Tag Archives: læbestift

Februar køb

meowmeowdk_debbie_februarkoebsamlet

Nu til et indlæg af den knap så tunge slags. Nu skal det nemlig handle om, hvad der flyttede ind hos mig i februar. Jeg tænkte jeg hellere måtte få det ud i verden, inden vi rammer april lige om lidt. Det er ikke blevet til så meget nyt, jeg prøver lidt at begrænse shoppingen her i 2015, det går okay indtil videre..

meowmeowdk_debbie_februarkoeb_plisseretnederdel_monki meowmeowdk_debbie_februarkoeb_goshlaebestift meowmeow_debbie_februarkoeb01

Den ternede nederdel, den stribede bluse og læbestiften kom alle med hjem samme dag. Det er lidt som om, at når man først åbner op for dankortet, så er det nemmere at fortsætte derudaf. Eller er det bare mig?? Blusen er dog virkelig blevet luftet meget siden hen, ja faktisk er det blevet min lykke bluse. Det var nemlig den jeg havde på, på tidligere omtalt svardag.

Nederdelen har jeg stadig min tvivl om, men måske har jeg bare ikke helt fundet ud af at style den endnu.. Noget jeg dog absolut ikke var i tvivl om, var den lyserøde bog, IT af Alexa Chung. Den har været på min ønskeseddel lige siden den udkom, men jeg har kun kunnet finde den online. Da jeg så endelig fandt den i Urban Outfitters og stod med den i hænderne, kunne jeg ligesom ikke rigtig lægge den fra mig igen. Så med mig kom den og slugt er den blevet. Den er meget fin og så skriver hun så finurligt. Kan bestemt anbefale den, hvis man som jeg er Alexa fan.

//Debbie

Det jeg gemmer i min taske…

Der florerer altid et væld af lege på Instagram og i går blev jeg tagget i legen #whatsinyourbag. Jeg blev så grebet af stylingen af mit indhold, at jeg tænkte jeg da lige så godt kunne snuppe et par ekstra billeder til bloggen. Så her kommer en god gammel kending, med hvad jeg går og gemmer i min taske lige pt..

meowmeow_debbie_whatsinyourbagmeowmeow_debbie_whatsinyourbag02

En kam til at holde styr på lokkerne, en lille pung stoppet med kort og kvitteringer, læbepleje og skønhed – min Papaw tube er helt og aldeles uundværlig, musik – jep, jeg er stadig så oldshool at jeg bruger en iPod, massere man kan gumle på, papir – noget mod løbende næser og noget andet mod skinnende hud, et lille lommespejl og et par plastre…

Jeg plejer selvfølgelig også at have både min iPhone og et ordentligt bundt nøgler på mig, men nøglerne bor lige pt hos den anden katteven, efter hun legede dyrepasser. ;) Hvad har I mon med på farten?

//Debbie

Jeg ønsker mig…

doobieønskeseddel

Ligesom resten af blogland har jeg samlet lidt af det, jeg går og drømmer om at blive beriget med juleaften. Jeg kan altid bruge noget godt at læse og kigge i, som for eksempel; Den Lille Prins / IT / How to be Parisian Wherever You Are. Og bøger er nu bedst i selskab med fine krus, fyldt med varme drikke. Jeg har allerede en god samling, men der er altid plads til flere. Især årets mumi vinterkrus, et mumimor krus, eller et af de fantastisk fine termokrus fra Royal Copenhagen. Jeg har et enkelt i hvidt, så tænker der godt kunne flytte et musselmalet ind, hvis det skulle være. ;) Dette måtte naturligvis gerne være med flot kande, at hælde fra.

Jeg kunne også godt bruge flere varme underklæder og undertøjet fra Devold er det lækreste jeg nogensinde er krøbet ned i. Jeg købte et sæt da vi skulle til Helsinki og selvom det gjorde ondt på kontoen, så har det virkelig været alle pengene værd. Mit er rødt, så jeg drømmer om en sort undertrøje som aflaster – især når jeg jo faktisk har endnu en Helsinki tur til gode. Mine fødder ønsker sig flere sokker fra Thorlo. De grå føles som jeg forestiller mig det er at gå rundt på skyer og de brune gør mine sarte fødder så glade, når jeg er på arbejde.

Sidst, men bestemt ikke mindst, kunne jeg godt bruge lidt nyt rødt til læberne og Russian Red fra Mac, har længe været på ønskesedlen. Pæne notesbøger er ALTID noget jeg ønsker mig og så håber jeg i øvrigt også, at der ligger en blåbærbusk eller tre under træet d. 24, som jeg kan plante nede på Landet.

Hvad må der godt ligge under Jeres træ d. 24? :)

//Debbie