Tag Archives: blondekrave

fine finurligheder – åbner snart!

fine finurligheder

Hov, så gik der lige lang tid med stilhed fra min side. Mine tanker har kræset om alt muligt andet. Som for eksempel at starte min lille webshop. Den butik jeg har snakket om at åbne så længe, at jeg var begyndt at tro, at jeg aldrig ville komme igang. Men nu har jeg fået affyret startskuddet, og tingene går stille og roligt fremad. Men jeg synes godt nok det hele er indviklet og der dukker hele tiden nye ting op som jeg skal finde ud af. Og der er ligesom KUN mig til at finde ud af det og det kan godt slå mig lidt ud. Men fremad, det går det da. :)

I morgen skyder jeg/vi (jeg har selvfølgelig god assistance fra min fotograf) endnu en omgang produktbilleder og så mangler jeg (billedmæssigt) ‘kun’ at få stablet et par photoshoots på benene, til en lookbook/inspirations side på shoppen. Men dertil skal jeg bruge en makeup artist/stylist, så sådan en skal jeg også lige have fundet (pssst kender/er du en??).

Tanken om, at jeg om en måned (7-9-13, bank under bordet og alt det der) går live med min helt egen lille butik er fuldstændig syrealistisk. En drøm der bliver til virkelighed. Og jeg skal virkelig vænne mig til den tanke, kan jeg godt mærke. For et par uger siden fik jeg brev fra skat med firmanavn skrevet sort på hvidt, med cvr nr og hele molevitten. Dér føltes det pludselig ret virkeligt. Og snart bliver visitkort, postkort, klistermærker og skilte kørt igennem maskinen og det tror jeg helt sikkert også kommer til at hjælpe på ‘virkeligheds’ faktoren.

Jeg har allerede teaset lidt på Instagram, med noget af guldet jeg kommer til at sælge. Har man fulgt mig på bloggen, kan man måske også genkende nogle af sagerne fra mine ‘genbrugsguld‘ indlæg. Meget af det jeg kommer til at sælge er simpelthen ting som jeg har forelsket mig i på min vej, og som oftest købt til mig selv, men ganske enkelt ikke passet til min facon. Derfor vil stilen reflektere min egen – der vil være fyldt med prikker, blonder, sløjfer, finurlige sæt, fine kraver – naturligvis, samt meget meget mere.

fine finurligheder åbner d. 25-05-2015, men indtil da kan du følge med her:
Instagram: /finefinurligheder
Facebook: /finefinurligheder

Jeg håber I vil give en eller begge sider et ‘synes godt om’. Det vil virkelig betyde meget.

//Debbie

hvidskjorte_langaermet_blondestof_langkraveflip_01 hvidkrave_broderianglaise_02 saetjakkenederdel_multiblomstret_01
lyseroedskjorte_langaermet_sloejfekrave_01 prikketskjorte_kortaermet_roed_hvideprikker_oversize_01

Lykkeliste uge 07

meowmeow_debbie_lykkelisteuge07_kaffeogchokomuffin meowmeow_debbie_lykkelisteuge07_genbrugsguld meowmeow_debbie_lykkeliste07_nyvasketsengetoj meowmeow_debbie_lykkelisteuge07_brunch
meowmeow_debbie_lykkeliste07_solnedgang

Sidste uge startede godt ud. Der var kager med krymmel, der blev fundet genbrugsguld med K, efterårssolen var lun og kaffen var god. Kattemonen hjalp med at indvie det nyvaskede sengetøj og Madsen og jeg nød fantastisk lækker morgenmad. Jeg kunne endda også putte mig ind i en ny (brugt) jakke og putte min telefon ind i verdens sødeste cover.

Men da jeg nåede til sidst på ugen havde jeg svært ved at finde min muntre side frem. Jeg synes nu ellers jeg prøver at se tingene fra de bedste sider, ja jeg gør mig faktisk rigtig umage med det, selvom det ikke altid er lige til. I weekenden nåede jeg til et punkt, hvor jeg måtte give helt op og rulle mig sammen under dynerne. Det sker heldigvis ikke så tit for mig mere, som det har gjort førhen og heldigvis var der masser af omsorg af hente, både fra min Mads og de to pelsede. Så jeg er allerede godt ovenpå igen. :)

Men det er altså ikke altid lutter latte og lagkage i min verden, selvom det måske godt se sådan ud nogen gange. Jeg bliver også ramt – skuffet over folk som glemmer én, eller giver følelsen af man måske ikke er så vigtig for dem, som de er for én – fortvivlelse over tilværelsen, hvor man skal bevæge sige hen, hvad der er det rigtige for én – rod i økonomien, eller bare mangel på indkomst – og så kører mine batterier desværre også på solenergi. Så hvor højt jeg end elsker efterår, så rammer det mig også når mørket virkelig trænger sig på og vinden rusker i det hele. Men alt i alt er ALT godt. Det er bare ikke altid nemt at være en sart plante, selvom det ikke er det jeg giver mest udtryk for herinde.. Men i virkeligheden er de her lister en påmindelse til mig selv om, at det hele sgu er meget godt. :)

Og hermed slutter en noget atypisk lykkeliste. God weekend og ferie, hvis I er så heldige at gå sådan en i møde. 

//Debbie