Tag Archives: krus

Fødselsdagsønsker #01 – Moomin mig

oenskeliste01_debbie

Okay, pludselig er min fødselsdag LIGE om hjørnet. Som i – der er præcis to uger til i dag og egentlig er det ikke noget der normalt plejer at stresse mig, jeg er nemlig ikke rigtigt den store fødselsdagsfejrer. Men i år gør jeg noget ved sagen, jeg har nemlig planer om at fylde hulen op med min dejlige familie, selvfølgelig diske op med fadevis af kage (det er da det sidste der skal mangle når kagekatten fylder år) og forhåbentlig vise vores ‘nye’ lejlighed frem som vi, hvis håndværkerne ellers vil rubbe sig, kan flytte ind i om en god uges tid. Jubiii… Men – en fødselsdag kræver som regel også lister med ønsker, til de besøgende gæster og i år har jeg for en gang skyld en kilometer lang en af slagsen. Men jeg tænkte jeg ville skåne jer for sådan en lang collage og deler derfor lige de mange ønsker op i bidder..

Som collagen tydeligt indikerer, er jeg lidt af en Mumifan. Især de fine krus, som jeg heldigvis er ved at have mig en flot samling af. Mumrikken er et af mine mange kælenavne fra Madsen (fordi jeg mumler helt sindssygt, hvis I skulle undre jer ;)), så ham ville jeg meget gerne have flyttede ind, så vi kunne sippe kaffe sammen om morgenen og den mint farvede Sniff kop, ville være perfekt når Signe kom på kaffebesøg i hulen. Men helt ærligt, så vil jeg jo helst bare have én af hver. Meget gerne med en af de yderst fine træbakker til at servere kaffen på, så kunne det da ikke blive meget bedre? Eller, det skulle da lige være, hvis kaffen kunne nydes med hjemmelavede Mumi småkager eller hvis jeg kunne holde styr på dagene med en Mumi kalender. Så ville det pludselig være en fornøjelse at skifte til ny måned, hver måned.

Hvad går I og ønsker jer? Kunne godt bruge inspiration, så der kunne komme lidt flere kilometrere på listen. ;)

//Debbie