Tag Archives: poly

Lykkeliste – uge 03

Hvilken bedre måde er der at skyde weekenden igang, end med et skud lykke? Jeg har derfor samlet lidt dejlige stunder sammen fra sidste uge. De der små ting i dagligdagen, som i virkeligheden er det store hele. Sidste uge var fyldt med dem…

kattetattoo

Jeg startede ugen med den sjældne slags smerte, som fører til glæde. Lillebror flyttede ind på min venstre underarm, billedet er faktisk taget (af søde Signe, som er så god til at aflede mens der tudses) nærmest i samme øjeblik som nålen blev fjernet fra huden. Den er blevet mindre rød og MEGET pænere siden. ;) Og ligesom med Jinxen, kunne han simpelthen ikke have ramt Lillebrors udtryk mere præcist..

meowmeow_debbie_wackymoon_lillebror_lykkeliste03

Ham her. Uanset hvor meget ballade han laver (og det er bestemt ikke så lidt), så giver han mig så meget glæde. Han er min lille hale, når jeg tuller rundt herhjemme og skal være med i alt hvad jeg foretager mig. Det er det hyggeligste…

meowmeow_debbie_hjemmelavetbounty_lykkeliste03

Jeg lavede den bedste overspringshandling i sidste uge – hjemmelavet bounty. Og jeg aner ikke, hvorfor jeg ikke har forsøgt mig med det noget før. De smagte simpelthen SÅ godt og så var de tilmed nemme at lave. Okay altså.. Kønne blev de ikke, men smagen fejlede absolut intet. Det er trods alt det der tæller, ikk’? Jeg brugte i øvrigt denne her opskrift, hvis du skulle have lyst til at lave samme overspringshandling…

meowmeow_debbie_notesbog_lykkeliste03

På gavejagt røg der lidt ned i kurven til mig selv. Nye notesbøger er altid kærkomne og min samling er efterhånden stor. Jeg er desuden typen der altid har gang nærmest dem alle sammen sådan hist og pist… Meget rodet. Gør I også det, eller fylder I dem ud én af gangen?

meowmeow_debbie_housewarming_lykkeliste03

Ugen sluttede med masser af smil, grin og glæde. Vi er jo blevet naboløse herhjemme, men brugte søndagen i deres nye fantastisk smukke hjem. Sådanne søndage (og andre dage) håber jeg på mange flere af!

Men flere ting bragte mig glæde sidste uge:
– på vejen hjem fra tatovøren passede det perfekt med at MUNUFEA slog dørene op og jeg snuppede de pæneste kjoler med hjem.
– Min Macbaby vågnede op fra de døde, takket være computerkyndig storebror!
Lillebrorselfies, det er nu engang de bedste af slagsen.
– Brunch og kvalitetstid med min Mads.
– og senere havehygge med nogle af Madsens rareste gutter og søde Signe.
– Søndagshygge dagen derpå, først med æg og bacon og så kravlen tilbage ind under dynen, med den sidste slat kaffe og en virkelig god bog.

Jeg håber jeg får rundet denne her uge lige så dejligt af. Og at I i øvrigt også gør – rigtig god weekend derude! :)

//Debbie