Tag Archives: Gola

Søndagskatte

I dag har vi været et smut forbi CIFF i Bella Center og snuse lidt. Vi har naturligvis taget et par billeder af vores favoritter, som vi vil dele med Jer snarest. Her får I to dugfriske dagens :)

debbie_ciff
signe_ciff

To trætte katte som nu vil bruge resten af søndagen på ren afslapning – der er jo en ny uge i vente lige om hjørnet!

//Debbie&Signe

Striber og katte print

meowmeow_debbie_dagens_kattekjoleogstriber_01 meowmeow_debbie_dagens_kattekjoleogstriber_03 meowmeow_debbie_dagens_kattekjoleogstriber_05 meowmeow_debbie_dagens_kattekjoleogstriber_04 meowmeow_debbie_dagens_kattekjoleogstriber_06
Parka Genbrugsguld (oprindelig fra Envii) / Bluse Genbrugsguld (oprindelig fra Cos) / Kjole H&M / Sko Gola / Taske Genbrugsguld

Så fik jeg også endelig smidt mit ‘dagens’ op, fra den dag Signe var på besøg. Nøj, det er blevet koldt udenfor! Vores fingre var iskolde, efter vores udflugt. Godt vi kunne vende hjem med romkugler og straks lave varm kaffe. :)

Og godt jeg fandt mig en blå parka, som jeg jo sukkede efter her. En rar læser var så venlig at tippe mig om at undersøge Trendsales nærmere for sådan én og det var slet ingen dårlig idé. Denne her dukkede nemlig op derinde og ganske få dage senere, kom postmanden forbi med den til mig. Endda til en rigtig fin pris, når man tænker på at den nærmest er så god som ny og i øvrigt er udstyret med mega lækkert for på mave, ryg og i hætten. Jeg tror det bliver svært at få luftet andre jakker denne vinter. ;)

meowmeow_debbie_dagens_kattekjoleogstriber_02

Og så kan indlægget jo passende minde Jer om, at vi har den fine Kattevenne jubilæums give away kørende lige nu og frem til d. 15. Med et par sneakers magen til mine, som én af Jer kan være heldig at vinde. Det har været så hyggeligt at læse de svar som er tikket ind allerede! Så fantastisk måde at få lidt feedback. Bliv endelig ved. :) Og uh – Til dem som allerede deltager, tjek lige en ekstra gang om I har husket at skrive jeres skostørrelse. Den mangler et par steder. :)

//Debbie

Kattevenne jubilæums GIVEAWAY!

934921_10200843285898156_2123731968_n
debbieogsigne

Vi har nu været kattevenner i hele to år – og det skal naturligvis fejres! Derfor vil vi gerne forkæle en af Jer søde læsere, med noget af det vi selv elsker aller mest – nemlig sneakers! Det er et par mega seje Gola sneakers, magen til dem som Debbie viser frem på nedenstående billeder, der er i spil :)

Alt du skal gøre for at deltage er, at skrive hvilket indlæg her på bloggen der er dit favorit indlæg – nyt som gammelt – og hvorfor (indsæt link) i kommentarfeltet. Husk at skrive e-mail i feltet OG skostørrelse i din kommentar :) Vi finder en vinder om 14 dage! Sæt i gang!

//Debbie & Signe

gola_shinai_giveaway_01 gola_shinai_giveaway_02

Favoritter hos Think PR

meowmeow_debbie_lykkeliste10_donuts

Diverse showrooms har netop skiftet hele sortimentet ud fra gråt efterår, til farverigt forår. Det betyder selvfølgelig pressedage en masse. Kattedamerne svingede halerne forbi Think PR, hvor de altid byder op til lige så mange spiselige lækkerier (se bare lige de donuts, fra The Donut Shop!), som dem der er for øjnene. Her har vi samlet nogle af favoritterne…

meowmeow_debbie_thinkpr_ss15favoritter_06gola

Noget af det vi i særdeleshed glæder os til at kigge på, når vi besøger Think er alle de forfærdeligt fine sneakers. I ved jo nok, at vi begge er helt vilde med Gola. Debbie faldt pladask for de blå OG prikkede – to favoritter samlet på en sko, hvem kan stå for det? Signe er forelsket i disse to basser, som der også blev savlet over sidst til pressedagene – nu er de endelig at finde i butikkerne!

meowmeow_debbie_thinkpr_ss15favoritter_04

Et andet skomærke vi begge er vilde med er Keds – nok ikke nogen overraskelse, da de er at finde på de fleste af vores ‘dagens’ billeder. ;) Udover at være gode at tulle rundt i, så passer de bare perfekt til alskens tøj og lejligheder – kjoler, jeans, hverdag og fest. Debbie kunne dog godt tænke sig et par hvide til samlingen – De ville gøre sig SÅ godt til brune sommerben (virker så fjollet at skrive, med ruskende regn og blæst i baggrunden).

Både de prikkede og de stribede fra Sperry Top Sider, og begge par måtte gerne flytte med ind hos Debbie. De er SÅ fine og ville såmænd også gøre sig rigtig godt, til de der sommerben..

meowmeow_debbie_thinkpr_ss15favoritter_02 meowmeow_debbie_thinkpr_ss15favoritter_01

Noget der også bliver set frem til når vi besøger Think, er de fine kjoler fra Weiz. Der er altid et væld af fine mønstre – som margueritterne, samt prikker og fine kraver. Debbie kan især godt lide den prikkede kjole, med det fine kravestykke. :)

meowmeow_debbie_thinkpr_ss15favoritter_05

Le Chameau har lavet en mega fin gummiankelstøvle. Rigtig fin og feminin – perfekt til både regnvejr i byen og nede på Landet :) Og så er der lige en model til os hver – PERFEKT!

faconfacon

Seje smykker fra FaconFacon! Signe ville gerne eje fingerrustningen – en til hver finger tak!

meowmeow_debbie_thinkpr_ss15favoritter_07

Et nyt mærke vi stødte på var Maruti, som laver de her pelsede finheder. De er lavet af koskind og udover at være noget så fine, er skoene faktisk også vasket inden de bliver sendt ud. Som i, smidt i en vaskemaskine! Det giver de blødeste såler, og derfor er de dejlige og lette at tulle rundt i. Skoene findes i et væld af print, se for eksempel de her prikkede. Så flotte! Men hvis Debbie kunne vælge frit, ville det nu alligevel nok blive de sorte her.

Hvad siger I?, noget der kunne friste eller er det bare os? :)

//Signe & Debbie

Hej blæsevejr!

meowmeow_debbie_dagens_graatsaet05 meowmeow_debbie_dagens_graatsaet04 meowmeow_debbie_dagens_graatsaet_02 meowmeow_debbie_dagens_graatsaet_03 meowmeow_debbie_dagens_graatsaet09

Jakke Genbrugsguld / Bluse & Nederdel Gina Tricot / Sko Gola

Så får I også lige de billeder Signe snuppede af mig i mandags da vi, som hun skrev i går, kattede rundt på fine Frederiksberg. :) Fine, men yderst blæsende! -Hold da op, det er ikke nemt at have masser af pandehår i disse dage. Hvad gør I andre pandehårsdamer for at holde orden på det??

Jeg var hoppet i noget nemt og afslappet, da jeg jo havde en tid hos min kære fysioterapeut efter vores katterier. Sættet fra Gina Tricot er heldigvis både rart at tulle rundt i og pænt at se på. Ligesom joggingtøj, men noget mere præsentabelt. ;) Især med den lille uldjakke ud over, som jeg faktisk har fundet sammen med Signe på en af vores mange genbrugsskattejagter. Gola ved I jo jeg knuselsker, mine fødder er altid ekstra glade når de render rundt i de her!

Vi så faktisk på andre virkelig fede Gola sneakers så sent som i går. I har allerede set nogle af dem, hvis I følger med os på Instagram. Vi viser flere favoritter frem herinde snart :)

//Debbie

meowmeow_debbie_dagens_graatsaet

Signe sættet

gallery2gallery1gallery3gallery4gallery6Sæt – Insight / Top – H&M / Sneakers – Gola / Hårbånd – DIY (reststof fra denne)

I onsdags var Debbie og jeg forbi Gallery messen i Forum. Modeuge er altid lig med tøjkrise – der er jo skarpe elevatorblikke overalt – så jeg hoppede i mit all time favorite sæt fra Insight. Faktisk er det blevet døbt ‘Signe sættet’, og det er egentlig meget passende da det er så meget mig :) Det er nok noget nær den bedste investering jeg nogensinde har gjort hvad angår tøj, da det har reddet mig ud af et utal af tøjkriser! Den hvide top er købt for en slik på udsalg i H&M, men jeg synes den ligner en million!

I dag har den stået på Pilgrim Cover Shoot event, og det var så sjovt at være med til at style en masse glade piger – unge som gamle :) I kan se billederne på Pilgrims facebookside.

//Signe

Hjerter fredag

meowmeow_dagens_debbie_mintoghjerter03

meowmeow_dagens_debbie_mintoghjerter05

meowmeow_dagens_debbie_mintoghjerter01

meowmeow_dagens_debbie_mintoghjerter04

meowmeow_dagens_debbie_mintoghjerter02

Jakke Genbrugsguld / Sweatshirt Mint & Berry / Bukser DANSK / Sokker Happy Socks / Sko Gola

Nææ, ser man det – et dagens som rent faktisk ER fra i dag?! Det er et sjældent syn (for mit vedkommende). Min formiddag har stået på mine tre yndlings k’er – kaffe, kage og katteven. Jeg fik et ondt stykke chokoladekage, som jeg meget modvilligt måtte levne halvdelen af og så susede vi ellers ud og kattede videre i Københavns gader, hvor vi på vejen snuppede disse billeder.

Et stk casual kat, i bløde klæder og så gjorde Signe mig lige opmærksom på alle mine hjerter. Jeg havde slet ikke tænkt over, at jeg bar så mange af slagsen. Jeg er bare vild med dem! Hvilket jeg i øvrigt også stadig er med de der Gola sneakers og den her tøj kombination er min yndlings til denne model. :) Uh, og kan I forresten se at krøltoppen er blevet fri for grå hår (for en stund :P) og  m e g e t  mørkebrun lige pludselig? Så mangler jeg bare at få klippet det lange pandehår. ;)

Resten af min fredag har stået på gaveindkøb, hele weekenden står nemlig i fødselsdagsfejringens tegn. Men først vil jeg hoppe i nattøjet og kaste mig på sofaen. Hej så længe! :)

//Debbie

Favoritter hos Think PR

Så er det blevet tid, til endnu en omgang favoritter fra pressedagene – denne gang fra besøg, hos de altid søde piger hos ThinkPR :)

meowmeow_thinkpr_pressedage

Der var (som altid) lækkerier i lange baner til vores katteganer :)

meowmeow_thinkpr_pressedage_toms_prikkedeloafers

Fine prikker fra Toms – det er nok ingen overraskelse, at Debbie har disse som en af sine favoritter. :) Toms har skabt et brand, som ikke bare giver os mulighed for at få smarte fødder. Med projektet One for One sørger Toms nemlig for, at for hvert par sko der sælges, doneres der et par til en person i nød.

thinkpr4

Signe forelskede sig med det samme i denne cool statement halskæde fra Weiz, som udover smykker også laver tøj og accessories.

meowmeow_thinkpr_pressedage_michellecarlslund_illustrationer_kaffekop

thinkpr3

Michelle Carlslunds illustrationer er vi begge kæmpe fan af. Hun har en fantastisk evne, til at skabe fine og finurlige posters med et barnligt touch – lige noget for kattedamerne!
Den fine lille kop er fra Normann Copenhagen :)

meowmeow_thinkpr_pressedage_bonvita_gola_sneakers

thinkpr2

Vi har allerede sagt mange pæne ting om Gola – men altså se dem nu bare lige ikk?! De er ikke bare behagelige, men kommer også i de fineste farver og i mange forskellige kombinationer. Hvem ville ikke gerne hoppe i de lilla og grå leo basser til efteråret måske?!?!

meowmeow_thinkpr_pressedage_bonvita_lechameau_gummistøvler

Lækre gummirøjsere fra Le Chameau – perfekte til det danske Gajol vejr! Kvaliteten er i top og der er virkelig kælet for hver en detalje. Vi kan nok alle blive enige om at gummistøvler ikke er det mest sexede i verden – men de her kan da sætte lidt farve på enhver gråvejrsdag! Kan I mon gætte hvem af os der ville vælge hvilken farve? :)

meowmeow_thinkpr_pressedage_ternetsæt_mrlarkin

thinkpr1

Vores favoritsæt fra Mr. Larkin, som for nylig åbnede egen webshop – find den lige HER. Det ternede sæt ville Debbie gerne hoppe i og Signe drømmer om det sort/hvide. Begge sæt er i det blødeste, blødeste, økologiske bomuld – vi drømmer lige lidt mere ikk’ :) Som en virkelig fin feature, er der blomsterfrø inde i hangtagget på alle styles – så genialt jo!

Som altid kunne vi blive ved – for av der er altså mange fine sager på trapperne dette kommende efterår! Hvad siger I? Drømmer I også lidt med?

//Debbie og Signe

Og vinderne er….

golavinder

Først og fremmest; TUSIND tak til alle der har deltaget i vores første giveaway. Tænkt at der er så mange, der har slået vejen forbi vores nye kattehule. Mange flere end vi overhoved havde turde håbe på. I har kommet med mange fine sommer svar, men de endelige vindere er:

Therese S, som har vundet par nr. 1, i lilla/blå/grå. Therese deltager i årets Roskilde Festival og vi ved hvor vigtigt det er, med flyvende fødder på sommerens festivaller, hvor man traver dagen lang og danser natten væk. Derfor kommer disse snart flyvende din vej.

Sanne Odgaard, er vinderen af par nr 2; altså de turkis/pink. Sanne er for nylig flyttet fra Nørrebro til provinsen og er der noget man har særligt brugt for i provinsen, så er det lidt ekstra farve på tilværelsen. Havenusseri og hængekøjen-hængen er så meget bedre, i sådan et par pangfarvede basser.

TILLYKKE, tillykke, tillykke til jer begge! Vi håber de bringer glæde (både til fødder og sind) og sender fluks et par mails jeres vej, med yderligere info. :)

Igen, tusind tak til alle som har deltaget! Vi er altså bare ovenud lykkelige, for den flotte modtagelse af meowmeow og det skal bestemt ikke være nogen hemmelighed, at vi har flere giveaways i ærmet til jer. Så I må jo endelig følge med herinde. :)

//Signe og Debbie

Gola Giveaway (afsluttet)

gola02

gola01

Som lovet, skyder vi hermed vores allerførste giveaway i gang! Efter vi selv har fået lov til at tulle rundt i sådan nogle Gola basser, er vi virkelig blevet hooked. Selv efter mange timers fysisk aktivt arbejde, er dine fødder stadig flyvende. Heldigvis kan to heldige læseres fødder, også få lov til at være flyvende denne sommer. Vi har nemlig valgt disse to par særligt til jer. :)

For at deltage i denne dejlige giveaway, skal du gøre følgende:
Først og fremmest skal du følge meowmeow, ude på de sociale medier. Det er op til dig, om du vil følge med via; Bloglovin, Facebook eller Instagram. Du må selvfølgelig også hjertes gerne følge alle tre steder, men ét er kravet. :)

Så skal du skrive en kommentar til dette indlæg, heri fortæller du os, hvor du følger med. Dertil skal du fortælle, hvad dine sommerplaner består af og hvorfor du derfor har brug for flyvende fødder imens.

Så skal du selvfølgelig også fortælle os; hvilken model du helst vil vinde, din sko størrelse + din email adresse, i feltet beregnet til denne. Så kan vi få kontakt, hvis du skulle være én af de to heldige vindere.

Vi trækker de heldige vindere om 14 dage fra i dag, altså mandag d. 5/5.
Held og lykke, meow!

//Signe og Debbie