Tag Archives: nederdel

En langbenet kat

meowmeow_debbie_dagens_strikogkattenederdel_02 meowmeow_debbie_dagens_strikogkattenederdel_03 meowmeow_debbie_dagens_strikogkattenederdel_06 meowmeow_debbie_dagens_strikogkattenederdel_05 meowmeow_debbie_dagens_strikogkattenederdel_04
Jakke ONLY / Strik Genbrugsguld / Nederdel asos / Støvler asos

I sidste uge delte jeg det her billede, hvor jeg brokkede mig over regn der begyndte samtidig med, at vi skulle til at skyde dagens billeder. Det var heldigvis en kort affære og vi fik hurtigt snuppet nogle billeder (også af fine Signe). Nederdelen er min yndlings lige for tiden. Jeg synes printet er noget så fint og snittet giver simpelthen de længste ben – og lange stænger det klager jeg aldrig over!

Strikken er spottet af Signe på en af vores mange genbrugsskattejagter og er klart et af mine favorit fund. En anden favorit er læderjakken, som egentlig er en gammel slidt sag der gevaldigt trænger til en udskifter. Men jeg føler mig bare SÅ hjemme i den, kender I ikke det? De der få stykker tøj som man bare ikke kan skille sig af med igen, hvor tarveligt det end er begyndt at se ud…

meowmeow_debbie_dagens_strikogkattenederdel_01

Genbrugsguld #03

modedepotet_ternetnederdel02 modedepotet_ternetnederdel03
modedepotet_ternetnederdel01 modedepotet_ternetnederdel04

Jeg har helt glemt at vise det fineste stykke genbrugsguld, som jeg allerede teasede om her efter vi besøgte Modedepotet for en månedstid siden. Blåt, ternet og meget klassisk – det skreg jo næsten efter mig, ovre fra tøjstativet.

Desværre er der lige en mindre lynlås komplikation som skal ordnes. I første omgang troede jeg, at det var mig der var for tyk til skørtet, men ved nærmere inspicering er jeg kommet frem til, at det måske er lynlåsen som ikke kan ‘låses’ ordentligt og derfor går op. Jeg satser dog på, at det er noget en sikkerhedsnål (eller min kære svigermor) kan klare, da jeg desværre er alt andet end ‘do it yourself’-typen. Når det er fikset kommer der naturligvis billeder med det ‘in action’. :)

Faktisk skal jeg ud og snuse efter genbrugsguld igen lige om lidt. I morgen tager jeg nemlig min bedste katteven under armen og roder Amager igennem. Jeg sidder faktisk i skrivende stund og prøver at samle et kort, med hjælp fra Copenhagen Treasures liste over Amager genbrugser. Uh, og sørme om vi ikke også svinger forbi Modedepotets åbningsdag. Det burde I virkelig også gøre, hvis I skulle være i nærheden. På Instagram deler hun SÅ meget fint tøj i disse dage, så tror der gemmer sig et væld af godter i det smukke showroom.

Kender I nogle Amager genbrugser, som vi bare IKKE må gå glip af på vores tur? :)

//Debbie