Tag Archives: monokrom

Tamaris til kattepoterne

Da vi havde photoshoot på slottet for noget tid siden, var Debbies Mads så sød at tage nogle seje billeder af nogle af vores nyeste kattepoter fra Tamaris. Her er resultatet!

HI0A0807 HI0A0831 HI0A0833 HI0A0843

Tamaris har været så søde at sponsore nogle af deres fine sko, fra efterår/vinter ‘trend’ kollektionen. Ingen af os kendte så meget til brandet – andet end deres hviskende reklamekampagne :) Vi er begge blevet meget positivt overraskede over komforten af skoene – det er som at gå på de blødeste puder! Vores tanker om Tamaris var til at starte med, at det var et lidt ‘damet’ brand og derfor var det fantastisk at se, hvor mange fine sager de rent faktisk har! Ja, der er faktisk lidt for enhver smag – og styling er også alt :)

Apropos sko – så har vi fundet vinderen af vores Gola GIVEAWAY! Den heldige kartoffel er Miatilda – TILLYKKE! Vi sender dig en mail. Tak til alle Jer der har deltaget. Det har været en fornøjelse at læse jeres kommentarer :)

//Debbie&Signe

En stribet, prikket OG ternet kat

meowmeow_debbie_dagens_moenstermix_02 meowmeow_debbie_dagens_moenstermix_01 meowmeow_debbie_dagens_moenstermix_03 meowmeow_debbie_dagens_moenstermix_05 meowmeow_debbie_dagens_moenstermix_04 meowmeow_debbie_dagens_moenstermix_06
Frakke Genbrugsguld / Trøje Genbrugsguld (oprindeligt COS) / Nederdel Monki / Støvler ASOS / Taske Vintage

I torsdags tog denne trætte kat mod Coffee Collective og sød katteven, efter en morgenvagt og en lille lur (og alt for mange kopper kaffe!). Når hjernen er slukket på grund af træthed, så er det altid godt bare at hoppe i en omgang garderobefavoritter og på mig har jeg masser af slagsen – både nye som gamle. Den pepitaternede frakke kender I vel efterhånden, det er muligvis mit bedste genbrugsfund nogensinde. I hvert fald nok det mest brugte. Og jeg har planer om at leve i den endnu et efterår og så længe som jeg kan holde ud i de kolde vintermåneder. ;)

Resten af sagerne er nye, men det gør dem ikke mindre yndlings. Prikkerne er en af mine mange ‘fra mig, til mig’-fødselsdagsgaver og faktisk kom de i et helt sæt. Striberne er fundet på sidste uges genbrugsjagt, men oprindeligt stammer den fra COS og er derfor i top lækker kvalitet. Og i øvrigt noget jeg har søgt efter l æ n g e, den perfekte stribede trøje. Jeg følte mig SÅ godt tilpas i denne tøjkombination – bløde klæder, lidt lag, leg med mønstre, pænt uden at blive for fint. Jeg tror det bliver en brugt kombination dette efterår. :)

Den smukke taske er forresten også en fødselsdagsgave, bragt til mig fra New York af den sødeste katteven. Den skriger så meget Debbie, at man næsten får ondt i ørerne.  Har I også ting i Jeres garderobe som bare definerer jer?

//Debbie

To katte på tur

meowmeow_gamlecarlsberg

kaffe og kage

Når kattedamerne mødes, skal der kaffe og kage (i en eller anden form) på bordet. Når det serveres på Vesterbro slottet, så får man det endda serveret på pæne pasteller (Signe spiste af samme udgave i mintgrøn). En god sludder starter nemlig bedst, over kaf’&kage. ;)

Da vi var færdige med godterne, hoppede vi straks ud og nød godt af den varme sol. Mens vi stod og skulle til at skyde en omgang dagens, kom den sødeste dame forbi og spurgte om hun ikke lige skulle tage et billede af os. Helt forbavsede, men begejstrede over venligheden, takkede vi stort ja og stillede os pænt op side om side. Tak for overskuddet, rare dame! Det satte godt nok store smil på kattelæberne. :)

Der kommer selvfølgelig ‘rigtige’ dagens billeder af os begge. Men indtil da, får I dette kære et af slagsen.

//SIgne og Debbie

Husker I forresten at tilmelde jer, vores Gola giveaway? Der er hele to af slagsen på spil og de er ret så pæne, skulle vi hilse og sige. :)