Tag Archives: cafe miao

Tirsdags tilbageblik #08

kattetur

Denne uge ser vi ikke så forfærdeligt langt tilbage :) Det handler nemlig om dagen i dag! Vi har været på kattetur efter at have undværet hinanden i hele tre uger!!! Så der var brug for at tanke op på kattevennekontoen.

Vi startede dagen ud med, at hoppe på S-toget ud til Hareskoven. Her tullede vi rundt og nød den friske luft, og fik ævlet en HEL masse. Vi skød naturligvis også nogle fine ‘dagens’ billeder i de smukke omgivelser – dem får I at se snarest!
Efter vores lille skovtur hoppede vi endnu engang på S-toget ind til byen. Næste stop var Café Miao – en katte café som åbnede for nylig, hvor man kan nyde en kop kaffe og klappe en kat. Vi er begge blevet tippet om stedet sådan cirka en milliardmillion gange, så forventningerne var høje :) Efter en kop kaffe (som var omkring 40min om at klemme sig ud af kaffemaskinen) og lidt mad i maven, begav vi os ud på byvandring.
Sidste stop var nær Børsen, hvor vores trætte katteben besluttede, at det var tid til at vende snuderne hjemad.

Hvordan går det med Jer derude? I er lidt stille for tiden. Er I mon også blevet ramt af efterårs blues som vi?

// Debbie & Signe