Tag Archives: only læderjakke

Med kattehat i Hareskoven

meowmeow_debbie_dagens_hareskov_07 meowmeow_debbie_dagens_hareskov_04 meowmeow_debbie_dagens_hareskov_05 meowmeow_debbie_dagens_hareskov_06 meowmeow_debbie_dagens_hareskov_03 meowmeow_debbie_dagens_hareskov_02
Jakke ONLY / Bluse Silence + Noise / Krave Genbrugsguld / Jeans Gina Tricot / Støvler ASOS / Hat H&M

Som vi skrev i går var vi en tur i Hareskoven – min YNDLINGS skov, hvor vi vandrede rundt blandt alle de smukke efterårstræer. Det var virkelig rart lige at få vendt verdenssituationen, læsset af og tanket op. Der er nu intet som lidt kærlighed fra en kær ven.

Mellem al vores sludren fandt vi også tid til at hive kameraet frem og snuppe lidt billeder. Her af mig iført gamle garderobefavoritter (som I har set hundrede gange før, mindst) og en ny ven i samlingen – den lille kattehat. Jeg fandt den en dag jeg var på gavejagt i H&Ms børneafdeling og besluttede hurtigt, med hjælp fra søde Instagram følgere, at købe en lille ting til mig selv også. I går var første gang jeg luftede den og jeg tror nok vi skal blive gode venner. Hvad synes I om den? For meget?? …

meowmeow_debbie_dagens_hareskov_01

Jeg blev i øvrigt også helt begejstret forleden, da jeg læste mig frem til, at tæppe tørklædet vender stærkt tilbage denne sæson og jeg derefter kunne finde dette fine ét af slagsen frem fra gemmeren. Jeg købte det i Urban Outfitters for nogle år siden, men blev aldrig helt gode venner med det dengang. Nu var det som at finde et nyt stykke guld, endda i egen gemmer. Det har været luftigt flittigt siden og i går var ingen undtagelse.

Finder I også af og til guld i egen garderobe? :)

//Debbie

Sådan ser man ud…

meowmeow_debbie_dagens_regnvejr

…når det begynder at regne, lige som man har stillet op til ‘dagens’ billeder. Det var heldigvis ikke det store regnskyl der hærgede tidligere på dagen (sikke en omgang – jeg håber I alle var indendørs?!) og blev ikke til meget mere end et par dryp. Men jeg synes mit ansigtsudtryk var meget sigende, omkring mit syn på mere regn. ;)

Og så fik I også en lille teaser på, hvad der venter jer. Vi FIK nemlig skudt et par dagens billeder, faktisk både af Signe og jeg. Her til eftermiddag var vi nemlig et smut forbi de søde mennesker hos Holm & Bertung og bagefter hapsede vi lækker tunsandwich i Strædet. Altid dejligt med lidt katterier. :)

//Debbie.