Tag Archives: klassisk

Genbrugsguld #03

modedepotet_ternetnederdel02 modedepotet_ternetnederdel03
modedepotet_ternetnederdel01 modedepotet_ternetnederdel04

Jeg har helt glemt at vise det fineste stykke genbrugsguld, som jeg allerede teasede om her efter vi besøgte Modedepotet for en månedstid siden. Blåt, ternet og meget klassisk – det skreg jo næsten efter mig, ovre fra tøjstativet.

Desværre er der lige en mindre lynlås komplikation som skal ordnes. I første omgang troede jeg, at det var mig der var for tyk til skørtet, men ved nærmere inspicering er jeg kommet frem til, at det måske er lynlåsen som ikke kan ‘låses’ ordentligt og derfor går op. Jeg satser dog på, at det er noget en sikkerhedsnål (eller min kære svigermor) kan klare, da jeg desværre er alt andet end ‘do it yourself’-typen. Når det er fikset kommer der naturligvis billeder med det ‘in action’. :)

Faktisk skal jeg ud og snuse efter genbrugsguld igen lige om lidt. I morgen tager jeg nemlig min bedste katteven under armen og roder Amager igennem. Jeg sidder faktisk i skrivende stund og prøver at samle et kort, med hjælp fra Copenhagen Treasures liste over Amager genbrugser. Uh, og sørme om vi ikke også svinger forbi Modedepotets åbningsdag. Det burde I virkelig også gøre, hvis I skulle være i nærheden. På Instagram deler hun SÅ meget fint tøj i disse dage, så tror der gemmer sig et væld af godter i det smukke showroom.

Kender I nogle Amager genbrugser, som vi bare IKKE må gå glip af på vores tur? :)

//Debbie

Jeg ønsker mig en baseball t-shirt

baseballtshirt_asos

Okay, så jeg har besluttet mig for (ja nærmest blevet besat af tanken om), at sådan en sag her skal flytte ind – Så langt så godt! Men ‘problemet’ er, at de findes i et væld af (flotte!) farvekombinationer og så er det store spørgsmål jo (kæmpe beslutninger!), hvilken farve skal flytte ind?

De fire udvalgte er mine klare favoritter – To gange sommerfarver (og tilmed mine yndlingsfarver pt) og to gange af de mere klassiske farvekombinationer. Jeg overvejer lidt at være kedelig og vælge den sorte/hvide, da jeg tror den vil gå ualmindeligt godt med mine yndlings Keds og mine uundværlige blå jeans. Men de andre farver er jo også sååå flotte.

Hvilken synes I jeg skal vælge? :)

Søndags stil på en lørdag

meowmeow_dagens_dansksaetmeow04

meowmeow_dagens_dansksaetmeow01

meowmeow_dagens_dansksaetmeow02

meowmeow_dagens_dansksaetmeow03

meowmeow_dagens_dansksaetmeow05

meowmeow_dagens_dansksaetmeow06
Prikket sæt DANSK / t-shirt Gina Tricot / sneakers Keds / halskæde i am rebel / armbånd Carré

Som Signe skrev i går, brugte vi lørdag eftermiddag på at tulle rundt på Vesterbro, drikke kaffe, nyde solen og at der ikke var noget vi skulle nå. Jeg kom direkte fra arbejde, ovenpå en tarvelig omgang migræne dagen forinden. Så da alarmen ringede kl. 06 om morgenen, var løst og komfortabelt joggetøj det eneste min krop kunne overskue at have på sig. Det er ellers noget af et særsyn, med mig i sådanne casual klæder og faktisk en smule grænseoverskridende også (hvor åndssvagt det end måtte lyde). Men åh-så-rart, det er det altså!

Og ja, jeg stritter nok en smule med højre arm, men det er jo bare fordi jeg så gerne vil vise jer sidste skud på armen. Et portræt af min pelsede pige, som jeg fik lavet for en månedstid siden. Jeg er simpelthen  S Å  glad for den!

Hvilket jeg også er for mine nye Keds. De er så klassiske og brugbare, og så passer de til alt i min garderobe. De bliver luftet flittigt i disse dage. :)

I dag skal vi faktisk katte lidt mere rundt, Signe og jeg. Vi skal nemlig ind og sige hej til de søde mennesker hos Holm & Bertung. Uh, og så skyder vi den næste giveaway i gang senere i dag, så I må endelig kigge forbi! :)

//Debbie