Tag Archives: drømme

Inspiration til Landet bryllup

cdd88d974f1c221e538c68fc6b3ad209 b8d3ba689fbb10526e6f5c44be18966f View More: http://88forever.pass.us/annestefan f96cf44052ad60de1349f1b85d101212 46b1479741e15bf98ce5b2a9c8ff3c09

Selvom der går et par år før brylluppet skal stå, er jeg allerede i fuld sving med at samle inspiration til dagen. Jeg har faktisk bildt mig ind, at det er rigtig smart at gøre – så er der masser af tid, til at finde ud af tema og stil. Jeg har nemlig aldrig været den pige som har drømt og gennemtænkt hele dagen til punkt og prikke, eller bare en lille bitte smule. Men lidt ved jeg dog…

Jeg ved, at jeg ikke ønsker at ligne en fluffy marengs og kirkebryllup kommer aldrig på tale. Kjolen skal selvfølgelig være vintage, gerne cremefarvet og med smukke blonder, fra top til tå. Og allerede før jeg blev friet til vidste vi begge, at festen skulle holdes hernede på vores elskede Landet. Her, hvor Mads har tilbragt tid lige så længe han har levet og vi har tilbragt mange af vores bedste stunder sammen. Og jeg kan ikke tænke på et mere magisk sted, til at sige ja til at tilbringe livet sammen med ham jeg allerbedst kan lide.

Jeg forestiller mig skovens vilde blomster skal pynte i buketten, på bordene, i håret. Jeg forestiller mig et væld af lyskæder til at lyse op under trætoppene, samt farverige vimpler og balloner, som vi skal danse under til den lyse morgen. Der skal selvfølgelig også være masser af kølige bobler, solskin, lækker mad og smukke kager. Det er klart.

Hvordan forestiller du dig dit bryllup?, eller har du måske allerede haft din store dag? :) Fortæl fortæl! Vil du se mere af min indsamlede inspiration skal du klikke her.

Alle fotos fundet via Pinterest!

//Debbie

GODT NYTÅR, med dertilhørende nytårsforsætter

GODT NYTÅR, her fra den ene kat! :D

meowmeowdk_debbie_godtnytaar

Jeg håber I fik sluttet året smukt af og at I ligeledes kom godt ind i det nye år. Min egen slutning på året blev noget mere stilfærdig end først planlagt, men sådan er det med livet – langt fra altid til at finde ud af og følge med i. Men vi kom godt over på den anden side og her sidder jeg nu fuld af forhåbninger for det nye år.

Listemager som jeg nu engang er, har jeg da selvfølgelig også opstillet et par ting jeg godt kunne tænke mig at få indfriet, opnået og naturligvis vaner som jeg gerne vil skille mig af med…

1. Mere økologi – i 2014 fik vi virkelig gjort noget ved vores vaner og kastede os over den økologiske verden. I 2015 drømmer jeg om at få skiftet endnu flere produkter ud med et økologisk alternativ. Både for mig selv og for vores kære Jord.

2. Mere genbrug – jeg har aldrig købt så meget tøj og ting brugt, som jeg gjorde det i 2014. Jeg gjorde mig fantastiske fund og jeg planlægger at gøre endnu flere af slagsen i 2015.

3. Men jeg vil gerne nedsætte mit forbrug. Lige meget hvor jeg kigger herhjemme, bugner det med ting. Ting, ting, ting. Jeg mangler ikke noget, og det vil jeg konstant forsøge at fortælle mig selv i 2015.

4. Chokolade og andre søde sager er en klassiker på sådanne lister, men ikke desto mindre et ret væsentligt punkt for én som mig, hvor der efterhånden må flyde chokolade og sukker i årerne. ALT MED MÅDE i 2015.

5. Mængden af tid, jeg bruger på at stirre ned i min iPhone er det sidste jeg vil skære ned på i 2015. Det er nemlig slet ikke så lidt tid endda, til stor irritation for mig selv ikke mindst, men især også min Mads og sikkert også andre omkring mig. Jeg er træt af zombie tilstanden og vil prøve at moderere det lidt. Så livsnødvendigt kan et Facebook opslag eller et billede på Instagram nok heller ikke være… Vel?

6. Jeg vil rigtig gerne begynde at løbe. Målet for 2015 er tre gange om ugen.

7. Hvilket jeg vil supplere med Tai Chi. Helst to gange om ugen.

8. Tag flere polaroid billeder, er et af de sjovere punkter på listen. Der skal jo være en gulerod og derfor har jeg lovet mig selv, at får jeg nedsat tøj/café/slik-forbruget, så må jeg give mig selv en ny film hver måned.

9. Jeg vil finpudse Copenhagen Treasures, som har været fuldstændig forsømt i 2014. Den vil komme til at skinne i 2015.

10. Sidst, men absolut ikke mindst, så vil jeg åbne min shop i 2015.

….

Jeg har også taget en hård, men absolut nødvendig beslutning. Jeg kommer ikke til at blogge om andet end Copenhagen Treasures og den kommende shop, før begge ting er fuldstændig kørende. Jeg har hverken tid eller mentalt overskud til at klare alt og da bloggen jo bare er en hobby, er det den der må vælges fra først. Jeg håber I vil følge med i mit genbrugseventyr, indtil jeg atter finder plads til at dele andre finurligheder.

GODT NYTÅR! Må Jeres 2015 være fyldt med glæde og gode stunder.

//Debbie

Polaroid drømme

Jeg havde egentlig tænkt mig, at mit næste skridt i fotografiets verden skulle være analog, men jeg tror jeg skal ud på et lille svinkeærinde på vejen. Jeg er nemlig blevet helt og aldeles besat af tanken om et Polaroid kamera og har selvfølgelig allerede kigget mig godt omkring, fået lidt anbefalinger af min Mads og nu valgt at fokusere på tre stk – Et budget venligt, et lækkert og et luksus kamera.

polaroidtekst01

De fine firkantede ‘Fujifilm Instax Mini 8′ oppe til venstre, er ikke bare blåt og pænt. Prisen er også yderst budget venlig. Det kan nemlig erhverves for under 500 bobs og i øvrigt også findes i andre fine farver. Jeg ser dog lidt ulemper. Først og fremmest synes jeg ikke det ser særlig robust ud og jeg er temmelig klodset. Nummer to ting er, at billederne ikke er i rigtig polaroid format, men derimod i kreditkort størrelse. Det ved jeg ikke helt om jeg kan leve med?

Det lækre nede i højre hjørne er et ‘Fujifilm Instax Mini 90 Neo Classic’ og oij, hvor jeg synes det er PÆNT! Prisen er dobbelt op i forhold til det blå, til gengæld er designet ustyrligt lækkert og modsat det blå plastikkamera, ser det her ud til rent faktisk at kunne holde til at være med på farten. Igen er formatet anderledes end det originale, kan jeg leve med det?

Luksus udgaven kan virkelig få mundvandet til at løbe, hos sådan en vintage elsker som jeg. Det er et Polaroid SX-70 og findes i øvrigt også i andre farver, men var der frit valg på alle hylder havde jeg uden tøven rakt ud efter denne kombination. Tænk at kunne hive sådan et smukt kamera op af tasken og klappe det ud. Haps siger jeg! Men prisen – Not so much haps. Her er den nemlig dobbelt op i forhold til det sorte Neo Classic og lyder altså på omkring 2000kr, i hvert fald på dem jeg har formået at finde. Men jeg er jo nok nødt til at være realistisk. Pengene hænger ikke just på træerne i disse tider, så et Polaroid SX-70 skal jeg nok kigge rigtig langt efter..

Men jeg tror, at jeg har overtalt mig selv til et af de andre kameraer i collagen – kan I mon gætte hvilket? Nu skal jeg så bare trimme garderoben og få solgt ud. ;) Sidder der i øvrigt nogen derude, som har erfaren med et af disse kameraer? Hvad synes I om formatet? Kvaliteten? Nogle fordele/ulemper jeg skal tage højde for etc.? Så vil jeg SÅ gerne høre fra jer. :)

//Debbie

Jeg drømmer om…

ønsker

Det er lige gået op for mig at jeg har fødselsdag om to uger! Wuhuu! Jeg ønsker mig alt på ovenstående (viiiildt smukke og meget realistiske) collage :)

1. At rejse ud i verden
2. Mintfarvede retro rulleskøjter
3. Langt pandehår (kan man mon få pandehår extensions?)
4. Mega sej T-shirt fra Compania Fantastica spottet på CIFF
5. Ny sofa
6. Den klassiske Verner Panton Panthella gulvlampe

Men jeg drømmer bare lidt videre, ikk’ ;)

//Signe