Tag Archives: Gemmeren

Genbrugsguld #12

Jeg har atter snuset rundt i et par genbrugser i København og fundet lidt fine sager, som måtte med mig hjem…

meowmeow_debbie_genbrugsguld12_01 meowmeow_debbie_genbrugsguld12_02 meowmeow_debbie_genbrugsguld12_05 meowmeow_debbie_genbrugsguld12_06

Den fineste forårs t-shirt og den blødeste vinterstrik, begge fundet i Fremtiden. Luftede vinterstrikken i går da jeg tullede rundt med kattevennen og den er bare noget af det rareste at pakke sig ind i!

meowmeow_debbie_genbrugsguld12_04 meowmeow_debbie_genbrugsguld12_09 meowmeow_debbie_genbrugsguld12_10 meowmeow_debbie_genbrugsguld12_07 meowmeow_debbie_genbrugsguld12_08

Røde kors Megastore havde 50% weekend og jeg siger jo aldrig nej tak, til en god deal. ;) Med mig hjem kom H.C. Andersen, den grimmeste katte julestrik og en meget finurlig laktaske (som jeg nærmest fik skæld ud for at kigge på, af en emsig medarbejder – ‘udstillingen’ er meget forbudt område!).

meowmeow_debbie_genbrugsguld12_03

Gemmeren fejrede 5 års fødselsdag samme dag, hvilket betød 50% på alt i butikken og dermed en mega blød kunstpels-muffe til mig, til en 10’er. Wuhu…

Som nævnt tidligere, var Signe og jeg ude og snuse lidt i går på Frederiksberg. Der kom kun ét stykke genbrugsguld med hjem, til gengæld stod der mit navn over alt på det. Snupper lidt billeder til bloggen snaaart. :)

//Debbie

Genbrugsguld #11

Det er ikke blevet til så megen genbrugssnusen for mit vedkommende, her på det seneste. Jeg har hverken overskuddet, pengene eller pladsen til rigtig at gå på jagt, meeen lidt er der da flyttet ind for nylig…

meowmeow_debbie_genbrugsguld11_01 meowmeow_debbie_genbrugsguld11_02 meowmeow_debbie_genbrugsguld11_03

Jeg har blandt andet været forbi Fremtiden af to omgange. Først med kattevennen, hvor det fine stribede sæt kom med hjem. Det er desværre lige det største til mig (og Madsen kan ikke fordrage nederdelen ;P), så skal lige finde ud af hvad der skal ske med det. Den prikkede jakke fandt jeg, da jeg var forbi med Frk. Klykkeberg. Den har jo mit navn stående over alt på sig og blev da også allerede luftet i torsdags, da kattene var ude og svinge halerne til lidt musik.

meowmeow_debbie_genbrugsguld11_06 meowmeow_debbie_genbrugsguld11_07 meowmeow_debbie_genbrugsguld11_04 meowmeow_debbie_genbrugsguld11_05

Det er selvfølgelig også blevet til et par hvide skjorter. Dem ved I jo jeg ikke kan modstå. ;) Den sidste med den runde krave, blev luftet til forsinket Mortens aften i sidste uge og er forresten fundet i Gemmeren, for en enkelt 20’er. Det er genbrug lige efter mit hoved.

Jeg går forresten lidt og fifler med tanken om at vise nogle af alle mine fund til min kommende shop frem, henne på Instagram. Jeg ville oprette en profil til shoppen, og så var der mulighed for at se noget af det jeg kommer til at sælge og eventuelt, med mulighed for at købe tingene. Men jeg ville lige høre om det kunne have interesse, før jeg går videre med det. Så lad mig endelig høre, hvad I synes. :)

//Debbie

Genbrugsguld #07

meowmeow_debbie_genbrugsguld07_06 meowmeow_debbie_genbrugsguld07_05 meowmeow_debbie_genbrugsguld07_12 meowmeow_debbie_genbrugsguld07_08 meowmeow_debbie_genbrugsguld07_07 meowmeow_debbie_genbrugsguld07_14 meowmeow_debbie_genbrugsguld07_10 meowmeow_debbie_genbrugsguld07_09

Okay, det blev ikke lige til de bedste billeder fra min side, men ikke desto mindre får I her en omgang genbrugsguld, fra da jeg besøgte Gemmeren sammen med K. Priserne i Gemmeren er absolut ikke at kimse af, men nu lokkede de altså med 50% rabat oven i på ALT i butikken, så er det ligesom lidt svært at modstå ikk’?! :)

Jeg er især glad for, at jeg fik den prikkede underkjole med hjem. Det ligner den er spritny og så er den med de fineste pastelfarvede prikker. Nederdelen er også frygtelig fin, men desværre alt for stor til mig. Jeg tænker dog den nemt må kunne lægges ind. Det ligner i øvrigt noget hjemmelavet tjuhej, den er helt skæv i bunden, hehe… Og så kan I vel nærmest sige jer selv, at skjorteblusen med den vidunderlige krave er favoritfundet? ;) Det var kærlighed ved første blik. Desværre nåede den at tabe op til flere knapper inden jeg så meget som fik den på. Meen, det er jo til at rette op på…

Har I nogle favoritter blandt mine fund? :) Og så er jeg i øvrigt meget bagud med at vise  genbrugsfund frem, så der kommer en ordentlig bunke igen snarest muligt – de lokker jo med 50% allevegne. ;)

//Debbie