Tag Archives: illustrationer

MEOWMEOW besøger Smukt Brugt

meowmeowdk_butiksmuktbrugt_01

I torsdags slog Laura, ejeren af Smukt Brugt, dørene op til hendes nye smukke butik, fyldt med brugte og retro sager. I husker måske Toshi Moshi guiden over København, hvori jeg deler mine favorit genbrugs- og vintagebutikker i byen – Smukt Brugt er deriblandt og derfor måtte jeg jo straks se de nye lokaler. Jeg tog den bedste katteven under armen og sammen tog vi ‘rejsen’ ud til butikken, som man nu finder på Amagerbrogade 186. Vi anbefaler dig at gøre det samme…

meowmeowdk_butiksmuktbrugt_04 meowmeowdk_butiksmuktbrugt_06 meowmeowdk_butiksmuktbrugt_07 meowmeowdk_butiksmuktbrugt_03 meowmeowdk_butiksmuktbrugt_08

Forstår I vores begejstring?! Allerede udefra gaden blev vi mødt af vinduer man havde lyst til at trykke næsen op af, så man var sikker på at få det hele med. Butikken er ikke kæmpe stor, men alligevel kunne vi blive ved med at få øje på nye fine ting, som vi selvfølgelig straks forelskede os i. Laura har sans for detaljerne og formår virkelig at få tingene til at se indbydende ud – Jeg kunne i hvert fald snildt have snuppet en af hver. Det gjorde jeg desværre ikke (så var jeg nok ikke blevet så populær derhjemme), men tomhændet derfra kunne jeg ikke komme. Gå to billeder op og se noget flot, blåt og prikket – perfekt til min samling blå.

meowmeowdk_butiksmuktbrugt_02 meowmeowdk_butiksmuktbrugt_05

Som noget nyt er Smukt Brugt også begyndt at forhandle kaffe og te, og se nu lige den flotte reol fyldt med herlighederne – svært at modstå. Svære at modstå, var ligeså de håndlavede flødeboller. Vi gik heldigvis derfra med en hver – Signe snuppede en med lakrids og jeg den med lyschokolade. TYK chokoladeskal og lækker creme indeni – ja, de kan også varmt anbefales.

Smukt Brugt
Amagerbrogade 186 (Bus 5a går lige til døren)
2300 København S
FacebookInstagram

Tak for kigget Laura – vi glæder os allerede til næste besøg. :)

//Debbie

Draw Doodles Study GIVEAWAY AFSLUTTET

drawdoodlesxmeowmeow_giveaway

SÅ blev det endelig tid til en ny giveaway! Vi er nemlig så heldige, at vi har fået lov til at dele fine illustrationer ud. Alle tegnet af dygtige Bettina, som står bag Draw Doodles Study.

For at deltage:
Skal du se dette fotoalbum igennem, udvælge dine to favoritter og derefter linke til dem i en kommentar til dette indlæg. Nemt ikk’? :)

Konkurrencen løber til og med torsdag d. 5/3. Fredag d. 6/3 finder vi to heldige vindere.
HELD OG LYKKE!!

//Signe & Debbie

Lykkeliste – uge 02

Så har jeg samlet sammen til endnu en omgang lykkeglimt. Sidste uge var i særdeleshed fyldt med hygge og gode stunder, trods alt for meget snot, hosten og mandesyge. ;) Se selv her…

meowmeow_debbie_signesfoedselsdag

Ugen startede på festlig vis. Som I jo nok har luret herinde, havde den bedste katteven fødselsdag. Så med en prikket gave under armen, drog jeg mod Vesterbroslottet til fødselsdagsfejring med mega lækker mad, efterfulgt af kage og sexycoffee (også kaldet kaffe med Bailey). Perfekt afslutning på dagen for snothovedet her, man sover så dejligt oven på sådan en lille én. ;)

meowmeow_debbie_drawdoodlestegninger

Jeg elsker simpelthen når folk kommer og besøger mig i hulen. Især når det involverer kaffe, kage og nogle virkelig gode snakke om udfordringer, drømme og hvad der ellers fylder / falder ind. Sådan en dag havde jeg i sidste uge. Det blev oven i købet toppet med en bunke af de fineste tegnede gaver, så kan man jo slet ikke få kattepoterne ned igen, af ren begejstring. :)

meowmeow_debbie_dalailama_kunstenatlevelykkeligt

Sygegaver burde være en fast regel, det vækker nemlig om noget glæde. Især når den er så fin som den jeg fik fra Madsen min, nemlig en bog fyldt med ord om det der med at leve lykkeligt. Glæden ved at få en gave var stor i sig selv, men jeg fandt det nu især ret så fantastisk at han havde valgt netop en bog om lykke, lige som jeg havde besluttet mig for at genoptage min gamle lykkeliste. Og han vidste det endda slet ikke…

meowmeow_debbie_isogmumi meowmeow_debbie_lykkelisteuge02_kaffesnack

Bogen har jeg næsten allerede spist mig igennem og jeg har gjort det mens jeg spiste mig igennem en masse andet forkælende. Som for eksempel økologisk hindbær is, som jeg ‘tabte’ en halv pose chokoladekrymmel ned over. Men økochokolade med dejlig pebermynte fyld, de sidste danske blåbær (jeg har kunnet finde i hvert fald) og spandevis af kaffe, er der i særdeleshed også blevet nydt sammen med min nye bog. Glæde både til maven og sindet. :)

meowmeow_debbie_lykkelisteuge02_sugarscrubcitron

Og så sørgede jeg i øvrigt også for lidt lykke til mit ydre. Jeg rørte nemlig en ny sugar scrub sammen i mit lille køkken, der denne gang blev med en del mere kokosolie end sidst og også med et pift af citron, som er min ultimative yndlings duft til kroppen. Mmmm…

Jeg blev også enormt glad da jeg:
– så at Signe, jeg og MEOWMEOW havde fået vores første anbefaling. Den kom forresten fra de søde ‘VenterPaaVin‘ damer.
– atter kunne se bunden af vasketøjskurven
– og køkkenbordet også kom frem fra sit skjul (to rodehoveder under et tag, dårligt match ;))
– endelig fik mulighed for at plaske lidt rundt i mine nye prikkede gummirøjsere.
– genså Herlevs herlige regnbue station, efter en laaang weekend på jobbet.

Hvad har der mon været af små glæder hos Jer, på det seneste? :)

//Debbie

Fødselsdagsønsker #02 – Nødvendige unødvendigheder

FØDSELSDAGSØNSKER2014-02

Min ønskeseddel er fyldt med disse fuldstændig unødvendige, men alligevel absolutte nødvendigheder. Ting som jeg overhoved ikke mangler – som for eksempel endnu en pæn prikket kjole, flere finurlige kattesager, eventyrlige tegnefilm, barnlige illustrationer og fantasifyldte bøger. Nødvendige eller ej – nøj, hvor måtte det alt sammen godt flytte ind i hulen!

Især den fine Robin pil fra Lulu Badulla, som jeg er fast besluttet på skal være (en af) årets fødselsdagsgave(r) til mig selv.  Jeg har sukket over den ørering alt for længe nu og endelig har jeg undskyldningen (og overskuddet på kontoen ikke mindst), til at forkæle mig selv ud over det sædvanlige. Jeg kan bare ikke beslutte mig for om det skal være den i guld eller rhodium, der skal blive min. Den ene koster det dobbelte af den anden og det gør kun min tvivl større.
Hvilken kan I bedst lide? :)

//Debbie

Nye illustrationer fra Draw Doodles Study

Tidligt om morgenen på morsdag tog jeg på overraskelses-smuttur til Aalborg. Selvfølgelig for at fejre min søde mor, der oven i hatten fyldte rundt på selveste morsdag. Vi bragte naturligvis gaver med os og deriblandt lå en illustration fra Draw Doodles Study. Desværre strejkede mit kamera under hele mit Aalborg ophold, så I kan kun se den lige her. En morpingvin med sin unge. Jeg har noget helt særligt for pingviner (de ligger lige under katten. ;)), så da jeg så denne morsdag tegning på Draw Doodles’ Instagram bestilte jeg straks en.

drawdoodlesstudy_illustrationer02

drawdoodlesstudy_illustrationer01

Der kom hurtigt en masse andre godter med i min bestilling og lidt af det er faktisk flyttet ind på Vesterbroslottet, selvfølgelig de to katte. ;) Men jeg sidder helt og fortryder, at ballonkatten ikke skal bo hos mig, den er jo SÅ fin! Men i stedet er den lille ræv blevet boende her i hulen. Men vi går lidt og overvejer, om den skal flytte ned på Landet i stedet? Jeg tror den ville gøre sig så fint, inde i huset i skoven. Og så flytter der faktisk også en kat ind hos mig, men han skulle lige færdiggøres. :)

drawdoodlesstudy_illustrationer03

Bettina, som er tegneren bag disse fine illustrationer, er en studieven fra KEA-dagene og er uddannet grafiker, så hun er virkelig vant til at være kreativ med sine hænder og det må man sige kommer hende til gode i hendes tegninger. Jeg er virkelig vild med hendes streg – både den ‘pelsede’, såvel som den mere rene form. Det bliver i hvert fald ikke det sidste fra Draw Doodles Study, som flytter ind i hulen. :)

I kan finde flere af hendes fine illustrationer på hendes Facebook side. Hun har faktisk lige skudt en giveaway i gang, hvor man kan vinde to valgfri illustrationer. :)

//Debbie