Tag Archives: guide

MEOWMEOW besøger Smukt Brugt

meowmeowdk_butiksmuktbrugt_01

I torsdags slog Laura, ejeren af Smukt Brugt, dørene op til hendes nye smukke butik, fyldt med brugte og retro sager. I husker måske Toshi Moshi guiden over København, hvori jeg deler mine favorit genbrugs- og vintagebutikker i byen – Smukt Brugt er deriblandt og derfor måtte jeg jo straks se de nye lokaler. Jeg tog den bedste katteven under armen og sammen tog vi ‘rejsen’ ud til butikken, som man nu finder på Amagerbrogade 186. Vi anbefaler dig at gøre det samme…

meowmeowdk_butiksmuktbrugt_04 meowmeowdk_butiksmuktbrugt_06 meowmeowdk_butiksmuktbrugt_07 meowmeowdk_butiksmuktbrugt_03 meowmeowdk_butiksmuktbrugt_08

Forstår I vores begejstring?! Allerede udefra gaden blev vi mødt af vinduer man havde lyst til at trykke næsen op af, så man var sikker på at få det hele med. Butikken er ikke kæmpe stor, men alligevel kunne vi blive ved med at få øje på nye fine ting, som vi selvfølgelig straks forelskede os i. Laura har sans for detaljerne og formår virkelig at få tingene til at se indbydende ud – Jeg kunne i hvert fald snildt have snuppet en af hver. Det gjorde jeg desværre ikke (så var jeg nok ikke blevet så populær derhjemme), men tomhændet derfra kunne jeg ikke komme. Gå to billeder op og se noget flot, blåt og prikket – perfekt til min samling blå.

meowmeowdk_butiksmuktbrugt_02 meowmeowdk_butiksmuktbrugt_05

Som noget nyt er Smukt Brugt også begyndt at forhandle kaffe og te, og se nu lige den flotte reol fyldt med herlighederne – svært at modstå. Svære at modstå, var ligeså de håndlavede flødeboller. Vi gik heldigvis derfra med en hver – Signe snuppede en med lakrids og jeg den med lyschokolade. TYK chokoladeskal og lækker creme indeni – ja, de kan også varmt anbefales.

Smukt Brugt
Amagerbrogade 186 (Bus 5a går lige til døren)
2300 København S
FacebookInstagram

Tak for kigget Laura – vi glæder os allerede til næste besøg. :)

//Debbie

toshi/moshi

vintagewonders_toshimoshi

I dag lancerede toshi/moshi deres guide over København. En guide, hvor lille bitte jeg sørme har fået lov til at sige et par ord eller to. Det handler selvfølgelig om vintage- og genbrugsbutikker, jeg har nemlig samlet en liste med nogle af mine absolutte favoritter i København (og en enkelt i omegn) og knyttet et par ord til dem alle. Listen kunne jo have været meget længere, men jeg skulle begrænse mig. Så derfor har jeg valgt, de butikker med et gennemført koncept, butikker som bare er lidt mere hyggelige at snuse rundt i, samt de butikker hvor jeg aldrig kommer tomhændet ud. Klik her og læs med.

Jeg vil bestemt også anbefale, at I tjekker resten af guiden ud. De har virkelig formået at indfange mange finheder fra byen. Steder som jeg også selv ville vælge at anbefale, men også mange som jeg slet ikke kender til, men glæder mig til at udforske. :)

//Debbie

Copenhagen Treasures besøger Modedepotet

Endnu en gang har jeg været ude på tur med Copenhagen Treasures og denne gang med Signe under armen, da vi begge blev inviteret på besøg i Modedepotets smukke showroom.

meowmeow_modedepotet_10

meowmeow_modedepotet_09

Hos Modedepotet finder du ægte vintage tøj, i ordets egentlige forstand (det bliver ellers brugt lidt flittigt efterhånden) og alle stykker tøj er nøje udvalgt, af Camilla som står bag. Camilla er uddannet designer, derfor har hun øje for godt design og derudover super godt styr på de enkelte tidsperioder og designere. Stilen hos Modedepotet er klassisk og feminin, gerne med nogle finurlige twist og detaljer – det kunne jo ikke matche min smag meget bedre. :)

Camilla havde i øvrigt virkelig læst på lektien, til to gange kattedame besøg og startede mødet op med kaffe og kage. Det er jo det kattedamer allerbedst kan lide og når det så er efterfulgt af smukke vintage-skatte, ja så bliver det faktisk ikke meget bedre.

Jeg har efterhånden nævnt den smukke brudekjole en gang eller to (Mads får lidt sved på panden hver gang, så jeg må nok hellere stoppe her), men den fortjener altså liige et par ekstra ord med på vejen. Den er fra min yndlings periode, nemlig 20’erne og har fået den fineste patina med på vejen, som virkelig giver den sjæl og personlighed. Det er lige sådan en sag, jeg gerne vil sige ja i, en dag.

meowmeow_modedepotet_03

meowmeow_modedepotet_08

meowmeow_modedepotet_07

meowmeow_modedepotet_06

meowmeow_modedepotet_05

meowmeow_modedepotet_04

meowmeow_modedepotet_02

Det meste af tøjet du finder fremstår nærmest som nyt og selvom vi snakker om sager tilbage fra 50’erne eller 30’erne for den sags skyld, så er meget af det kun brugt ganske få gange. Det plejer at betyde tårnhøje priser, og det skal da heller ikke være nogen hemmelig, at Signe og jeg dårligt turde vende prismærkerne på meget af tøjet. Men når man så vovede pelsen, blev man gang på gang positivt overrasket. Priserne er ganske fair, især når man tænker på, hvilket sjældent og gammelt stykke tøj man står man i hænderne.

Ja I kan nok høre, at min begejstring for Modedepotet er stor og hvis du sidder og får lyst til at kigge forbi, så skal du bare skynde dig at kontakte Camilla og aftale en dag. Alle er nemlig mere end velkommende til at kigge forbi. Jeg har i hvert fald planer om at gøre det snart igen…

Find og følg Modedepotet her:
Online Shop
Facebook
Instagram

meowmeow_modedepotet_01

God genbrugsskattejagt! :)
//Debbie

Find this in english HERE, on Copenhagen treasures (coming up very soon!).

Copenhagen Treasures besøger Petitesse

IMG_8613redi

IMG_8598redi

IMG_8589redi

IMG_8588redi

IMG_8604redi

IMG_8595redi

Før påskeferien ramte det ganske danske land, tog jeg med frk. Klykkeberg under armen og ud på en lille Nørrebro-genbrugsskattejagt. Første stop på kortet var Petitesse i Møllegade, som er en fin lille tøjbutik til de mindste størrelser. Det er ikke sådanne slags genbrugser hvori jeg går allermest på jagt, men  jeg blev positivt overrasket ved mit besøg hos Petitesse og jeg tror, at jeg fremover vil kigge efter flere faster-gaver i genbrugsform.

Der var et virkelig fint udvalgt og alt så ud som om det var sprit nyt. Det er jo det smarte ved at handle second hand børnetøj, de vokser jo lynhurtigt ud af klæderne så ofte når det ikke at få megen slitage. Oven i det er der altså gode penge at spare, endda på de populære mærker, såsom Oshkosh (som jeg forelskede mig i, dengang min søster var lillebitte og tullede rundt i hendes blå overalls, med bamse i matchende bukser, alt for nuttet!), Molo, Okker-Gokker,Holly’s mf.

Butikken er pænt og overskueligt indrettet med dejligt luftige stativer, så man nemt kan se hvad der hænger af fine sager. Derudover er det meste tøj opdelt efter køn og alder, så det er ret ligetil at finde frem til det du søger, også selvom du ikke er en rutineret genbrugsjæger.

Du finder Petitesse i:
Møllegade 8A
2200 København N

OBS: Butikken har ikke faste åbningstider så tjek deres Facebook-side, inden du kigger forbi. Så slipper du for at gå forgæves.

God genbrugsskattejagt! :)
//Debbie


Find this in english HERE, on Copenhagen treasures.