Tag Archives: fest

Inspiration til Landet bryllup

cdd88d974f1c221e538c68fc6b3ad209 b8d3ba689fbb10526e6f5c44be18966f View More: http://88forever.pass.us/annestefan f96cf44052ad60de1349f1b85d101212 46b1479741e15bf98ce5b2a9c8ff3c09

Selvom der går et par år før brylluppet skal stå, er jeg allerede i fuld sving med at samle inspiration til dagen. Jeg har faktisk bildt mig ind, at det er rigtig smart at gøre – så er der masser af tid, til at finde ud af tema og stil. Jeg har nemlig aldrig været den pige som har drømt og gennemtænkt hele dagen til punkt og prikke, eller bare en lille bitte smule. Men lidt ved jeg dog…

Jeg ved, at jeg ikke ønsker at ligne en fluffy marengs og kirkebryllup kommer aldrig på tale. Kjolen skal selvfølgelig være vintage, gerne cremefarvet og med smukke blonder, fra top til tå. Og allerede før jeg blev friet til vidste vi begge, at festen skulle holdes hernede på vores elskede Landet. Her, hvor Mads har tilbragt tid lige så længe han har levet og vi har tilbragt mange af vores bedste stunder sammen. Og jeg kan ikke tænke på et mere magisk sted, til at sige ja til at tilbringe livet sammen med ham jeg allerbedst kan lide.

Jeg forestiller mig skovens vilde blomster skal pynte i buketten, på bordene, i håret. Jeg forestiller mig et væld af lyskæder til at lyse op under trætoppene, samt farverige vimpler og balloner, som vi skal danse under til den lyse morgen. Der skal selvfølgelig også være masser af kølige bobler, solskin, lækker mad og smukke kager. Det er klart.

Hvordan forestiller du dig dit bryllup?, eller har du måske allerede haft din store dag? :) Fortæl fortæl! Vil du se mere af min indsamlede inspiration skal du klikke her.

Alle fotos fundet via Pinterest!

//Debbie

Kattevenner på NorthSide

For et par uger siden hoppede vi på linie 888 til Århus for at deltage i Northside festival. Det var vores første miniferie sammen – og det var fantastisk.

Vi har samlet lidt billeder fra vores telefoner med kattevennehygge af den bedste slags!

DAG #1
Høj sol over Ådalen, Skarø is i bæger og masser af god musik!

01 02 03 ns4ns5

DAG #2
Lørdag var lidt våd! Men vi havde regntøj med og dansede i regnen.

05 06 07 09

DAG#3
Sidste dag – den fik fuld skrue :)

10ns2ns1

Var I mon også afsted?

//Debbie&Signe

Festlig lørdagskat

Det er lørdag – og i aften skal jeg til fødselsdag hos søde Rósa. Derfor hopper jeg i dette sæt så snart fyraftensklokken ringer i aften kl.20!

wiw1
wiw2

Måske har i allerede set den fine hæklede top – i hvert fald hvis I følger min private instagram :) Jeg fandt den i en af mine favorit gennere på Frederiksberg i onsdags. Jakken er også et genbrugsfund – faktisk et fund jeg gjorde mig for lang tid siden sammen med kattevennen. Den har hængt i mit skab lige siden, men den savnede nok bare en lækker hæklet sag :) Nederdelen er fra Envii – en del af hvad jeg vil kalde min hverdagsuniform (i hvert fald når jeg har fri fra arbejde) – jeg har hele tre af slagsen! Skoene fra H&M husker I måske fra i sommers.

Rigtig go’ weekend kære læsere – andre der har kridtet danseskoene til i aften?

//Signe

Forberedelser til COMA

coma3

coma2

coma1

Jeg er gået i gang med lidt af et projekt. D. 1. november er det nemlig COMA CLUB tid her i København, og både Debbie og jeg har sikret os billet til årets brag af en udklædningsfest! Jeg har været med de sidste to år, og ELSKER at lave et vildt kostume – i år er ingen undtagelse. Til denne omgang COMA laver jeg et kostume ud af CD’er. Jeg har fået doneret en masse gamle CD’er af mine venner, som jeg nu er i fuld gang med at transformere til det festfyrværkeri af en kjole :) I skal selvfølgelig nok få det endelige resultat at se :) Indtil da kan I se billeder fra sidste års fest HER, og mit gyldne kostume HER.

//Signe

Brudepigeskoene

sko1

sko2

Som nogle af Jer måske husker fra min gamle blog, så designede jeg i starten af året (i samarbejde med Pernille fra Pale Jewellery) min venindes forlovelsesring. Brylluppet står snart for døren, og jeg er så heldig, at jeg skal være brudepige – juhuuuu :) Brudepigeoutfittet er så småt ved at være på plads, og den anden dag faldt jeg over disse skønheder i H&M. Jeg havde mine overvejelser i forhold til kvalitet og komfort (sko til 199kr – come on!), men jeg har nu testkørt dem, og de er så behagelige! Sko er ikke noget jeg køber særlig ofte, da jeg er lidt af en Askepot når det kommer til fodtøj – jeg ender for det meste i sneakers, da det er det mine fusser har det bedst i. Men thumbs up til H&M for at have kreeret et par smukke OG behagelige sko, som til august skal danse natten lang til et brag af en kærlighedsfest :)

Brudepigekjolen er btw den jeg købte HER – den blå til højre.

//Signe

Maj glimt

Det er blevet tid til en bunke blandede glimt fra min maj (ligesom det blev med april måned), en måned med hverdagsmagi, overraskelser, gode nyheder, ting der endelig faldt i hak og bedst af alt, masser af yndlings mennesker.

hindbær_marcipanlagkage

meowmeow_limecurd

mumikrus_jubilæumskrusmedbriller

meowmeow_regnbue

Fødselsdagsfejring med svigerfamilien, hapsen af naboens hjemmelavede lime curd, en ny, længe ventet og ganske særlig Mumi kop (takket være sød Magasin dame!!) OG den fineste regnbue, der endte  l i g e  u d e  f o r a n  vores soveværelses vindue. DET er da ren magi!

meowmeow_holmogbertungbesøg

christianshavn_kanalen

Selvfølgelig er der også blevet hældt kaffe ned. Blandt andet i selskab med pænt tøj og bedste katteven hos Holm & Bertung. Og også med fødderne hængende over vand på Christianshavn, iskaffe i hånden, sol i fjæset og Kirstine ved min side. Skønt!


landet_majglimt_blomsterihaven

landet_majglimt_lillebror01

landet_majglimt_lillebror02

Maj har heldigvis budt på næsten lige så meget Landet, som den har budt på byen. Det har været svært tiltrængt og så-så-SÅ dejligt. Vi har endda været aktive dernede! Næsten hele gårdspladsen er luget (alt imens Lillebror lå på lur i skyggen) og haven er blevet pudset af. Mine mormor arme er næsten forsvundet af alt mit riveri – Det er altså træning jeg kan forstå mig på. Drop fitnesscentre, lav noget havearbejde! Men okay, vi fik da også løbet en tur eller to (eller en). Og det er jo egentlig meget rart, når det sådan foregår derude i det fri (og der er knap så mange mennesker der kan høre min prusten).

landet_majglimt_solnedgang

landet_majglimt_lampebogreol

landet_majglimt_kaffeogkage

landet_majglimt_ludoaften

De fleste aftener, efter vi havde set solen lulle sig selv i søvn, rykkede vi ind i de grønne lænestole med varm kaffe, søde snitter og snuppede et slag ludo. Det har altså slet ikke været nogen dårlig maj!

Selvfølgelig har det hele ikke været magi og eventyrligheder. Der har været dage jeg måtte give op, migræne anfald, en knækket tand der krævede et temmelig voldsomt tandlæge besøg, et objektiv der døde (RIP 50mm), forladte fugleæg i vores skovhave, tarveligt mange flåter på Lillebror og kradsende myggestik på os.

MEN, når maj så også byder på overraskelsesbesøg til det nordjyske, fejring af at Madsen min har holdt mig ud endnu et år (hvilket udløste bacon, gaver, solnedgangs nydning og kæreste selfies), masser kvalitetstid med de her pelsbananer og i øvrigt ender med en episk bytur, med dans til den lyse morgen. SÅ fylder det andet på ikke helt lige så meget vel…

Jeg håber også I har mærket maj magien på jeres vej!

//Debbie