Tag Archives: evil eye armbånd

Søndags stil på en lørdag

meowmeow_dagens_dansksaetmeow04

meowmeow_dagens_dansksaetmeow01

meowmeow_dagens_dansksaetmeow02

meowmeow_dagens_dansksaetmeow03

meowmeow_dagens_dansksaetmeow05

meowmeow_dagens_dansksaetmeow06
Prikket sæt DANSK / t-shirt Gina Tricot / sneakers Keds / halskæde i am rebel / armbånd Carré

Som Signe skrev i går, brugte vi lørdag eftermiddag på at tulle rundt på Vesterbro, drikke kaffe, nyde solen og at der ikke var noget vi skulle nå. Jeg kom direkte fra arbejde, ovenpå en tarvelig omgang migræne dagen forinden. Så da alarmen ringede kl. 06 om morgenen, var løst og komfortabelt joggetøj det eneste min krop kunne overskue at have på sig. Det er ellers noget af et særsyn, med mig i sådanne casual klæder og faktisk en smule grænseoverskridende også (hvor åndssvagt det end måtte lyde). Men åh-så-rart, det er det altså!

Og ja, jeg stritter nok en smule med højre arm, men det er jo bare fordi jeg så gerne vil vise jer sidste skud på armen. Et portræt af min pelsede pige, som jeg fik lavet for en månedstid siden. Jeg er simpelthen  S Å  glad for den!

Hvilket jeg også er for mine nye Keds. De er så klassiske og brugbare, og så passer de til alt i min garderobe. De bliver luftet flittigt i disse dage. :)

I dag skal vi faktisk katte lidt mere rundt, Signe og jeg. Vi skal nemlig ind og sige hej til de søde mennesker hos Holm & Bertung. Uh, og så skyder vi den næste giveaway i gang senere i dag, så I må endelig kigge forbi! :)

//Debbie

Viktoriansk vintage

meowmeow_dagens_vintageshirt_01

meowmeow_dagens_vintageshirt_03

meowmeow_dagens_vintageshirt_05

meowmeow_dagens_vintageshirt_02

meowmeow_dagens_vintageshirt_04

Jeans: Gina Tricot Frakke: genbrugsguld Skjorte: vintage Armbånd: Carré Halskæde: i am rebel Fingerringe: vintage

Således så jeg ud i går da Signe og jeg var inviteret på besøg, i Modedepotets fantastiske showroom. Jeg følte mig som et barn i en slikbutik – så meget smukt vintage tøj, samlet på et sted. Jeg fandt for eksempel min drømme brudekjole (selvfølgelig en 20’er sag med masser af blonder), som jeg slet ikke kan få ud af tankerne igen. Men vi kunne nok begge godt have stukket af med det hele og faktisk var jeg så heldig, at der kom en virkelig flot sag med mig hjem, noget som jeg har ledt efter længe. I skal selvfølgelig nok få det at se snart. :)

På mig har jeg (udover mine garderobeklassikere – den pepitaternede frakke og de blå jeans) faktisk også noget nyt (i hvert fald for mig), som jeg har ledt efter længe. Nemlig den smukke vintage skjorte, som Signe har været så fantastisk at købe med hjem til mig fra New York. Jeg har ønsket mig en viktoriansk skjorte så længe jeg kan huske, uden nogensinde at støde ind i den helt rigtige. Men denne her, den kunne ikke være meget mere rigtig!

Uh og har I i øvrigt bemærket, at vi har fået et par knapper til de sociale medier, ude til højre? Klik ind og følg løs, så bliver vi så glade. :D Nu vil jeg klappe sammen og nyde min aften, inden alarmen ringer alt for tidligt i morgen…

//Debbie