Tag Archives: ørering

Fødselsdagsønsker #02 – Nødvendige unødvendigheder

FØDSELSDAGSØNSKER2014-02

Min ønskeseddel er fyldt med disse fuldstændig unødvendige, men alligevel absolutte nødvendigheder. Ting som jeg overhoved ikke mangler – som for eksempel endnu en pæn prikket kjole, flere finurlige kattesager, eventyrlige tegnefilm, barnlige illustrationer og fantasifyldte bøger. Nødvendige eller ej – nøj, hvor måtte det alt sammen godt flytte ind i hulen!

Især den fine Robin pil fra Lulu Badulla, som jeg er fast besluttet på skal være (en af) årets fødselsdagsgave(r) til mig selv.  Jeg har sukket over den ørering alt for længe nu og endelig har jeg undskyldningen (og overskuddet på kontoen ikke mindst), til at forkæle mig selv ud over det sædvanlige. Jeg kan bare ikke beslutte mig for om det skal være den i guld eller rhodium, der skal blive min. Den ene koster det dobbelte af den anden og det gør kun min tvivl større.
Hvilken kan I bedst lide? :)

//Debbie