Tag Archives: lykke

Lykkeliste uge 06

Så blev det ellers rigtig efterårs gråt og vådt derude, hva? Jeg synes i hvert fald jeg har ekstra meget brug for de her glimt i dag. Måske er det vejret, måske er det tanken om, at der venter en lang arbejdsdag forude. Jeg ved det ikke. Men jeg sætter særligt pris på min lykkeliste fra sidste uge, som i sandhed blev spenderet et sted, der gør mig glad indeni….

meowmeow_debbie_lykkeliste06_landetboegetraer

Vi befandt os nemlig på Landet en god del af ugen og hvis nogen stadig skulle være i tvivl, så er det et af mine alleryndlings steder.

meowmeow_debbie_lykkeliste06_landet_skov meowmeow_debbie_lykkeliste06_egern

Mads arbejder lidt rundt omkring i landet disse uger og i sidste uge var der altså nogle dage, hvor der var væsentlig kortere afstand, hvis vi var dernede. Så det var jo verdens bedste undskyld for en lille get away selvom det betød, at jeg ville komme til at bruge en hel del timer alene derude i skoven. Men efterårsskoven er så smuk, så jeg brugte masser af tid på at tulle rundt med mit kamera. Jeg så mange fine ting på min vej, måske I kan få øje på det lille egern der svingede rundt i træerne?

meowmeow_debbie_lykkeliste06_landet_draaber meowmeow_debbie_lykkeliste06_Landet_kastanjer meowmeow_debbie_lykkeliste06_mariehoenepaablad

Om det er duggen på bladende der glitrer i efterårssolen, kærestekastanjer i skovbunden eller kriblende mariehøns – på mange måder kan jeg faktisk bedst lide skoven klædt i efterår. Især når skovbunden fyldes med smukke blade i brændte farver…

meowmeow_debbie_lykkeliste06_landet_septemberhimmel

Og de september himle – oij, dem bliver jeg aldrig mættet af. Om det er de blå her, de lyserøde eller dem, hvor himlen er klædt i guld – jeg elsker dem alle og fascineres næsten dagligt.

meowmeow_debbie_lykkeliste06_varmthe

Men dagene på Landet var også grå og vinden ruskede godt i de gamle træer. Men så er det godt at kunne trække sig tilbage og varme sig på en god kop the.

meowmeow_debbie_lykkeliste06_citronmuffins

Og endnu bedre at vende hjem til sin Vanløse hule og kunne hive citronmuffins ud af fryseren. Jeg må bage dobbeltportioner noget oftere!

Noget andet jeg må gøre lidt oftere: er at kysse på min lille pelsfyr og generelt putte med de her, passe bedre på den gamle ryg, tage mig godt af min Mads – så bliver der nemlig også taget godt af mig, og så burde jeg virkelig også blive bedre til at smække muffins sammen af ‘hvad der nu lige er i bageskuffen’, hjemmebag er bare SÅ lækkert. Og alt sammen giver smil og lidt mere lykke i dagligdagen…

Hvad hjælper Jer med at holde humøret højt, i denne grå tid? :)

//Debbie

Lykkeliste – uge 02

Så har jeg samlet sammen til endnu en omgang lykkeglimt. Sidste uge var i særdeleshed fyldt med hygge og gode stunder, trods alt for meget snot, hosten og mandesyge. ;) Se selv her…

meowmeow_debbie_signesfoedselsdag

Ugen startede på festlig vis. Som I jo nok har luret herinde, havde den bedste katteven fødselsdag. Så med en prikket gave under armen, drog jeg mod Vesterbroslottet til fødselsdagsfejring med mega lækker mad, efterfulgt af kage og sexycoffee (også kaldet kaffe med Bailey). Perfekt afslutning på dagen for snothovedet her, man sover så dejligt oven på sådan en lille én. ;)

meowmeow_debbie_drawdoodlestegninger

Jeg elsker simpelthen når folk kommer og besøger mig i hulen. Især når det involverer kaffe, kage og nogle virkelig gode snakke om udfordringer, drømme og hvad der ellers fylder / falder ind. Sådan en dag havde jeg i sidste uge. Det blev oven i købet toppet med en bunke af de fineste tegnede gaver, så kan man jo slet ikke få kattepoterne ned igen, af ren begejstring. :)

meowmeow_debbie_dalailama_kunstenatlevelykkeligt

Sygegaver burde være en fast regel, det vækker nemlig om noget glæde. Især når den er så fin som den jeg fik fra Madsen min, nemlig en bog fyldt med ord om det der med at leve lykkeligt. Glæden ved at få en gave var stor i sig selv, men jeg fandt det nu især ret så fantastisk at han havde valgt netop en bog om lykke, lige som jeg havde besluttet mig for at genoptage min gamle lykkeliste. Og han vidste det endda slet ikke…

meowmeow_debbie_isogmumi meowmeow_debbie_lykkelisteuge02_kaffesnack

Bogen har jeg næsten allerede spist mig igennem og jeg har gjort det mens jeg spiste mig igennem en masse andet forkælende. Som for eksempel økologisk hindbær is, som jeg ‘tabte’ en halv pose chokoladekrymmel ned over. Men økochokolade med dejlig pebermynte fyld, de sidste danske blåbær (jeg har kunnet finde i hvert fald) og spandevis af kaffe, er der i særdeleshed også blevet nydt sammen med min nye bog. Glæde både til maven og sindet. :)

meowmeow_debbie_lykkelisteuge02_sugarscrubcitron

Og så sørgede jeg i øvrigt også for lidt lykke til mit ydre. Jeg rørte nemlig en ny sugar scrub sammen i mit lille køkken, der denne gang blev med en del mere kokosolie end sidst og også med et pift af citron, som er min ultimative yndlings duft til kroppen. Mmmm…

Jeg blev også enormt glad da jeg:
– så at Signe, jeg og MEOWMEOW havde fået vores første anbefaling. Den kom forresten fra de søde ‘VenterPaaVin‘ damer.
– atter kunne se bunden af vasketøjskurven
– og køkkenbordet også kom frem fra sit skjul (to rodehoveder under et tag, dårligt match ;))
– endelig fik mulighed for at plaske lidt rundt i mine nye prikkede gummirøjsere.
– genså Herlevs herlige regnbue station, efter en laaang weekend på jobbet.

Hvad har der mon været af små glæder hos Jer, på det seneste? :)

//Debbie