Tag Archives: kaffe

Marts glimt

meowmeowdk_debbie_martsglimt_snittebagning meowmeowdk_debbie_martsglimt_rosenbroed meowmeowdk_debbie_foedselsdag

Surprise! – der er blevet kørt masser af kage ned i marts måned. Faktisk primært fra eget bageri (altså mit lille køkken ;)), hvor der både er blevet produceret snitter, citronmuffins og gammeldags rosenbrød (dog uden rosenvand, det har jeg ikke kunnet finde :(). Citronmuffinsene blev pakket og transporteret med et par toge, eller tre, op til min familie i Frederiksværk, hvor den stod på tre gange fødselsdagsfejring, af tre gange brødre.

meowmeow_debbie_martsglimt_howtobeparisian meowmeowdk_debbie_martsglimt_chokoladekaffeogkaerlighed

Nogle af muffinsene blev også derhjemme og nydt sammen med en god bog. Jeg har nemlig endelig formået at finde min indre læsehest frem igen (som barn var jeg gerne på biblioteket et par gange om ugen). I marts gnaskede jeg mig blandt andet igennem ovenstående. Især ‘How to be Parisian … ‘, nød jeg at læse. Den er fint skrevet, der er FINE billeder i og er fyldt med selvironi. Det røde My krus er faktisk et martskøb og dermed det nyeste i Mumi-samlingen. En samling som efterhånden er blevet ret stor – tror jeg har sneget mig op på 14. Så er der da nok til at byde hele min store familie på et kop tår et-eller-andet.

meowmeowdk_debbie_martsglimt_soerne meowmeowdk_debbie_martsglimt_kattevennehygge meowmeowdk_debbie_martsglimt_cappuccino

Marts har også været fyldt med god tid med søde veninder, masser af sol og blå himmel. Jeg har blandt andet haft et par formiddags kaffedates med kattevennen og bruchet med K.

meowmeowdk_debbie_bykneglelak_anima meowmeow_debbie_martsglimt_nederdelklip

Men jeg har også hygget mig gevaldigt derhjemme – udover at lege bager, har jeg dullet den foran spejlet og jeg har fået fikset nogle af de ting jeg længe har villet ordne – såsom at klippe i alt for lange nederdele og fjerne forfærdelige skulderpuder. Jeg har også, med hård hånd, sorteret ud i alle skabene i soveværelset. Jeg har efterhånden indset, at meget af mit tøj ikke ser pænt ud på en krop med minus 10+ kilo.. Men nuij, det er svært når man er sådan en som jeg, der knytter følelser til sit tøj.

meowmeowdk_debbie_martsglimt_smuktbrugt

Jeg fik også genbrugssnuset en smule, selvom jeg faktisk har forsøgt at holde mig i skindet indtil jeg får åbnet min egen biks. Men da Smukt Brugt slog dørene op til den nye butik, måtte jeg jo se på herlighederne. :)

meowmeowdk_debbie_tromborg_stratus_eaudetoilette

Sidst, men bestemt ikke mindst, skete der det i marts, at jeg for første gang i en knap 8 år skiftede duftevandet ud med noget NYT. Det krævede hjælp fra en kræsen kæreste næse (som heldigvis var hudløst ærlig!) og grænsede sig til en hovedpine, da vi gik amok med en blok prøvepapir og samtlige flakoner i Matas. Men hjem kom Stratus, fra Tromborg. Slet ikke hvad jeg havde regnet med, men rigtig lækker duft. Og så kan jeg jo godt lide, at det er dansk produceret. :)

Jeg er spændt på, hvad april mon byder på. Indtil videre har den bare stået på arbejde, arbejde, arbejde. Men så kan jeg jo tillade mig at holde lidt mere fri de næste par uger. ;) Så håber jeg det her fantastisk vejr fortsætter. Og jeg håber, at I nyder og har nydt påsken!

//Debbie

MEOWMEOW besøger Smukt Brugt

meowmeowdk_butiksmuktbrugt_01

I torsdags slog Laura, ejeren af Smukt Brugt, dørene op til hendes nye smukke butik, fyldt med brugte og retro sager. I husker måske Toshi Moshi guiden over København, hvori jeg deler mine favorit genbrugs- og vintagebutikker i byen – Smukt Brugt er deriblandt og derfor måtte jeg jo straks se de nye lokaler. Jeg tog den bedste katteven under armen og sammen tog vi ‘rejsen’ ud til butikken, som man nu finder på Amagerbrogade 186. Vi anbefaler dig at gøre det samme…

meowmeowdk_butiksmuktbrugt_04 meowmeowdk_butiksmuktbrugt_06 meowmeowdk_butiksmuktbrugt_07 meowmeowdk_butiksmuktbrugt_03 meowmeowdk_butiksmuktbrugt_08

Forstår I vores begejstring?! Allerede udefra gaden blev vi mødt af vinduer man havde lyst til at trykke næsen op af, så man var sikker på at få det hele med. Butikken er ikke kæmpe stor, men alligevel kunne vi blive ved med at få øje på nye fine ting, som vi selvfølgelig straks forelskede os i. Laura har sans for detaljerne og formår virkelig at få tingene til at se indbydende ud – Jeg kunne i hvert fald snildt have snuppet en af hver. Det gjorde jeg desværre ikke (så var jeg nok ikke blevet så populær derhjemme), men tomhændet derfra kunne jeg ikke komme. Gå to billeder op og se noget flot, blåt og prikket – perfekt til min samling blå.

meowmeowdk_butiksmuktbrugt_02 meowmeowdk_butiksmuktbrugt_05

Som noget nyt er Smukt Brugt også begyndt at forhandle kaffe og te, og se nu lige den flotte reol fyldt med herlighederne – svært at modstå. Svære at modstå, var ligeså de håndlavede flødeboller. Vi gik heldigvis derfra med en hver – Signe snuppede en med lakrids og jeg den med lyschokolade. TYK chokoladeskal og lækker creme indeni – ja, de kan også varmt anbefales.

Smukt Brugt
Amagerbrogade 186 (Bus 5a går lige til døren)
2300 København S
FacebookInstagram

Tak for kigget Laura – vi glæder os allerede til næste besøg. :)

//Debbie

Lykkeliste – uge 01

Dengang jeg startede min gamle blog delte jeg hver uge en liste med småting i dagligdagen, som gjorde mig varm om hjertet. Jeg kaldte den min lykkeliste. Med tiden glemte jeg at skrive de små finurligheder ned og listen forsvandt fra bloggen, men jeg har længe haft et ønske om at genoptage den. Men måske med en lidt anden udformning, så idéen har ligget og ulmet lidt.

Men forleden kom den frem til mig igen og jeg kunne pludselig se en idé med mange af de billeder jeg tager, som jeg ikke rigtig ved, hvor jeg ellers skal proppe ind. Små glimt som jeg snupper hist og her, som ikke fylder nok til ét indlæg, men som bestemt f y l d e r i min dagligdag. Så jeg håber I har lyst til et ugentlig skud lykke, med alle de små ting som får mit smil frem og gør mig glad i låget. Her kommer glimt fra sidste uge…

meowmeow_debbie_lykkelisteuge01_01

Pastelfarvet katteprintet pyjamas – så er det lige til at klare, at vi går koldere og mørkere tider i møde. Men jeg synes nu nok det er lidt for fint til kun at blive gemt væk under tunge dyner, jeg har faktisk allerede været ude og lufte det. Det føles lige så rart udenfor, såvel som indenfor.

meowmeow_debbie_lykkelisteuge01_02

For bare et par år tilbage var morgenmad ikke noget jeg gjorde mig i, men efterhånden er det blevet mit yndlings måltid på dagen. Jeg nyder især de morgener hvor jeg møder senere på dagen og derfor har tid til at gøre mig lidt umage med udformningen, og desuden har tid til at sidde længe ved bordet.

meowmeow_debbie_andenmorgenmad
meowmeow_debbie_andenmorgenmadbaer

Men jeg nyder også de dage hvor jeg har tidlige morgenvagter. Jeg er bestemt ikke fan af at skulle tidligt ud af dynerne og ud i mørket, men jeg er stor fan af at jeg er så tidligt hjemme igen, at det er legalt med en ekstra omgang morgenmad. Især når den er fyldt med bagermad og bærlighed.

meowmeow_debbie_kaffekagekatteven

Kaffe og kage, krydret med bedste katteven og gode snakke. Så er man tanket op på så mange måder.

I sidste uge var jeg i øvrigt også svært begejstret over:
islandske lakridser med chokoladeovertræk (det er lige så tænderne løber i vand, bare ved tanken)
– at have min egen personlige, brummende varmepude når jeg ligger i sengen og er godt slatten
– men også andre pelsede venner, når man har brug for lidt kærlighed i pausen på jobbet
regnbuer, bare fordi regnbuer altid er værd at være begejstrede over
– og chokolade til morgenmad, så er man ligesom kommet godt fra start.

//Debbie

En overnatning langt ude i skoven

meowmeow_debbie_telttur09

I mit sidste indlæg skrev jeg, at jeg var blevet lokket til noget ganske grænseoverskridende. Telttur. I en skov. Uden forbindelse til omverdenen – Gisp, gisp og atter gisp. Men det gik over alt forventning, ja faktisk kunne jeg snildt have snuppet en dag eller to mere i det fri (okay, måske med et enkelt Instagram kig undervejs meeen). Vores lejer for natten så således ud…

meowmeow_debbie_telttur04
meowmeow_debbie_telttur03

Inden solen gik ned, var der tid til at gå på opdagelse i skoven. Jeg fandt smukke skatte i skovbunden og da mørket faldt på, kom kulden også frem og det gjorde godt med skoldhed aftenkaffe..

meowmeow_debbie_telttur02

.. og da den var brygget færdig, kom jeg ud til dette lysshow. Som min Mads udtalte det ‘Doobie elsker lys (som i, hun er ret så mørkeræd), så lys skal hun få’. Den blæsende, mørke skov blev pludselig ret så eventyrlig.

meowmeow_debbie_telttur01

Og i aftennydningen blev der slubret kaffe, spillet Rommy og hapset guf…

meowmeow_debbie_telttur07 meowmeow_debbie_telttur06

Morgenmaden var af den simple slags og vejret af den ret så regnfulde. Det var hyggeligt at sidde i læ og høre regnen tromme på presenningen, MEN det forpurrede også vores planer for dagen, som lød på at rippe vores skov for spiselige sager.

meowmeow_debbie_telttur05 meowmeow_debbie_telttur08

Så i stedet pakkede vi sammen før tid, susede mod Vanløsehulen og missebørnene, og hyggede under varme dyner med friskbagte muffins, med alt for flydende glassur og alt for meget krymmel på toppen. Og så vil vi tage revanche på telttur, bær plukning og livet i det fri i næste uge…

//Debbie

Kaffe, kage & Keds

meowmeow_kaffekagekeds04

meowmeow_kaffekagekeds03

meowmeow_kaffekagekeds02

meowmeow_kaffekagekeds01

Mandag formiddag så nogenlunde således ud, da kattene og frk Klykkeberg mødtes i Debbies Vanløsehule, til kaffe, kage (verdens bedste romkugler, faktisk) og Keds overrækning. K var nemlig så heldig, at det var hendes navn der blev  trukket op af hatten, da vi skulle finde en vinder af vores Keds giveaway henne på Instagram. Og når det nu var én man kendte, så kunne vi jo ligeså godt give dem væk med manér og selvfølgelig på den måde de to kattedamer allerbedst kan lide det – med masser af kaffe og kage. Så termokanden blev fyldt og den lokale bager blev besøgt og som I kan se på sidste foto, passede skoene heldigvis helt perfekt til deres nye ejer. :)

//Signe & Debbie

Maj glimt

Det er blevet tid til en bunke blandede glimt fra min maj (ligesom det blev med april måned), en måned med hverdagsmagi, overraskelser, gode nyheder, ting der endelig faldt i hak og bedst af alt, masser af yndlings mennesker.

hindbær_marcipanlagkage

meowmeow_limecurd

mumikrus_jubilæumskrusmedbriller

meowmeow_regnbue

Fødselsdagsfejring med svigerfamilien, hapsen af naboens hjemmelavede lime curd, en ny, længe ventet og ganske særlig Mumi kop (takket være sød Magasin dame!!) OG den fineste regnbue, der endte  l i g e  u d e  f o r a n  vores soveværelses vindue. DET er da ren magi!

meowmeow_holmogbertungbesøg

christianshavn_kanalen

Selvfølgelig er der også blevet hældt kaffe ned. Blandt andet i selskab med pænt tøj og bedste katteven hos Holm & Bertung. Og også med fødderne hængende over vand på Christianshavn, iskaffe i hånden, sol i fjæset og Kirstine ved min side. Skønt!


landet_majglimt_blomsterihaven

landet_majglimt_lillebror01

landet_majglimt_lillebror02

Maj har heldigvis budt på næsten lige så meget Landet, som den har budt på byen. Det har været svært tiltrængt og så-så-SÅ dejligt. Vi har endda været aktive dernede! Næsten hele gårdspladsen er luget (alt imens Lillebror lå på lur i skyggen) og haven er blevet pudset af. Mine mormor arme er næsten forsvundet af alt mit riveri – Det er altså træning jeg kan forstå mig på. Drop fitnesscentre, lav noget havearbejde! Men okay, vi fik da også løbet en tur eller to (eller en). Og det er jo egentlig meget rart, når det sådan foregår derude i det fri (og der er knap så mange mennesker der kan høre min prusten).

landet_majglimt_solnedgang

landet_majglimt_lampebogreol

landet_majglimt_kaffeogkage

landet_majglimt_ludoaften

De fleste aftener, efter vi havde set solen lulle sig selv i søvn, rykkede vi ind i de grønne lænestole med varm kaffe, søde snitter og snuppede et slag ludo. Det har altså slet ikke været nogen dårlig maj!

Selvfølgelig har det hele ikke været magi og eventyrligheder. Der har været dage jeg måtte give op, migræne anfald, en knækket tand der krævede et temmelig voldsomt tandlæge besøg, et objektiv der døde (RIP 50mm), forladte fugleæg i vores skovhave, tarveligt mange flåter på Lillebror og kradsende myggestik på os.

MEN, når maj så også byder på overraskelsesbesøg til det nordjyske, fejring af at Madsen min har holdt mig ud endnu et år (hvilket udløste bacon, gaver, solnedgangs nydning og kæreste selfies), masser kvalitetstid med de her pelsbananer og i øvrigt ender med en episk bytur, med dans til den lyse morgen. SÅ fylder det andet på ikke helt lige så meget vel…

Jeg håber også I har mærket maj magien på jeres vej!

//Debbie