Tag Archives: gina tricot

Pastello

fotografmadslending_pastelsamlet

image

Strik Genbrugsguld / Top Gina Tricot / Bukser Zara / Sko Keds / Solbriller Prego Eyewear

Uh, så har jeg lidt trutmund og pasteller til jer, på billeder snuppet omme i vores baghave på Landet. De er taget en dag, hvor det var for varmt til at nogen af os orkede havearbejde og jeg egentlig også hellere ville vise mine nye Zara bukser frem og Mads godt ville afprøve nye lamper. Så derfor stillede vi op nede i baghaven, til lidt leg med lys og jeg synes det er blevet ret så fint. Hvad synes I? :)

//Debbie

Blå (næsten) fra top til tå

meowmeow_dagens_blaavedsoerne03

meowmeow_dagens_blaavedsoerne

meowmeow_dagens_blaavedsoerne02

meowmeow_dagens_blaavedsoerne05

meowmeow_dagens_blaavedsoerne06

meowmeow_dagens_blaavedsoerne04
Bluse, krave og bælte Genbrugsguld / Jeans Gina Tricot / Sokker og støvler Asos

Mandag formiddag stod i katteriernes tegn. Vi var forbi de søde mennesker hos Holm & Bertung, hvor Signe prøvede pæne briller. Bagefter blev der genbrugs-snuset, spist en bid mad i solen foran Kalaset og snuppet lidt billeder, på en trappe ved søerne. Overhoved ikke nogen dårlig start på ugen, hvis du spørger mig. :)

Udover at være temmelig blå (i min påklædning, ikke humør), havde jeg et af mine seneste genbrugsfund på mig. Det er selvfølgelig den tidligere omtalte hagesmæk, jeg referer til her. Den er simpelthen så fin, så fin. Et af mine bedste fund længe! Kattestrømperne (som op til flere har troet var rigtige tatoveringer, haha) er faktisk også forholdsvis nye og fundet for en slik på Asos.

Inden jeg tog hjem til hulen igen, var jeg lige en tur i Zara. Jeg har nemlig haft et gavekort dertil liggende i min pung i flere år nu og i mandags, var jeg endelig i nærheden af en og orkede rent faktisk at stå ansigt til ansigt, med verdens sureste medarbejdere. Og jeg klarede den flot! Jeg blev næsten ikke hysterisk og kom endda ud med et par overordentligt flotte, blå bukser. ;)  Dem skal I nok få at se in action meget snart!

//Debbie

Søndags stil på en lørdag

meowmeow_dagens_dansksaetmeow04

meowmeow_dagens_dansksaetmeow01

meowmeow_dagens_dansksaetmeow02

meowmeow_dagens_dansksaetmeow03

meowmeow_dagens_dansksaetmeow05

meowmeow_dagens_dansksaetmeow06
Prikket sæt DANSK / t-shirt Gina Tricot / sneakers Keds / halskæde i am rebel / armbånd Carré

Som Signe skrev i går, brugte vi lørdag eftermiddag på at tulle rundt på Vesterbro, drikke kaffe, nyde solen og at der ikke var noget vi skulle nå. Jeg kom direkte fra arbejde, ovenpå en tarvelig omgang migræne dagen forinden. Så da alarmen ringede kl. 06 om morgenen, var løst og komfortabelt joggetøj det eneste min krop kunne overskue at have på sig. Det er ellers noget af et særsyn, med mig i sådanne casual klæder og faktisk en smule grænseoverskridende også (hvor åndssvagt det end måtte lyde). Men åh-så-rart, det er det altså!

Og ja, jeg stritter nok en smule med højre arm, men det er jo bare fordi jeg så gerne vil vise jer sidste skud på armen. Et portræt af min pelsede pige, som jeg fik lavet for en månedstid siden. Jeg er simpelthen  S Å  glad for den!

Hvilket jeg også er for mine nye Keds. De er så klassiske og brugbare, og så passer de til alt i min garderobe. De bliver luftet flittigt i disse dage. :)

I dag skal vi faktisk katte lidt mere rundt, Signe og jeg. Vi skal nemlig ind og sige hej til de søde mennesker hos Holm & Bertung. Uh, og så skyder vi den næste giveaway i gang senere i dag, så I må endelig kigge forbi! :)

//Debbie

Viktoriansk vintage

meowmeow_dagens_vintageshirt_01

meowmeow_dagens_vintageshirt_03

meowmeow_dagens_vintageshirt_05

meowmeow_dagens_vintageshirt_02

meowmeow_dagens_vintageshirt_04

Jeans: Gina Tricot Frakke: genbrugsguld Skjorte: vintage Armbånd: Carré Halskæde: i am rebel Fingerringe: vintage

Således så jeg ud i går da Signe og jeg var inviteret på besøg, i Modedepotets fantastiske showroom. Jeg følte mig som et barn i en slikbutik – så meget smukt vintage tøj, samlet på et sted. Jeg fandt for eksempel min drømme brudekjole (selvfølgelig en 20′er sag med masser af blonder), som jeg slet ikke kan få ud af tankerne igen. Men vi kunne nok begge godt have stukket af med det hele og faktisk var jeg så heldig, at der kom en virkelig flot sag med mig hjem, noget som jeg har ledt efter længe. I skal selvfølgelig nok få det at se snart. :)

På mig har jeg (udover mine garderobeklassikere – den pepitaternede frakke og de blå jeans) faktisk også noget nyt (i hvert fald for mig), som jeg har ledt efter længe. Nemlig den smukke vintage skjorte, som Signe har været så fantastisk at købe med hjem til mig fra New York. Jeg har ønsket mig en viktoriansk skjorte så længe jeg kan huske, uden nogensinde at støde ind i den helt rigtige. Men denne her, den kunne ikke være meget mere rigtig!

Uh og har I i øvrigt bemærket, at vi har fået et par knapper til de sociale medier, ude til højre? Klik ind og følg løs, så bliver vi så glade. :D Nu vil jeg klappe sammen og nyde min aften, inden alarmen ringer alt for tidligt i morgen…

//Debbie

April glimt

På den gamle blog lavede jeg hver uge en fotokalender, med ét enkelt glimt fra hver dag i ugen. Det havde jeg dog virkelig svært ved at gennemføre i en ualmindelig travl april-måned, så derfor får I i stedet én samlet og STOR håndfuld glimt fra min april:

IMG_8193redi

meowmeow_fest_fritz_muffins

Jeg kattede som sædvanlig en masse rundt med søde Signe, hvor vi både arbejdede på åbningen af bloggen her og selvfølgelig fejrede det flot i solen på Sønder Boulevard, den dag vi endelig åbnede op.

DSCF7927redi

Jeg har også været den vildeste fangirl (på grænsen til teenage-niveau) til min første Baby Woodrose koncert. Det var lige så det kildede i maven, da de gik deres vej op til scenen! Oij..

Landet_blomstrendeblommetræ

Landet_skovhave

Landet_fuglerede

hvideblomster_mariehøne

guleblomsterfluer

blomstrendebusk

Landet_blomstendeblommetræer02

Men trods travlhed og masser af arbejde, har der bestemt også været tid til at trække vejret helt ned i maven og puste fuldstændig ud. Vi har haft masser af gode stunder på Landet, hvor vores fine skov har været ekstra grøn og frodig, fyldt op med smukke blomster allevegne. Det har været svært ikke at affotografere ALLE blomster der blev mødt på ens vej og jeg beklager det store blomstertema det pludselig udviklede sig til i dette indlæg. Jeg har altså virkelig begrænset mig!

DSCF8327redi

Og apropos finhed, så betyder Landet jo også snusen i yndlings genbrugsen. Her blev der i sandhed gjort fine fund.

Landet_wackymoon_Lillebror

Landet_wackymoon_lillebror_samlet

Lillebror har været med os på mange ture rundt i skoven og selvom det hele godt kan blive liiidt for spændende til hans smag, så kan det alligevel mærkes, hvordan han nyder vinden i pelsen, sammen med de mange nye dufte og indtryk. Og vi nød at se ham suge det hele ind.

Landet_chokoladekagedej

Landet_verdensandenbedste_chokoladekage

Vi nød som sædvanligt også store mængder kage, som for eksempel det der skulle være ‘Verdens andenbedste chokoladekage’. Og lad mig bare sige, hvis det kun er den anden bedste, så ved jeg slet ikke om jeg kan håndtere den bedste. Jeg gør mig normalt ikke udtrykket ‘OMG’, men den kage gav mig godt nok lyst til det!

heering_cherry_kompaskommunikation_mojitos

meowmeow_kagebord_fødselsdag_familie

meowmeow_lagkage_fødselsdag_familie_lys

bastardocoffeehindbærsnitte_laurasbakery

Tilbage i byen har jeg fejret en masse, med masser af søde mennesker. Ja udover blogåbningen med Signe, har jeg skålet med min yndlings Lama i lækker Cherry Mojitos, da hun fyldte flere år og Kompas Kommunikation var så søde at sende sådan en lille smagsprøve hjem til mig. Jeg har også svigerfamilie-fødselsstaget OG førfødselsdags fejret Frk. Klykkeberg. Så meget fejring, så meget kage..

svane_gentoftesø

luftballon

Da solen for alvor kom frem, blev der gået hånd i hånd rundt om Gentofte sø, hvor man kan møde hvad der muligvis er verdens eneste rare svane. Og på en anden af de der solskinsdage, der drømte jeg mig langt væk, i en rød og gul stribet luftballon….

Hvordan har jeres april set ud? :)

//Debbie

Under the Blossoming Cherry Trees

IMG_8659redi

samlet

IMG_8682redi

samlet02 copy

IMG_8660redi

På en blæsende dag i sidste uge, mødtes jeg med et stk NY hjemvendt katteven, til besøg i skohimlen (hvor vi blandt andet fik de fine Gola’er med hjem). Men der var også lige lidt tid til noget hoppen og dansen af glæde, over gensynet med Signe og alle de fantastisk flotte sko, vi havde fået lov til at snuppe med os (ja, vi har skam flere i ærmet til jer. ;))

Da kirsebærtræerne rundt omkring er begyndt at blomstre så smukt, var det jo et åbenlyst bud på en dagens lokation. På mig har jeg; sweatshirt fra Mint & Berry, skjorte fra Topshop, jeans fra Gina Tricot, sneakers fra Keds.

Vi er i øvrigt begge totalt overvældede af den flotte modtagelse af bloggen, trods den stadig har sine fejl og mangler. T U S I N D  T A K, fordi I er så søde og rare! Meow.

//Debbie