Tag Archives: fjer

Fjerfund

landet_fjerfund_01
landet_fjerfund_02

De havde ellers længe fået lov til at stå og pynte i køkkenvinduet. Mine fjerfund fra haven. Men i går morges fik Lillebror smag for dem og kunne pludselig slet ikke lade dem være i fred. Mange blev mulet og jeg blev lidt ked af synet. Men han forstår sig ikke på pynt og fund ham Lillebror, så det nyttede slet ikke noget at skælde ud.

I stedet tænkte jeg, at der da måtte gemme sig flere af sådanne skatte i haven. Der lever jo et væld af fugle og de måtte da alle tabe lidt, hen af vejen.

Først fandt jeg en og så en til. De lå næsten i en sti og førte mig længere ind. Jeg kom helt off-road. Jeg holder mig ellers gerne til stierne, der lever så meget i skovbunden. Men der lå hele tiden flere fjer, som ventede på at blive samlet op, og blive børstet rene og pæne. Jeg fandt store fjer og små fjer. Farverige, stribede, grå og hvide. Jeg fandt så mange, at Lillebror endda fik en han kunne lege med og resten blev gemt et sikkert sted.

landet_fjerfund_06
landet_fjerfund_04
landet_fjerfund_03
landet_fjerfund_05
landet_fjerfund_07

Jeg ønsker mig en bog, der kan huse alle mine fund fra haven. Fjer, blomster, blade.. Men jeg tænker også at samle til bryllupsinvitationer, eller pynt måske? Jeg synes det kunne være lidt fint. :)

//Debbie

En overnatning langt ude i skoven

meowmeow_debbie_telttur09

I mit sidste indlæg skrev jeg, at jeg var blevet lokket til noget ganske grænseoverskridende. Telttur. I en skov. Uden forbindelse til omverdenen – Gisp, gisp og atter gisp. Men det gik over alt forventning, ja faktisk kunne jeg snildt have snuppet en dag eller to mere i det fri (okay, måske med et enkelt Instagram kig undervejs meeen). Vores lejer for natten så således ud…

meowmeow_debbie_telttur04
meowmeow_debbie_telttur03

Inden solen gik ned, var der tid til at gå på opdagelse i skoven. Jeg fandt smukke skatte i skovbunden og da mørket faldt på, kom kulden også frem og det gjorde godt med skoldhed aftenkaffe..

meowmeow_debbie_telttur02

.. og da den var brygget færdig, kom jeg ud til dette lysshow. Som min Mads udtalte det ‘Doobie elsker lys (som i, hun er ret så mørkeræd), så lys skal hun få’. Den blæsende, mørke skov blev pludselig ret så eventyrlig.

meowmeow_debbie_telttur01

Og i aftennydningen blev der slubret kaffe, spillet Rommy og hapset guf…

meowmeow_debbie_telttur07 meowmeow_debbie_telttur06

Morgenmaden var af den simple slags og vejret af den ret så regnfulde. Det var hyggeligt at sidde i læ og høre regnen tromme på presenningen, MEN det forpurrede også vores planer for dagen, som lød på at rippe vores skov for spiselige sager.

meowmeow_debbie_telttur05 meowmeow_debbie_telttur08

Så i stedet pakkede vi sammen før tid, susede mod Vanløsehulen og missebørnene, og hyggede under varme dyner med friskbagte muffins, med alt for flydende glassur og alt for meget krymmel på toppen. Og så vil vi tage revanche på telttur, bær plukning og livet i det fri i næste uge…

//Debbie