Tag Archives: genbrug

fine finurligheder – åbner snart!

fine finurligheder

Hov, så gik der lige lang tid med stilhed fra min side. Mine tanker har kræset om alt muligt andet. Som for eksempel at starte min lille webshop. Den butik jeg har snakket om at åbne så længe, at jeg var begyndt at tro, at jeg aldrig ville komme igang. Men nu har jeg fået affyret startskuddet, og tingene går stille og roligt fremad. Men jeg synes godt nok det hele er indviklet og der dukker hele tiden nye ting op som jeg skal finde ud af. Og der er ligesom KUN mig til at finde ud af det og det kan godt slå mig lidt ud. Men fremad, det går det da. :)

I morgen skyder jeg/vi (jeg har selvfølgelig god assistance fra min fotograf) endnu en omgang produktbilleder og så mangler jeg (billedmæssigt) ‘kun’ at få stablet et par photoshoots på benene, til en lookbook/inspirations side på shoppen. Men dertil skal jeg bruge en makeup artist/stylist, så sådan en skal jeg også lige have fundet (pssst kender/er du en??).

Tanken om, at jeg om en måned (7-9-13, bank under bordet og alt det der) går live med min helt egen lille butik er fuldstændig syrealistisk. En drøm der bliver til virkelighed. Og jeg skal virkelig vænne mig til den tanke, kan jeg godt mærke. For et par uger siden fik jeg brev fra skat med firmanavn skrevet sort på hvidt, med cvr nr og hele molevitten. Dér føltes det pludselig ret virkeligt. Og snart bliver visitkort, postkort, klistermærker og skilte kørt igennem maskinen og det tror jeg helt sikkert også kommer til at hjælpe på ‘virkeligheds’ faktoren.

Jeg har allerede teaset lidt på Instagram, med noget af guldet jeg kommer til at sælge. Har man fulgt mig på bloggen, kan man måske også genkende nogle af sagerne fra mine ‘genbrugsguld‘ indlæg. Meget af det jeg kommer til at sælge er simpelthen ting som jeg har forelsket mig i på min vej, og som oftest købt til mig selv, men ganske enkelt ikke passet til min facon. Derfor vil stilen reflektere min egen – der vil være fyldt med prikker, blonder, sløjfer, finurlige sæt, fine kraver – naturligvis, samt meget meget mere.

fine finurligheder åbner d. 25-05-2015, men indtil da kan du følge med her:
Instagram: /finefinurligheder
Facebook: /finefinurligheder

Jeg håber I vil give en eller begge sider et ‘synes godt om’. Det vil virkelig betyde meget.

//Debbie

hvidskjorte_langaermet_blondestof_langkraveflip_01 hvidkrave_broderianglaise_02 saetjakkenederdel_multiblomstret_01
lyseroedskjorte_langaermet_sloejfekrave_01 prikketskjorte_kortaermet_roed_hvideprikker_oversize_01

MEOWMEOW besøger Smukt Brugt

meowmeowdk_butiksmuktbrugt_01

I torsdags slog Laura, ejeren af Smukt Brugt, dørene op til hendes nye smukke butik, fyldt med brugte og retro sager. I husker måske Toshi Moshi guiden over København, hvori jeg deler mine favorit genbrugs- og vintagebutikker i byen – Smukt Brugt er deriblandt og derfor måtte jeg jo straks se de nye lokaler. Jeg tog den bedste katteven under armen og sammen tog vi ‘rejsen’ ud til butikken, som man nu finder på Amagerbrogade 186. Vi anbefaler dig at gøre det samme…

meowmeowdk_butiksmuktbrugt_04 meowmeowdk_butiksmuktbrugt_06 meowmeowdk_butiksmuktbrugt_07 meowmeowdk_butiksmuktbrugt_03 meowmeowdk_butiksmuktbrugt_08

Forstår I vores begejstring?! Allerede udefra gaden blev vi mødt af vinduer man havde lyst til at trykke næsen op af, så man var sikker på at få det hele med. Butikken er ikke kæmpe stor, men alligevel kunne vi blive ved med at få øje på nye fine ting, som vi selvfølgelig straks forelskede os i. Laura har sans for detaljerne og formår virkelig at få tingene til at se indbydende ud – Jeg kunne i hvert fald snildt have snuppet en af hver. Det gjorde jeg desværre ikke (så var jeg nok ikke blevet så populær derhjemme), men tomhændet derfra kunne jeg ikke komme. Gå to billeder op og se noget flot, blåt og prikket – perfekt til min samling blå.

meowmeowdk_butiksmuktbrugt_02 meowmeowdk_butiksmuktbrugt_05

Som noget nyt er Smukt Brugt også begyndt at forhandle kaffe og te, og se nu lige den flotte reol fyldt med herlighederne – svært at modstå. Svære at modstå, var ligeså de håndlavede flødeboller. Vi gik heldigvis derfra med en hver – Signe snuppede en med lakrids og jeg den med lyschokolade. TYK chokoladeskal og lækker creme indeni – ja, de kan også varmt anbefales.

Smukt Brugt
Amagerbrogade 186 (Bus 5a går lige til døren)
2300 København S
FacebookInstagram

Tak for kigget Laura – vi glæder os allerede til næste besøg. :)

//Debbie

I marts 2014…

DSCF7170redi DSCF7179redi IMG_7860redi DSCF7766redi

… spiste jeg naturligvis masser af kage! Blandt andet i forbindelse med genbrugsture med K, en katteven der var blevet tatoveret og søde familiemedlemmer der skulle fejres.

IMG_7906redi IMG_7895redi IMG_7780redi IMG_7758redi

Jeg posede med pølser, efter en tidlig morgenvagt (derfor har jeg sorteret øjnene fra, ahem) og i grå toner en anden martsdag. Det var faktisk i lige nøjagtig denne gade, på dette tidspunkt – at vi to kattedamer valgte at flette haler og starte en fælles blog. ♥

hinkeruderedi

Jeg huskede at lege. YDERST vigtigt.

DSCF7908redi

Jeg fik nye laster, i form af disse nougatfyldte herligheder. Bare synet får mine tænder til at løbe i vand.

IMG_7970redi

En af mine største eksisterende laster blev i den grad også fodret. Altså genbrugsguldet, hvis nogen skulle være i tvivl. ;) Jeg havde min sidste vagt som frivillig i MUNUFEA den måned og generelt i den periode jeg stod der, gjorde jeg mig nogle af mine allerfineste fund. Som for eksempel denne blomstrede sag, som jeg levede i, i tiden efterfølgende. Det er i øvrigt alt for længe siden, jeg har stukket snuden forbi det lille skatkammer.

Marts 2015… har ikke imponeret mig synderligt indtil videre. Sygdom i familien og for mit eget vedkommende, årets tredje influenza. Ja, TREDJE! Det er ikke mere end 14 dage siden sidst. Men skal jeg forsøge ikke at være sortseer, så har det da betydet at jeg endelig fik mødt min nye læge og mere empatisk menneske skal man lede længe efter. Jeg nåede da også at have den hyggeligste formiddag med en af mine bedste veninder, med kaffe og gode snakke. Og at hente pakke med fine prikker, at forkæle mig selv med et nyt mumi krus og i går fik vi chokolade bragt fra Bruxelles – de duftede så selv jeg kunne være med, gennem min tilstoppede næse. Mmm, glæder mig til at sætte tænderne i dem, når smagsløgene vender tilbage… Så marts 2015, du kan stadig nå at blive rigtig god.

Signe og jeg har fundet to vindere af vores Draw Doodles Study giveaway. TILLYKKE Julie Nagel-Udsholt og NannaLu – I får en mail fra os. Julie havde set sig lun på ‘Bjørn‘ og ville give ‘Hr. Elg‘ til sin veninde – det er god stil! Nannas favoritter var ‘Pindsvin‘ og ‘Yogapanda‘, og hvem kan dog også modstå de nuttede væsner. Tak til alle der deltog! Det var sjovt at se de forskellige favoritter derude, vi håber I vil lege med en anden gang. :)

//Debbie

Historien om Cobra telefonen

HI0A0006

Tilbage i januar fandt denne røde sag endelig vej hjem til hulen. Min bror var så god at spotte den i et Facebook galleri, hos genbrugsbutikken Quriosa på Nørrebro. Det er ikke fordi jeg ikke selv er stødt på den adskillige gange, men prisen de fleste forventer for denne sag er ikke småpenge. Denne her stod dog til et beløb jeg rent faktisk kunne betale og jeg må indrømme, at jeg ikke turde tro det, før jeg stod med den i hænderne. Så snart jeg kom hjem gik den store historie research i gang og skulle I også være nysgerrige, så kan I blive klogere på den klassiske telefon her…

Den klassiske telefon kender du helt sikkert som Cobra telefonen. Men i virkeligheden hedder denne berømte telefon ‘Ericofon’. Den er svensk, ja faktisk er den produceret af telefonfirmaet L.M Ericsson, som vi i dag kender som SonyEricsson. De første designidéer kom helt tilbage i slutningen af 40’erne, men det var først i 1954 at man begyndte produktionen af hvad der skulle gå hen og blive en af de mest udbredte, længstvarende designsucceser nogensinde.

HI0A9974 HI0A9938

Tanken bag Cobraen var at skabe en let og brugervenlig telefon, til sengeliggende hospitalspatienter som havde svært ved at benytte datidens tunge bordtelefoner og det var faktisk først nogle år senere, at den blev frigivet til salg til private hjem i Sverige og senere også i udlandet. Derfra gik det stærkt.

I op til 18 forskellige farver gik den ud til store dele af Vesteuropa og Australien, og i 1960 lykkedes det endelig at komme ind på det Amerikanske marked. Det betød en mangedoblet efterspørgsel, hvilket gav mulighed for at anskaffe sig en ny plaststøbemaskine. Nu kunne man støbe telefonen i ét stykke, hvor man førhen havde skabt den af to halve skaller, som derefter blev limet sammen til én. Man måtte moderære designet en smule og de nye telefoner blev en smule lavere end de oprindelige, til gengæld gav den nye maskine både besparelser på omkostninger og produktionstid. Jeg kan i øvrigt konkludere, at jeg må sidde med en af de gamle modeller, da min er ‘delt’ i to. Den nye model producerede man i et langt større antal og den er derfor langt mere udbredt end det gamle design.

HI0A9982

Senere lancerede man også telefoner med trykknapper og i 1973 blev den sidste Ericofon produceret og har kunnet kalde sig en klassiker lige siden. Dog fik den for alvor riveval efter årtusindskiftet og samlere fra hele verden forsøger at fremskaffe sig de mindst 90 forskellige kombinationer af kabinetter, farver, bundplader og ledninger. Men jeg tror nu jeg ‘nøjes’ med min røde… Hvad siger I, har I et forhold til Cobraen (eller Ericofon om man vil)? Eller er den aldrig blevet en klassiker i Jeres bog? Og hvilken farve ville I allerhelst have med hjem, hvis der var frit valg? :)

HI0A9930

Jeg vil til slut bare benytte muligheden for at sige et stort TAK til min Mads, for at levere de smukke billeder hertil.

//Debbie

Festlig lørdagskat

Det er lørdag – og i aften skal jeg til fødselsdag hos søde Rósa. Derfor hopper jeg i dette sæt så snart fyraftensklokken ringer i aften kl.20!

wiw1
wiw2

Måske har i allerede set den fine hæklede top – i hvert fald hvis I følger min private instagram :) Jeg fandt den i en af mine favorit gennere på Frederiksberg i onsdags. Jakken er også et genbrugsfund – faktisk et fund jeg gjorde mig for lang tid siden sammen med kattevennen. Den har hængt i mit skab lige siden, men den savnede nok bare en lækker hæklet sag :) Nederdelen er fra Envii – en del af hvad jeg vil kalde min hverdagsuniform (i hvert fald når jeg har fri fra arbejde) – jeg har hele tre af slagsen! Skoene fra H&M husker I måske fra i sommers.

Rigtig go’ weekend kære læsere – andre der har kridtet danseskoene til i aften?

//Signe

Gårsdagens i sort og prikker

meowmeow_debbie_dagens_sortogprikket_01 meowmeow_debbie_dagens_sortogprikket_05
Jakke Vintage (fra svigermor) Strik Benetton Nederdel H&M Sko Tamaris Taske Genbrugsguld

I går tullede jeg rundt på, et rimelig køligt, Frederiksberg sammen med kattevennen. Vi fik både handlet absolut nødvendige unødvendigheder i Søstrene Grene (småkagerne forsvandt med lynets hast og skålene blev allerede brugt her til morgen, så helt unødvendige var de måske ikke), og naturligvis tanket op med varme drikke og søde sager undervejs på vores færden.

Og jeg så forresten sådan her ud imens…

meowmeow_debbie_dagens_sortogprikket_03 meowmeow_debbie_dagens_sortogprikket_04 meowmeow_debbie_dagens_sortogprikket_02

Efter den har fået lov til at putte lidt i skabet, er den prikkede nederdel blevet lidt af en favorit igen og er blevet luftet ganske flittigt på det seneste. Den er så fin til at pifte et simpelt, sort outfit som gårsdagens op, med dens strut og prikker. Desværre er den også noget af en magnet for fnuller og kattehår, og kattehår flyver rundt overalt herhjemme, med sådanne to basser som vores. Vi er storforbrugere af fnugruller!

Skoene fra Tamaris hopper jeg stadig i så ofte som muligt. Jeg har nok nævnt det før, men de er simpelthen SÅ rare at have på, selv for mine sarte fusser og oveni det, ser de fantastiske ud til det meste i min garderobe. :D

meowmeow_debbie_dagens_sortogprikket_06

Har I forresten set vi har en giveaway kørende lige nu? To læsere kan vinde sine to favorit illustrationer, fra fine Draw Doodles Study og det sværeste ved at deltage, er at skulle nøjes med at vælge to, hvis I spørger mig. ;) GOD DAG DERUDE! :)

//Debbie

Genbrugsguld #13

meowmeow_debbie_januargenbrugsguld_02

Som jeg skrev i mit seneste indlæg gav kontoen i januar måned ikke plads til meget sjov. Ikke engang til genbrugsguld. Meeen, jeg kom alligevel til at snige mig ind i en Røde Kors butik med kattevennen, og så hang den her blå sag og lokkede. Den ældre herre bag disken gav mig også ret i, at den var noget så nydelig.

meowmeow_debbie_januargenbrugsguld_01
meowmeow_debbie_januargenbrugsguld_03

Jeg loppede også med et stk sød veninde, hvor vi som sædvanligt kom til at bytte lidt fra hver vores bunke og jeg kom hjem med disse to finheder. Skjorten blev straks en yndlings og er luftet mange gange siden den flyttede ind…

Jeg gjorde mig jo faktisk et til genbrugsfund i januar, men det er så ganske særligt for mig, at det fortjener sit eget indlæg (og nå ja, så har min fotograf heller ikke haft tid til at kigge på billederne endnu ;)).

//Debbie

GODT NYTÅR, med dertilhørende nytårsforsætter

GODT NYTÅR, her fra den ene kat! :D

meowmeowdk_debbie_godtnytaar

Jeg håber I fik sluttet året smukt af og at I ligeledes kom godt ind i det nye år. Min egen slutning på året blev noget mere stilfærdig end først planlagt, men sådan er det med livet – langt fra altid til at finde ud af og følge med i. Men vi kom godt over på den anden side og her sidder jeg nu fuld af forhåbninger for det nye år.

Listemager som jeg nu engang er, har jeg da selvfølgelig også opstillet et par ting jeg godt kunne tænke mig at få indfriet, opnået og naturligvis vaner som jeg gerne vil skille mig af med…

1. Mere økologi – i 2014 fik vi virkelig gjort noget ved vores vaner og kastede os over den økologiske verden. I 2015 drømmer jeg om at få skiftet endnu flere produkter ud med et økologisk alternativ. Både for mig selv og for vores kære Jord.

2. Mere genbrug – jeg har aldrig købt så meget tøj og ting brugt, som jeg gjorde det i 2014. Jeg gjorde mig fantastiske fund og jeg planlægger at gøre endnu flere af slagsen i 2015.

3. Men jeg vil gerne nedsætte mit forbrug. Lige meget hvor jeg kigger herhjemme, bugner det med ting. Ting, ting, ting. Jeg mangler ikke noget, og det vil jeg konstant forsøge at fortælle mig selv i 2015.

4. Chokolade og andre søde sager er en klassiker på sådanne lister, men ikke desto mindre et ret væsentligt punkt for én som mig, hvor der efterhånden må flyde chokolade og sukker i årerne. ALT MED MÅDE i 2015.

5. Mængden af tid, jeg bruger på at stirre ned i min iPhone er det sidste jeg vil skære ned på i 2015. Det er nemlig slet ikke så lidt tid endda, til stor irritation for mig selv ikke mindst, men især også min Mads og sikkert også andre omkring mig. Jeg er træt af zombie tilstanden og vil prøve at moderere det lidt. Så livsnødvendigt kan et Facebook opslag eller et billede på Instagram nok heller ikke være… Vel?

6. Jeg vil rigtig gerne begynde at løbe. Målet for 2015 er tre gange om ugen.

7. Hvilket jeg vil supplere med Tai Chi. Helst to gange om ugen.

8. Tag flere polaroid billeder, er et af de sjovere punkter på listen. Der skal jo være en gulerod og derfor har jeg lovet mig selv, at får jeg nedsat tøj/café/slik-forbruget, så må jeg give mig selv en ny film hver måned.

9. Jeg vil finpudse Copenhagen Treasures, som har været fuldstændig forsømt i 2014. Den vil komme til at skinne i 2015.

10. Sidst, men absolut ikke mindst, så vil jeg åbne min shop i 2015.

….

Jeg har også taget en hård, men absolut nødvendig beslutning. Jeg kommer ikke til at blogge om andet end Copenhagen Treasures og den kommende shop, før begge ting er fuldstændig kørende. Jeg har hverken tid eller mentalt overskud til at klare alt og da bloggen jo bare er en hobby, er det den der må vælges fra først. Jeg håber I vil følge med i mit genbrugseventyr, indtil jeg atter finder plads til at dele andre finurligheder.

GODT NYTÅR! Må Jeres 2015 være fyldt med glæde og gode stunder.

//Debbie

Genbrugsguld #12

Jeg har atter snuset rundt i et par genbrugser i København og fundet lidt fine sager, som måtte med mig hjem…

meowmeow_debbie_genbrugsguld12_01 meowmeow_debbie_genbrugsguld12_02 meowmeow_debbie_genbrugsguld12_05 meowmeow_debbie_genbrugsguld12_06

Den fineste forårs t-shirt og den blødeste vinterstrik, begge fundet i Fremtiden. Luftede vinterstrikken i går da jeg tullede rundt med kattevennen og den er bare noget af det rareste at pakke sig ind i!

meowmeow_debbie_genbrugsguld12_04 meowmeow_debbie_genbrugsguld12_09 meowmeow_debbie_genbrugsguld12_10 meowmeow_debbie_genbrugsguld12_07 meowmeow_debbie_genbrugsguld12_08

Røde kors Megastore havde 50% weekend og jeg siger jo aldrig nej tak, til en god deal. ;) Med mig hjem kom H.C. Andersen, den grimmeste katte julestrik og en meget finurlig laktaske (som jeg nærmest fik skæld ud for at kigge på, af en emsig medarbejder – ‘udstillingen’ er meget forbudt område!).

meowmeow_debbie_genbrugsguld12_03

Gemmeren fejrede 5 års fødselsdag samme dag, hvilket betød 50% på alt i butikken og dermed en mega blød kunstpels-muffe til mig, til en 10’er. Wuhu…

Som nævnt tidligere, var Signe og jeg ude og snuse lidt i går på Frederiksberg. Der kom kun ét stykke genbrugsguld med hjem, til gengæld stod der mit navn over alt på det. Snupper lidt billeder til bloggen snaaart. :)

//Debbie

Genbrugsguld #11

Det er ikke blevet til så megen genbrugssnusen for mit vedkommende, her på det seneste. Jeg har hverken overskuddet, pengene eller pladsen til rigtig at gå på jagt, meeen lidt er der da flyttet ind for nylig…

meowmeow_debbie_genbrugsguld11_01 meowmeow_debbie_genbrugsguld11_02 meowmeow_debbie_genbrugsguld11_03

Jeg har blandt andet været forbi Fremtiden af to omgange. Først med kattevennen, hvor det fine stribede sæt kom med hjem. Det er desværre lige det største til mig (og Madsen kan ikke fordrage nederdelen ;P), så skal lige finde ud af hvad der skal ske med det. Den prikkede jakke fandt jeg, da jeg var forbi med Frk. Klykkeberg. Den har jo mit navn stående over alt på sig og blev da også allerede luftet i torsdags, da kattene var ude og svinge halerne til lidt musik.

meowmeow_debbie_genbrugsguld11_06 meowmeow_debbie_genbrugsguld11_07 meowmeow_debbie_genbrugsguld11_04 meowmeow_debbie_genbrugsguld11_05

Det er selvfølgelig også blevet til et par hvide skjorter. Dem ved I jo jeg ikke kan modstå. ;) Den sidste med den runde krave, blev luftet til forsinket Mortens aften i sidste uge og er forresten fundet i Gemmeren, for en enkelt 20’er. Det er genbrug lige efter mit hoved.

Jeg går forresten lidt og fifler med tanken om at vise nogle af alle mine fund til min kommende shop frem, henne på Instagram. Jeg ville oprette en profil til shoppen, og så var der mulighed for at se noget af det jeg kommer til at sælge og eventuelt, med mulighed for at købe tingene. Men jeg ville lige høre om det kunne have interesse, før jeg går videre med det. Så lad mig endelig høre, hvad I synes. :)

//Debbie