Tag Archives: fugle

Fjerfund

landet_fjerfund_01
landet_fjerfund_02

De havde ellers længe fået lov til at stå og pynte i køkkenvinduet. Mine fjerfund fra haven. Men i går morges fik Lillebror smag for dem og kunne pludselig slet ikke lade dem være i fred. Mange blev mulet og jeg blev lidt ked af synet. Men han forstår sig ikke på pynt og fund ham Lillebror, så det nyttede slet ikke noget at skælde ud.

I stedet tænkte jeg, at der da måtte gemme sig flere af sådanne skatte i haven. Der lever jo et væld af fugle og de måtte da alle tabe lidt, hen af vejen.

Først fandt jeg en og så en til. De lå næsten i en sti og førte mig længere ind. Jeg kom helt off-road. Jeg holder mig ellers gerne til stierne, der lever så meget i skovbunden. Men der lå hele tiden flere fjer, som ventede på at blive samlet op, og blive børstet rene og pæne. Jeg fandt store fjer og små fjer. Farverige, stribede, grå og hvide. Jeg fandt så mange, at Lillebror endda fik en han kunne lege med og resten blev gemt et sikkert sted.

landet_fjerfund_06
landet_fjerfund_04
landet_fjerfund_03
landet_fjerfund_05
landet_fjerfund_07

Jeg ønsker mig en bog, der kan huse alle mine fund fra haven. Fjer, blomster, blade.. Men jeg tænker også at samle til bryllupsinvitationer, eller pynt måske? Jeg synes det kunne være lidt fint. :)

//Debbie