Tag Archives: jul

Jul i Aarhus

jul3 jul5jul2 jul1

Ja, vi er her endnu – men ih hvor er vi bare begge godt booket ud denne tid. Her får I glimt fra min jul i Aarhus. Juleaften blev fejret hos min bror og hans familie, blot to huse fra mit gamle barndomshjem. Vi havde en hyggelig aften med god mad, dans om juletræet, besøg af selveste julemanden og naturligvis massevis af gaver :) Jeg var så heldig at få spillet Loopin’ Louie – og det blev prøvet af 1. juledag. Der blev også gået lange ture i skoven med min far og mine forældres gamle hund Sally. Nederst kan I se mine fine gaver – faktisk fik jeg stort set alt hvad der stod på min ønskeseddel – slet ikke så ringe endda :) Min katteven havde pakket den fineste mintfarvede strik ind til mig, og sammen med den lå de sejeste billeder fra hendes Mads. De skal helt sikkert op på min kommende billedvæg! Kogebogen fik jeg af mine forældre – min mor og jeg har nemlig bestilt billetter til endnu et New York eventyr til april!

Håber at I nyder dagene her mellem jul og nytår – for mig står den på hårdt arbejde i Pandora. I det nye år venter et nyt eventyr – der starter jeg nemlig nyt job igen, og det glæder jeg mig helt vildt til! Men mere om det en anden god gang :)

//Signe

Glimt fra julen i Vanløsehulen

meowmeowdk_debbie_2014julegaver01 meowmeowdk_debbie_2014julegaver02

Gaveregn fra Mads, familie, veninder og mig selv. Det regnede mest med mumi og skum… Ja, generelt bare de fineste ting. Jeg er så glad for min høst!

meowmeowdk_debbie_juleaften05 meowmeow_debbie_juleaften04

De sidste (men yderst vigtige) forberedelser, til den store dag. Peberkage kagebagning og indfangen af juletræ. Vores allerførste juletræ! Det pyntede træ er fotograferet lige før dansen rundt om gik løs. Vi nåede at danse hele hulen igennem, til stor forvirring for de pelsede.

meowmeowdk_debbie_juleaften02 meowmeowdk_debbie_juleaften03 meowmeowdk_debbie_juleaften01

Men inden vi kom så langt i programmet var der en lang juleaftensdag som skulle overstås. Vi startede med fællesfoto og risengrød/ris a la mande. Så blev der ellers spillet spil, pyntet peberkage kager, set Disneys juleshow og h-y-g-g-e-t. Hvad fordriver I tiden med hjemme hos Jer? Min mor sørgede for, at bordet blev fyldt op til renden med en overdådig julemiddag. Da maverne var ved at sprænge og tålmodigheden ikke rakte længere hos aftenens yngste gæster, nåede vi endelig til dans,  gaveregn og raflespil….

Det var sådan cirka min juleaften, ovenpå en stresset men vældig fin december. Men det har I nok kunnet fornemme, altså stressen. Vi er ikke just de mest aktive katte herinde, da livet udenfor bloggen simpelthen trækker særligt meget lige for tiden. Men vi håber I hænger i derude, til vi har lidt mere at byde på. :)

Glædelig bagjul
//Debbie

Glædelig jul fra kattene

elfyourself

Glædelig jul til alle I søde læsere! Vi har lavet en lille julehilsen til Jer – klik HER for at se den :)

Vi har naturligvis også fundet en vinder af vores Wonderhagen giveaway :) Den heldige banan er Nathalia Nyeland, som savner Danmark og lakridspiber, så vi sørger for at sende én din vej!

Stort tillykke til vinderen, og tak til Wonderhagen og alle Jer der ville lege med!

De varmeste julehilsner
//Debbie & Signe

Jeg ønsker mig…

doobieønskeseddel

Ligesom resten af blogland har jeg samlet lidt af det, jeg går og drømmer om at blive beriget med juleaften. Jeg kan altid bruge noget godt at læse og kigge i, som for eksempel; Den Lille Prins / IT / How to be Parisian Wherever You Are. Og bøger er nu bedst i selskab med fine krus, fyldt med varme drikke. Jeg har allerede en god samling, men der er altid plads til flere. Især årets mumi vinterkrus, et mumimor krus, eller et af de fantastisk fine termokrus fra Royal Copenhagen. Jeg har et enkelt i hvidt, så tænker der godt kunne flytte et musselmalet ind, hvis det skulle være. ;) Dette måtte naturligvis gerne være med flot kande, at hælde fra.

Jeg kunne også godt bruge flere varme underklæder og undertøjet fra Devold er det lækreste jeg nogensinde er krøbet ned i. Jeg købte et sæt da vi skulle til Helsinki og selvom det gjorde ondt på kontoen, så har det virkelig været alle pengene værd. Mit er rødt, så jeg drømmer om en sort undertrøje som aflaster – især når jeg jo faktisk har endnu en Helsinki tur til gode. Mine fødder ønsker sig flere sokker fra Thorlo. De grå føles som jeg forestiller mig det er at gå rundt på skyer og de brune gør mine sarte fødder så glade, når jeg er på arbejde.

Sidst, men bestemt ikke mindst, kunne jeg godt bruge lidt nyt rødt til læberne og Russian Red fra Mac, har længe været på ønskesedlen. Pæne notesbøger er ALTID noget jeg ønsker mig og så håber jeg i øvrigt også, at der ligger en blåbærbusk eller tre under træet d. 24, som jeg kan plante nede på Landet.

Hvad må der godt ligge under Jeres træ d. 24? :)

//Debbie