Plus/minus

blaa_kaffe_03 blaa_kaffe_01

Jeg har ikke disciplin til at skrive dagbog. Jeg har prøvet utallige gange og det holder maks et par dage og så glemmer jeg alt om det. Til gengæld har jeg næsten altid min lille lommekalender med i tasken, og her kan jeg godt lide at notere småting jeg observerer eller tænker over på min vej. Nu har jeg prøvet at sammenfatte de sidste par uger, til en plus/minus liste. Kaffebillederne er egentlig bare til pynt, men alligevel ikke helt ved siden af. Der står som oftest en kop i nærheden, når jeg forsøger at blogge en smule..

÷ Katte der bruger det meste af natten, på at kradse på samtlige flader de kan komme i nærheden af. Vi snakker skabslåger, døre, vinduer og antikke spejle. Sidstnævnte er sidste flade på deres vej så ved de nemlig, at jeg flyver ud af sengen.
+ At finde glemte chokolade-rester (hvordan det end kan ske).
+ At brygge stærk lakridste i min (forholdsvis) nye tekande
÷ At kanden konstant ser støvet ud; harmonerer bare ikke med at være kattedame.
+ Nye sko fra genbrugsen til 40 kr, i stil med længe ønskede sko fra ASOS (til cirka samme pris, med et nul bagefter).
+ Facebook minder som man rent faktisk vil mindes om; såsom Signes kattevenne indlæg og baby Jinx.
+ Landet følelse i byen. I ved, hvor man hilser og smiler til folk på sin vej. Eller egentlig bare bemærker, at der er andre mennesker end en selv. ;)
+ Gæster der bringer kage til kaffen (eller i denne dags tilfælde, teen).
+ Te, som både smager fantastisk og bringer små fine budskaber med sig.
+ Lillebror når han er i sit puttende, æltende humør. Så må man lægge hovedet på hans store krop, mens man holder ham tæt og aer den pelsede mave, til lyden af brummende motor.
÷ Lillebror når han ikke er i sit puttende humør og stikker én en lang flænge hen af håndryggen.
+ Nyt bekendtskab, med dertilhørende kageklub.
÷ Folk der spiser ‘lugtende’ mad i toget (eller smasker det i sig, det gælder i øvrigt alle vegne).
+ At sidde ‘gemt’ i sin skov og se rådyr hapse æbler, fra æbletræet i baghaven.
+ At kunne løbe længere end jeg ‘plejer’ (fordi jeg løber jo helt vildt ofte).
+ Hjemmelavet pizza med ostefest og broccoli (seriøst, det var godt!).
+ At fordrive pizzadejs-hævetiden, med at lave et bjerg pandekager.
÷ At have glemt høretelefoner og skulle på lang bustur (det i sig selv :( ), hvor en medpassager beslutter at foretage alle sine fuldstændig ligegyldige smalltalk samtaler (højlydt), så vi alle sammen kan være med på, at hun skal vaske tøj mm. senere den dag.
÷ At have en konstant kildren i næsen og følelsen af, at man skal nyse.
÷ At sove alene.
+ Fine pakker, som kommer med lige så fine takkekort.
÷ Voldsom regn to minutter inden man når hjem.
+ Vildt dyreliv, tæt på. Jeg er åbenbart blevet særligt optaget af fugle på det seneste.
+ At starte en ny uge med kattevennehygge fra morgenstunden.
÷ Barnevognsmødre som mener de skal fylde hele fortorvet. Nå men jeg går da bare lige ud på vejen så…
+ At beslutte sig for at gå de 4 km der er hjem fra centrum og have tid til at gå (forholdsvis) langsomt, stoppe op og nyde, og bare tid til at tænke over tingene.
÷ Ømme hæle efter den der gåtur.
÷ Massiv mavesmerte. Efterfulgt af hovedpine. Tak krop.
+ Når hvad der skulle være et hurtigt visit fra storebror, ender med knap en times sludren.
÷ Når man strander en halvtime på Herlev st og derfor kommer for sent på arbejde.
+ At donuts fra The Donut Shop er blevet en fast del af 7/11 sortimentet og man så kunne fordrive den der halve time, med at guffe sådan en i sig.
+ At købe en ekstra donut (nu der alligevel var to for 25,-), så der også var en til efter arbejde.

//Debbie

blaa_kaffe_04 blaa_kaffe_02

One thought on “Plus/minus

  1. Hanna M

    Min kat går direkte til det ømme punkt, sengen. Jeg flyver op på under et sekund – er overrasket over mig selv. Hun skal være glad for at jeg elsker hende så højt.. det gjorde min ekskæreste ikke :p

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>