Tag Archives: diy

Forberedelser til COMA

coma3

coma2

coma1

Jeg er gået i gang med lidt af et projekt. D. 1. november er det nemlig COMA CLUB tid her i København, og både Debbie og jeg har sikret os billet til årets brag af en udklædningsfest! Jeg har været med de sidste to år, og ELSKER at lave et vildt kostume – i år er ingen undtagelse. Til denne omgang COMA laver jeg et kostume ud af CD’er. Jeg har fået doneret en masse gamle CD’er af mine venner, som jeg nu er i fuld gang med at transformere til det festfyrværkeri af en kjole :) I skal selvfølgelig nok få det endelige resultat at se :) Indtil da kan I se billeder fra sidste års fest HER, og mit gyldne kostume HER.

//Signe

Lykkeliste – uge 02

Så har jeg samlet sammen til endnu en omgang lykkeglimt. Sidste uge var i særdeleshed fyldt med hygge og gode stunder, trods alt for meget snot, hosten og mandesyge. ;) Se selv her…

meowmeow_debbie_signesfoedselsdag

Ugen startede på festlig vis. Som I jo nok har luret herinde, havde den bedste katteven fødselsdag. Så med en prikket gave under armen, drog jeg mod Vesterbroslottet til fødselsdagsfejring med mega lækker mad, efterfulgt af kage og sexycoffee (også kaldet kaffe med Bailey). Perfekt afslutning på dagen for snothovedet her, man sover så dejligt oven på sådan en lille én. ;)

meowmeow_debbie_drawdoodlestegninger

Jeg elsker simpelthen når folk kommer og besøger mig i hulen. Især når det involverer kaffe, kage og nogle virkelig gode snakke om udfordringer, drømme og hvad der ellers fylder / falder ind. Sådan en dag havde jeg i sidste uge. Det blev oven i købet toppet med en bunke af de fineste tegnede gaver, så kan man jo slet ikke få kattepoterne ned igen, af ren begejstring. :)

meowmeow_debbie_dalailama_kunstenatlevelykkeligt

Sygegaver burde være en fast regel, det vækker nemlig om noget glæde. Især når den er så fin som den jeg fik fra Madsen min, nemlig en bog fyldt med ord om det der med at leve lykkeligt. Glæden ved at få en gave var stor i sig selv, men jeg fandt det nu især ret så fantastisk at han havde valgt netop en bog om lykke, lige som jeg havde besluttet mig for at genoptage min gamle lykkeliste. Og han vidste det endda slet ikke…

meowmeow_debbie_isogmumi meowmeow_debbie_lykkelisteuge02_kaffesnack

Bogen har jeg næsten allerede spist mig igennem og jeg har gjort det mens jeg spiste mig igennem en masse andet forkælende. Som for eksempel økologisk hindbær is, som jeg ‘tabte’ en halv pose chokoladekrymmel ned over. Men økochokolade med dejlig pebermynte fyld, de sidste danske blåbær (jeg har kunnet finde i hvert fald) og spandevis af kaffe, er der i særdeleshed også blevet nydt sammen med min nye bog. Glæde både til maven og sindet. :)

meowmeow_debbie_lykkelisteuge02_sugarscrubcitron

Og så sørgede jeg i øvrigt også for lidt lykke til mit ydre. Jeg rørte nemlig en ny sugar scrub sammen i mit lille køkken, der denne gang blev med en del mere kokosolie end sidst og også med et pift af citron, som er min ultimative yndlings duft til kroppen. Mmmm…

Jeg blev også enormt glad da jeg:
– så at Signe, jeg og MEOWMEOW havde fået vores første anbefaling. Den kom forresten fra de søde ‘VenterPaaVin‘ damer.
– atter kunne se bunden af vasketøjskurven
– og køkkenbordet også kom frem fra sit skjul (to rodehoveder under et tag, dårligt match ;))
– endelig fik mulighed for at plaske lidt rundt i mine nye prikkede gummirøjsere.
– genså Herlevs herlige regnbue station, efter en laaang weekend på jobbet.

Hvad har der mon været af små glæder hos Jer, på det seneste? :)

//Debbie

Blue hair don’t care

451 23

De af Jer der følger med på instagram har måske luret, at vi har haft et lille projekt kørende de sidste par dage. Et blåt projekt :) I fredags blegede vi spidserne og forsøgte derefter at farve dem blå med en blanding af balsam og farve – men uden held… I dag lykkedes det så endelig! Alt vi har brugt for at få den blå (eller grøn-blå) farve, er at putte helt almindelig frugtfarve i håret :) Ganske ufarligt og uden kemikalier – og så går det ud næste gang vi vasker hår :) En ret fin måde at prøve dip-dye konceptet af, inden der tages med mere permanente midler i brug! Vi havde det ret så sjovt med hele processen – det var ren teenage-tøseri!

//Debbie og Signe

Hjemmelavet sugarscrub

Jeg har lavet noget. Helt selv endda! Jeg er ellers alt andet end ‘do it yourself’-typen, da de fleste krea ting absolut ikke er min stærke side. Men i går sprang jeg alligevel ud i noget, som jeg længe har villet forsøge mig med – en sugarscrub, sukkerskrub, scrub, kald den hvad I vil…

meowmeow_debbie_hjemmelavetsugarscrub_02

Jeg er jo lidt af en økofreak og kan godt lide at vide, at det jeg putter i munden ikke er fyldt med skidt og grimme e-numre. Eller alt med måde I ved, det er på ingen måde på det hysteriske niveau, men jeg synes det er noget man bør tænke over, både for sig selv og vores verden. Min vej gennem økologien har også gjort mig langt mere opmærksom på, hvad det er jeg kommer på huden. Især fordi jeg er udstyret med en ret så sart en af slagsen, der tit teer sig åndssvagt. Så at vide præcis hvad der gemmer sig i krukkerne på hylden, syntes jeg absolut ikke var en dårlig tanke.

Opskriften på denne scrub lød ret lige til (selv for den utrænede diy-type ;)) og da jeg lige stod med et tomt og rengjort syltetøjsglas tænkte jeg, at nu var det nu. Og det tog mig ca. 5 minutter at stå med et fyldt, prinsesse lyserødt, Bounty duftende glas selvforkælelse, som jeg nu glæder mig til at skulle afprøve. Jeg har forresten bare brugt kokosolie fra Urtekram, rørsukker og et par dråber lyserød frugtfarve (bare for udseendes skyld ;)).

meowmeow_debbie_hjemmelavetsugarscrub_01

Måske I ligger inde med forslag og gode idéer, til hvad jeg kan proppe i af lækkerier til min sugarscrub vol. 2? :)

//Debbie

En fix idé

lampe1

lampe3

lampe2

Jeg har nu boet på mit Vesterbro slot i et halvt års tid. Mangel på lys har været lidt af et issue for mig længe – mest i den mørke tid naturligvis. Nu har jeg endelig taget mig sammen og taget tyren ved hornene eller hvad man siger :) I går – på vej til kattefødselsdag – smuttede jeg forbi en lille værktøjs/isenkræmmer-butik og købte en meter ledning og to fatninger. Bum – 100kr i alt for to lamper – og det var virkelig nemt at samle skidtet – takket være en gør-det-selv video på Silvans hjemmeside :) Nu mangler jeg bare to smukke store glødepærer og så har jeg endelig lys i både stue og soveværelse :)

//Signe