håber I vil give en eller begge sider et ‘synes godt om’. Det vil virkelig betyde meget.

//Debbie

hvidskjorte_langaermet_blondestof_langkraveflip_01 hvidkrave_broderianglaise_02 saetjakkenederdel_multiblomstret_01
lyseroedskjorte_langaermet_sloejfekrave_01 prikketskjorte_kortaermet_roed_hvideprikker_oversize_01

MEOW MEOW fylder 1 år – By K. giveaway

By k_meow

Vi har fundet en vinder – den heldige banan er ELISABETH! 
Stort tillykke og tak til alle for Jeres søde hilsner!

I dag er det bloggens fødselsdag – hurra hurra hurraaaa :)

Et helt år er fløjet forbi her på vores fælles platform, og det skal naturligvis fejres! Derfor udlover vi en fin gave fra By K til en heldig læser! Alt du skal gøre er at lægge en fødselsdagshilsen til os i kommentarfeltet og fortælle os hvilken By K farve du aller bedst kan li:)
Gaven er en valgfri neglelak fra ByK.dk og en lækker grit neglefil.

Vi håber I har lyst til at kigge forbi et år mere – det ville jo ikke være det samme uden Jer! Vi pønser på at lidt ændringer indenfor den nærmeste fremtid – so stay tuned!

Vinderen trækkes om en uges tid! SÆT I GANG!

//Debbie&Signe

For lækker til love – en singles bekendelser #4

metrosigne

Det er ved at være lidt tid siden, at jeg har givet lyd fra mig her på bloggen. Jeg har haft travlt med arbejde, og mit hoved har været fyldt op med tanker om fremtiden. Min status som single er stadig den samme. Jeg har passeret 2års mærket – og det er det længste jeg nogensinde har været uden kæreste. Jeg er stadig i gang med at finde ud af hvem ’single Signe’ er. Det er lidt identitetsforstyrrende for mig (selvom jeg ikke føler, at jeg har ændret mig??). Men måske har jeg alligevel gennemgået en udvikling. Jeg har i hvert fundet ud af, at jeg skal blive bedre til at få gjort noget af alt det jeg gerne vil. Som den drømmende type jeg er, har jeg altid en hel masse ideer om, hvad jeg gerne vil her i livet. Rejse, opleve nye ting og få skabt mig en karriere. Jeg har tendens til at snakke en masse om alt det jeg gerne vil – jeg gør bare aldrig rigtig noget ved det – kender I det? Jeg har derfor besluttet mig for, at hanke op i mig selv. Der er jo ikke noget der bliver serveret på et sølvfad her i livet. Nu skal jeg så bare finde ud af hvor jeg skal begynde, for som sagt er der så meget jeg gerne vil. Forhåbentlig finder jeg ud af det hen ad vejen – og mon ikke også at min kommende tur til New York kan hjælpe mig lidt på vej!

Let the games begin! And may the odds be ever in your favor :)

//Signe