I mit sidste indlæg skrev jeg, at jeg var blevet lokket til noget ganske grænseoverskridende. Telttur. I en skov. Uden forbindelse til omverdenen – Gisp, gisp og atter gisp. Men det gik over alt forventning, ja faktisk kunne jeg snildt have snuppet en dag eller to mere i det fri (okay, måske med et enkelt Instagram kig undervejs meeen). Vores lejer for natten så således ud…

Inden solen gik ned, var der tid til at gå på opdagelse i skoven. Jeg fandt smukke skatte i skovbunden og da mørket faldt på, kom kulden også frem og det gjorde godt med skoldhed aftenkaffe..

.. og da den var brygget færdig, kom jeg ud til dette lysshow. Som min Mads udtalte det ‘Doobie elsker lys (som i, hun er ret så mørkeræd), så lys skal hun få’. Den blæsende, mørke skov blev pludselig ret så eventyrlig.

Og i aftennydningen blev der slubret kaffe, spillet Rommy og hapset guf…

Morgenmaden var af den simple slags og vejret af den ret så regnfulde. Det var hyggeligt at sidde i læ og høre regnen tromme på presenningen, MEN det forpurrede også vores planer for dagen, som lød på at rippe vores skov for spiselige sager.

Så i stedet pakkede vi sammen før tid, susede mod Vanløsehulen og missebørnene, og hyggede under varme dyner med friskbagte muffins, med alt for flydende glassur og alt for meget krymmel på toppen. Og så vil vi tage revanche på telttur, bær plukning og livet i det fri i næste uge…

//Debbie