Tag Archives: glimt

Lykkeliste uge 06

Så blev det ellers rigtig efterårs gråt og vådt derude, hva? Jeg synes i hvert fald jeg har ekstra meget brug for de her glimt i dag. Måske er det vejret, måske er det tanken om, at der venter en lang arbejdsdag forude. Jeg ved det ikke. Men jeg sætter særligt pris på min lykkeliste fra sidste uge, som i sandhed blev spenderet et sted, der gør mig glad indeni….

meowmeow_debbie_lykkeliste06_landetboegetraer

Vi befandt os nemlig på Landet en god del af ugen og hvis nogen stadig skulle være i tvivl, så er det et af mine alleryndlings steder.

meowmeow_debbie_lykkeliste06_landet_skov meowmeow_debbie_lykkeliste06_egern

Mads arbejder lidt rundt omkring i landet disse uger og i sidste uge var der altså nogle dage, hvor der var væsentlig kortere afstand, hvis vi var dernede. Så det var jo verdens bedste undskyld for en lille get away selvom det betød, at jeg ville komme til at bruge en hel del timer alene derude i skoven. Men efterårsskoven er så smuk, så jeg brugte masser af tid på at tulle rundt med mit kamera. Jeg så mange fine ting på min vej, måske I kan få øje på det lille egern der svingede rundt i træerne?

meowmeow_debbie_lykkeliste06_landet_draaber meowmeow_debbie_lykkeliste06_Landet_kastanjer meowmeow_debbie_lykkeliste06_mariehoenepaablad

Om det er duggen på bladende der glitrer i efterårssolen, kærestekastanjer i skovbunden eller kriblende mariehøns – på mange måder kan jeg faktisk bedst lide skoven klædt i efterår. Især når skovbunden fyldes med smukke blade i brændte farver…

meowmeow_debbie_lykkeliste06_landet_septemberhimmel

Og de september himle – oij, dem bliver jeg aldrig mættet af. Om det er de blå her, de lyserøde eller dem, hvor himlen er klædt i guld – jeg elsker dem alle og fascineres næsten dagligt.

meowmeow_debbie_lykkeliste06_varmthe

Men dagene på Landet var også grå og vinden ruskede godt i de gamle træer. Men så er det godt at kunne trække sig tilbage og varme sig på en god kop the.

meowmeow_debbie_lykkeliste06_citronmuffins

Og endnu bedre at vende hjem til sin Vanløse hule og kunne hive citronmuffins ud af fryseren. Jeg må bage dobbeltportioner noget oftere!

Noget andet jeg må gøre lidt oftere: er at kysse på min lille pelsfyr og generelt putte med de her, passe bedre på den gamle ryg, tage mig godt af min Mads – så bliver der nemlig også taget godt af mig, og så burde jeg virkelig også blive bedre til at smække muffins sammen af ‘hvad der nu lige er i bageskuffen’, hjemmebag er bare SÅ lækkert. Og alt sammen giver smil og lidt mere lykke i dagligdagen…

Hvad hjælper Jer med at holde humøret højt, i denne grå tid? :)

//Debbie

Tirsdags tilbageblik #04

Jeg nåede slet ikke alt det som jeg gerne ville have nået i går, hvilket også betyder at I får tirsdags tilbageblikket en dag senere. Det håber jeg I kan leve med, især når det nu er den blødeste pelsfyr vi skal se tilbage på i dag. Vores knap så lille Lillebror fylder nemlig et år på lørdag og hvilken bedre anledning findes der, til at se billedarkiverne igennem?!

meowmeow_debbie_tirsdagstilbageblik_lillebror_01
Dette er det første billede jeg viste frem af ham. Dengang var vi på udkig efter en ven til Jinx, men det var endnu ikke bestemt at det skulle være ham her. Oprindeligt skulle han nemlig være flyttet til en opdrætter i Australien, men tingene ændrede sig heldigvis…

meowmeow_debbie_tirsdagstilbageblik_lillebror_02
.. og derfor kunne jeg glæde mig over en fantastisk ekstra julegave. Jeg kunne nemlig få lov til at tage denne dejlige julegris med mig hjem. Mads og Jinx kom hele den lange tur op og hentede os, og så sad vi omme på bagsædet sammen, Lillebror og jeg. Han kiggede fortvivlet på mig det meste af turen, men tog den lange rejse flot. Da vi ankom til hulen følte han sig hjemme (og tog den bedste plads i sofaen) med det vuns…

meowmeow_debbie_tirsdagstilbageblik_lillebror_03meowmeow_debbie_tirsdagstilbageblik_lillebror_04meowmeow_debbie_tirsdagstilbageblik_lillebror_05meowmeow_debbie_tirsdagstilbageblik_lillebror_06meowmeow_debbie_tirsdagstilbageblik_lillebror_07

Lillebror og jeg er sidenhen blevet best buddies. Der er ingen der er i tvivl om, hvem der er hans favorit herhjemme. ;) Han er i øvrigt en glimrende bloggerkat – altid klar på en selfie…

meowmeow_debbie_tirsdagstilbageblik_lillebror_08 meowmeow_debbie_tirsdagstilbageblik_lillebror_09

Og så bliver han aldrig for stor til at kaste med mus. En leg han selv har startet herhjemme..

2.22.32.42.5

Han mangler bestemt ikke selvtillid og møder som ofte verden med halen i vejret. Han er især glad for at komme ud og udforske haven på Landet…

IMG_6642redimeowmeow_debbie_tirsdagstilbageblik_lillebror_10

Meeen, for selv den største løve kan verden føles som et farligt sted og så er det godt med trygge skuldre, der giver overblik…

I øvrigt – tusind tak for den fantastiske respons på Signes indlæg sidste tirsdag. Det var så dejligt at læse jeres kommentarer (og indlægget i sig selv, der blev jeg helt rørt). Tak, tak, tak fordi I er her!

//Debbie

Lykkeliste – uge 02

Så har jeg samlet sammen til endnu en omgang lykkeglimt. Sidste uge var i særdeleshed fyldt med hygge og gode stunder, trods alt for meget snot, hosten og mandesyge. ;) Se selv her…

meowmeow_debbie_signesfoedselsdag

Ugen startede på festlig vis. Som I jo nok har luret herinde, havde den bedste katteven fødselsdag. Så med en prikket gave under armen, drog jeg mod Vesterbroslottet til fødselsdagsfejring med mega lækker mad, efterfulgt af kage og sexycoffee (også kaldet kaffe med Bailey). Perfekt afslutning på dagen for snothovedet her, man sover så dejligt oven på sådan en lille én. ;)

meowmeow_debbie_drawdoodlestegninger

Jeg elsker simpelthen når folk kommer og besøger mig i hulen. Især når det involverer kaffe, kage og nogle virkelig gode snakke om udfordringer, drømme og hvad der ellers fylder / falder ind. Sådan en dag havde jeg i sidste uge. Det blev oven i købet toppet med en bunke af de fineste tegnede gaver, så kan man jo slet ikke få kattepoterne ned igen, af ren begejstring. :)

meowmeow_debbie_dalailama_kunstenatlevelykkeligt

Sygegaver burde være en fast regel, det vækker nemlig om noget glæde. Især når den er så fin som den jeg fik fra Madsen min, nemlig en bog fyldt med ord om det der med at leve lykkeligt. Glæden ved at få en gave var stor i sig selv, men jeg fandt det nu især ret så fantastisk at han havde valgt netop en bog om lykke, lige som jeg havde besluttet mig for at genoptage min gamle lykkeliste. Og han vidste det endda slet ikke…

meowmeow_debbie_isogmumi meowmeow_debbie_lykkelisteuge02_kaffesnack

Bogen har jeg næsten allerede spist mig igennem og jeg har gjort det mens jeg spiste mig igennem en masse andet forkælende. Som for eksempel økologisk hindbær is, som jeg ‘tabte’ en halv pose chokoladekrymmel ned over. Men økochokolade med dejlig pebermynte fyld, de sidste danske blåbær (jeg har kunnet finde i hvert fald) og spandevis af kaffe, er der i særdeleshed også blevet nydt sammen med min nye bog. Glæde både til maven og sindet. :)

meowmeow_debbie_lykkelisteuge02_sugarscrubcitron

Og så sørgede jeg i øvrigt også for lidt lykke til mit ydre. Jeg rørte nemlig en ny sugar scrub sammen i mit lille køkken, der denne gang blev med en del mere kokosolie end sidst og også med et pift af citron, som er min ultimative yndlings duft til kroppen. Mmmm…

Jeg blev også enormt glad da jeg:
– så at Signe, jeg og MEOWMEOW havde fået vores første anbefaling. Den kom forresten fra de søde ‘VenterPaaVin‘ damer.
– atter kunne se bunden af vasketøjskurven
– og køkkenbordet også kom frem fra sit skjul (to rodehoveder under et tag, dårligt match ;))
– endelig fik mulighed for at plaske lidt rundt i mine nye prikkede gummirøjsere.
– genså Herlevs herlige regnbue station, efter en laaang weekend på jobbet.

Hvad har der mon været af små glæder hos Jer, på det seneste? :)

//Debbie

Lykkeliste – uge 01

Dengang jeg startede min gamle blog delte jeg hver uge en liste med småting i dagligdagen, som gjorde mig varm om hjertet. Jeg kaldte den min lykkeliste. Med tiden glemte jeg at skrive de små finurligheder ned og listen forsvandt fra bloggen, men jeg har længe haft et ønske om at genoptage den. Men måske med en lidt anden udformning, så idéen har ligget og ulmet lidt.

Men forleden kom den frem til mig igen og jeg kunne pludselig se en idé med mange af de billeder jeg tager, som jeg ikke rigtig ved, hvor jeg ellers skal proppe ind. Små glimt som jeg snupper hist og her, som ikke fylder nok til ét indlæg, men som bestemt f y l d e r i min dagligdag. Så jeg håber I har lyst til et ugentlig skud lykke, med alle de små ting som får mit smil frem og gør mig glad i låget. Her kommer glimt fra sidste uge…

meowmeow_debbie_lykkelisteuge01_01

Pastelfarvet katteprintet pyjamas – så er det lige til at klare, at vi går koldere og mørkere tider i møde. Men jeg synes nu nok det er lidt for fint til kun at blive gemt væk under tunge dyner, jeg har faktisk allerede været ude og lufte det. Det føles lige så rart udenfor, såvel som indenfor.

meowmeow_debbie_lykkelisteuge01_02

For bare et par år tilbage var morgenmad ikke noget jeg gjorde mig i, men efterhånden er det blevet mit yndlings måltid på dagen. Jeg nyder især de morgener hvor jeg møder senere på dagen og derfor har tid til at gøre mig lidt umage med udformningen, og desuden har tid til at sidde længe ved bordet.

meowmeow_debbie_andenmorgenmad
meowmeow_debbie_andenmorgenmadbaer

Men jeg nyder også de dage hvor jeg har tidlige morgenvagter. Jeg er bestemt ikke fan af at skulle tidligt ud af dynerne og ud i mørket, men jeg er stor fan af at jeg er så tidligt hjemme igen, at det er legalt med en ekstra omgang morgenmad. Især når den er fyldt med bagermad og bærlighed.

meowmeow_debbie_kaffekagekatteven

Kaffe og kage, krydret med bedste katteven og gode snakke. Så er man tanket op på så mange måder.

I sidste uge var jeg i øvrigt også svært begejstret over:
islandske lakridser med chokoladeovertræk (det er lige så tænderne løber i vand, bare ved tanken)
– at have min egen personlige, brummende varmepude når jeg ligger i sengen og er godt slatten
– men også andre pelsede venner, når man har brug for lidt kærlighed i pausen på jobbet
regnbuer, bare fordi regnbuer altid er værd at være begejstrede over
– og chokolade til morgenmad, så er man ligesom kommet godt fra start.

//Debbie

April glimt

På den gamle blog lavede jeg hver uge en fotokalender, med ét enkelt glimt fra hver dag i ugen. Det havde jeg dog virkelig svært ved at gennemføre i en ualmindelig travl april-måned, så derfor får I i stedet én samlet og STOR håndfuld glimt fra min april:

IMG_8193redi

meowmeow_fest_fritz_muffins

Jeg kattede som sædvanlig en masse rundt med søde Signe, hvor vi både arbejdede på åbningen af bloggen her og selvfølgelig fejrede det flot i solen på Sønder Boulevard, den dag vi endelig åbnede op.

DSCF7927redi

Jeg har også været den vildeste fangirl (på grænsen til teenage-niveau) til min første Baby Woodrose koncert. Det var lige så det kildede i maven, da de gik deres vej op til scenen! Oij..

Landet_blomstrendeblommetræ

Landet_skovhave

Landet_fuglerede

hvideblomster_mariehøne

guleblomsterfluer

blomstrendebusk

Landet_blomstendeblommetræer02

Men trods travlhed og masser af arbejde, har der bestemt også været tid til at trække vejret helt ned i maven og puste fuldstændig ud. Vi har haft masser af gode stunder på Landet, hvor vores fine skov har været ekstra grøn og frodig, fyldt op med smukke blomster allevegne. Det har været svært ikke at affotografere ALLE blomster der blev mødt på ens vej og jeg beklager det store blomstertema det pludselig udviklede sig til i dette indlæg. Jeg har altså virkelig begrænset mig!

DSCF8327redi

Og apropos finhed, så betyder Landet jo også snusen i yndlings genbrugsen. Her blev der i sandhed gjort fine fund.

Landet_wackymoon_Lillebror

Landet_wackymoon_lillebror_samlet

Lillebror har været med os på mange ture rundt i skoven og selvom det hele godt kan blive liiidt for spændende til hans smag, så kan det alligevel mærkes, hvordan han nyder vinden i pelsen, sammen med de mange nye dufte og indtryk. Og vi nød at se ham suge det hele ind.

Landet_chokoladekagedej

Landet_verdensandenbedste_chokoladekage

Vi nød som sædvanligt også store mængder kage, som for eksempel det der skulle være ‘Verdens andenbedste chokoladekage’. Og lad mig bare sige, hvis det kun er den anden bedste, så ved jeg slet ikke om jeg kan håndtere den bedste. Jeg gør mig normalt ikke udtrykket ‘OMG’, men den kage gav mig godt nok lyst til det!

heering_cherry_kompaskommunikation_mojitos

meowmeow_kagebord_fødselsdag_familie

meowmeow_lagkage_fødselsdag_familie_lys

bastardocoffeehindbærsnitte_laurasbakery

Tilbage i byen har jeg fejret en masse, med masser af søde mennesker. Ja udover blogåbningen med Signe, har jeg skålet med min yndlings Lama i lækker Cherry Mojitos, da hun fyldte flere år og Kompas Kommunikation var så søde at sende sådan en lille smagsprøve hjem til mig. Jeg har også svigerfamilie-fødselsstaget OG førfødselsdags fejret Frk. Klykkeberg. Så meget fejring, så meget kage..

svane_gentoftesø

luftballon

Da solen for alvor kom frem, blev der gået hånd i hånd rundt om Gentofte sø, hvor man kan møde hvad der muligvis er verdens eneste rare svane. Og på en anden af de der solskinsdage, der drømte jeg mig langt væk, i en rød og gul stribet luftballon….

Hvordan har jeres april set ud? :)

//Debbie