Tag Archives: natur

Den sidste vinterdag, var den fineste forårsdag

HI0A9302 HI0A9329 HI0A9345 HI0A9355 HI0A9423 HI0A9464

Årets sidste officielle vinterdag lugtede kraftigt af forår. Rarere duft findes ikke, ovenpå en yderst grå vinter. Både udenfor og indeni. Men den lørdag var lys. Udenfor, men i særdeleshed indeni. Vi brugte dagen hos min familie. Først kaffe og kage, og dernæst ud på tur. Skoven ligger lige rundt om hjørnet og med det mest eventyrlige lys, førte den os frem til en mystisk gangbro. Den var måske ikke så mystisk som sådan, den var faktisk yderst velbesøgt, især med den der føromtalte forårsduft. Men omslugt af en slags mosevand og masser af planter, førte den os vej ud til en ganske fantastisk udsigt, ud over Arresø. Jeg sørgede for at suge godt til mig. Af skoven og dens lys. Af solen. De blå bølger og den endnu mere blå himmel. Og selskabet. Mest af alt.

Alle billeder er lånt af min Mads. Jeg synes de var så fine, jeg håber I synes det samme.

//Debbie

Polaroids

meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_01

Her er de – de første to film, med i alt 16 billeder. De er selvfølgelig alle taget med det Polaroid SX-70, som jeg blev forkælet med for en måneds tid siden. Ingen billeder blev rigtigt som forventet. Nogle blev dog noget andet godt, andre kunne være blevet meget bedre. Men det er hvad det blev til og her kommer en lille gennemgang…

meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_02tekst meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_03tekst meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_04tekst meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_05tekst meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_07tekst meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_08tekst meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_09tekst meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_10tekst meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_06tekst

Næste gang jeg skal købe film vælger jeg nok en sort/hvid, og jeg vil helt sikkert benytte mig mere af både stativ og lamper. Så bliver resultatet så meget bedre, da kameraet virkelig har brug for meget lys og holdes helt i ro.

Men, hvad synes I?? :)

//Debbie

Blåt er godt

351624
Top – H&M / Nederdel – DANSK / Sneaks – Keds / Ankelsmykke – i am rebel /
Smykker – Pilgrim / Solbriller – Monki

I tirsdags besøgte jeg Debbie i hendes hule i Vanløse. Jeg var klædt i blåt fra top til tå :) Den stribede crop top er en nyerhvervelse og allerede en garderobe favorit! Ankelsmykket lavede jeg lige den anden dag og det har siddet om min ankel lige siden :) Som I måske kan fornemme på min lettere blege kulør er det ikke meget min krop får set til sommersolen – jeg har nemlig ikke rigtig noget ferie denne sommer. Min ferie blev brugt på Northside festival og så den lille uges tid jeg var sommerhus, men det var jo inden sommeren for alvor tog fat i DK. Suk… Til Jer der stadig er studerende – NYD DE LANGE FERIER MENS I KAN! :)

Hvis I ikke fik set fotografens ‘dagens’, finder I det lige HER.

Her til formiddag er der noget mere der skal være blåt – men mere om det på et andet tidspunkt :) Go’ weekend derude!

//Signe

Postkort fra Landet #02

meowmeow_postkortfralandet_blomster01

meowmeow_postkortfralandet_blomster02

Hej :)

Her kommer en lille hilsen fra Landet, hvor solen bager og myggene sværmer. Mens vi luger gårdsplads og baghave har vi, udover at samle bunker af ukrudt, samlet os en god gang kløende mærker. Alt imens har Lillebror set sin første hugorm (som han heldigvis ikke skulle i nærheden af) og Jinxen har som sædvanlig foretrukket at opholde sig inde i sikkerhed.

Vi har mæsket os i nachos, til vi kunne trille. Og trillet har vi sørme også! Både i den røde ræv, hvor vi har handlet (stort) ind og også snust i genbrugsen (med gevinst!). Men vi har også trillet på fire andre slags hjul. Jeg går nemlig og øver mig lidt på noget i det skjulte. ;)

Vi har som sædvanligt sørget for at nyde aftenhimlen, der har været smuk som altid og når mørket for alvor trængte sig på, puttede vi under tunge dyner, med serier, slik og de pelsede i fodenden.

Om lidt venter hverdag og travlhed (og dårligt vejr?!), så jeg vil lige suge det sidste sommer ud af dette postkort, så der er noget at stå imod med..

De kærligste sommer(hus)hilsner fra,

//Debbie