Tag Archives: prikker

fine finurligheder – åbner snart!

fine finurligheder

Hov, så gik der lige lang tid med stilhed fra min side. Mine tanker har kræset om alt muligt andet. Som for eksempel at starte min lille webshop. Den butik jeg har snakket om at åbne så længe, at jeg var begyndt at tro, at jeg aldrig ville komme igang. Men nu har jeg fået affyret startskuddet, og tingene går stille og roligt fremad. Men jeg synes godt nok det hele er indviklet og der dukker hele tiden nye ting op som jeg skal finde ud af. Og der er ligesom KUN mig til at finde ud af det og det kan godt slå mig lidt ud. Men fremad, det går det da. :)

I morgen skyder jeg/vi (jeg har selvfølgelig god assistance fra min fotograf) endnu en omgang produktbilleder og så mangler jeg (billedmæssigt) ‘kun’ at få stablet et par photoshoots på benene, til en lookbook/inspirations side på shoppen. Men dertil skal jeg bruge en makeup artist/stylist, så sådan en skal jeg også lige have fundet (pssst kender/er du en??).

Tanken om, at jeg om en måned (7-9-13, bank under bordet og alt det der) går live med min helt egen lille butik er fuldstændig syrealistisk. En drøm der bliver til virkelighed. Og jeg skal virkelig vænne mig til den tanke, kan jeg godt mærke. For et par uger siden fik jeg brev fra skat med firmanavn skrevet sort på hvidt, med cvr nr og hele molevitten. Dér føltes det pludselig ret virkeligt. Og snart bliver visitkort, postkort, klistermærker og skilte kørt igennem maskinen og det tror jeg helt sikkert også kommer til at hjælpe på ‘virkeligheds’ faktoren.

Jeg har allerede teaset lidt på Instagram, med noget af guldet jeg kommer til at sælge. Har man fulgt mig på bloggen, kan man måske også genkende nogle af sagerne fra mine ‘genbrugsguld‘ indlæg. Meget af det jeg kommer til at sælge er simpelthen ting som jeg har forelsket mig i på min vej, og som oftest købt til mig selv, men ganske enkelt ikke passet til min facon. Derfor vil stilen reflektere min egen – der vil være fyldt med prikker, blonder, sløjfer, finurlige sæt, fine kraver – naturligvis, samt meget meget mere.

fine finurligheder åbner d. 25-05-2015, men indtil da kan du følge med her:
Instagram: /finefinurligheder
Facebook: /finefinurligheder

Jeg håber I vil give en eller begge sider et ‘synes godt om’. Det vil virkelig betyde meget.

//Debbie

hvidskjorte_langaermet_blondestof_langkraveflip_01 hvidkrave_broderianglaise_02 saetjakkenederdel_multiblomstret_01
lyseroedskjorte_langaermet_sloejfekrave_01 prikketskjorte_kortaermet_roed_hvideprikker_oversize_01

Prikket mandags kat

meowmeow_debbie_dagens_prikketasossaet_01 meowmeow_debbie_dagens_prikketasossaet_02 meowmeow_debbie_dagens_prikketasossaet_03 meowmeow_debbie_dagens_prikketasossaet_04
Frakke H&M Sæt, støvler + halstørklæde ASOS Skjorte Topshop Taske Genbrugsguld

Det er sjældent vi når at tage dagens og redigere, på selvsamme dag. Men i dag var det formiddagstimerne som stod på kattevennehygge og da jeg ikke har haft meget andet på programmet tænkte jeg, at jeg ligeså godt kunne få dem lagt ud med det samme. :)

Selvom klokken ikke var mange lunede forårsolen i den grad, himlen var skyfri og på mig kan I se mit nyeste sæt, som jeg fornylig fandt på tilbud på ASOS. Det er fra deres reclaimed vintage linje og med prikker oveni, så kunne det jo næsten ikke være mere mig. At det så i øvrigt føles som at rende rundt i nattøj, det brokker jeg mig så absolut ikke over. Det er det eneste jeg gider at have på for tiden…

//Debbie

I marts 2014…

DSCF7170redi DSCF7179redi IMG_7860redi DSCF7766redi

… spiste jeg naturligvis masser af kage! Blandt andet i forbindelse med genbrugsture med K, en katteven der var blevet tatoveret og søde familiemedlemmer der skulle fejres.

IMG_7906redi IMG_7895redi IMG_7780redi IMG_7758redi

Jeg posede med pølser, efter en tidlig morgenvagt (derfor har jeg sorteret øjnene fra, ahem) og i grå toner en anden martsdag. Det var faktisk i lige nøjagtig denne gade, på dette tidspunkt – at vi to kattedamer valgte at flette haler og starte en fælles blog. ♥

hinkeruderedi

Jeg huskede at lege. YDERST vigtigt.

DSCF7908redi

Jeg fik nye laster, i form af disse nougatfyldte herligheder. Bare synet får mine tænder til at løbe i vand.

IMG_7970redi

En af mine største eksisterende laster blev i den grad også fodret. Altså genbrugsguldet, hvis nogen skulle være i tvivl. ;) Jeg havde min sidste vagt som frivillig i MUNUFEA den måned og generelt i den periode jeg stod der, gjorde jeg mig nogle af mine allerfineste fund. Som for eksempel denne blomstrede sag, som jeg levede i, i tiden efterfølgende. Det er i øvrigt alt for længe siden, jeg har stukket snuden forbi det lille skatkammer.

Marts 2015… har ikke imponeret mig synderligt indtil videre. Sygdom i familien og for mit eget vedkommende, årets tredje influenza. Ja, TREDJE! Det er ikke mere end 14 dage siden sidst. Men skal jeg forsøge ikke at være sortseer, så har det da betydet at jeg endelig fik mødt min nye læge og mere empatisk menneske skal man lede længe efter. Jeg nåede da også at have den hyggeligste formiddag med en af mine bedste veninder, med kaffe og gode snakke. Og at hente pakke med fine prikker, at forkæle mig selv med et nyt mumi krus og i går fik vi chokolade bragt fra Bruxelles – de duftede så selv jeg kunne være med, gennem min tilstoppede næse. Mmm, glæder mig til at sætte tænderne i dem, når smagsløgene vender tilbage… Så marts 2015, du kan stadig nå at blive rigtig god.

Signe og jeg har fundet to vindere af vores Draw Doodles Study giveaway. TILLYKKE Julie Nagel-Udsholt og NannaLu – I får en mail fra os. Julie havde set sig lun på ‘Bjørn‘ og ville give ‘Hr. Elg‘ til sin veninde – det er god stil! Nannas favoritter var ‘Pindsvin‘ og ‘Yogapanda‘, og hvem kan dog også modstå de nuttede væsner. Tak til alle der deltog! Det var sjovt at se de forskellige favoritter derude, vi håber I vil lege med en anden gang. :)

//Debbie

Genbrugsguld #09

meowmeow_debbie_genbrugsguld09_01 meowmeow_debbie_genbrugsguld09_02 meowmeow_debbie_genbrugsguld09_03 meowmeow_debbie_genbrugsguld09_08 meowmeow_debbie_genbrugsguld09_06 meowmeow_debbie_genbrugsguld09_07 meowmeow_debbie_genbrugsguld09_04 meowmeow_debbie_genbrugsguld09_05

Som jeg skrev i mandags startede ugen ret godt ud, med en MUNUFEA + kaffedate med K. Og jeg synes godt nok også, at jeg havde heldet med mig, da jeg systematisk gik stativerne igennem (jeg tror jeg har en tendens til at se en smule besat ud, når jeg er på genbrugsjagt). Jeg ved slet ikke hvad jeg er mest glad for – den hvide skjorte med den FANTASTISKE krave, den prikkede kjole (hvor jeg nok skal have sat lidt pænere knapper i, på et tidspunkt), de fine blonde shorts som bliver en drøm at tulle rundt i herhjemme, eller den sarte gule skjorte med de fineste knapper…
Har I nogle favoritter? :)

//Debbie

Genbrugsguld #07

meowmeow_debbie_genbrugsguld07_06 meowmeow_debbie_genbrugsguld07_05 meowmeow_debbie_genbrugsguld07_12 meowmeow_debbie_genbrugsguld07_08 meowmeow_debbie_genbrugsguld07_07 meowmeow_debbie_genbrugsguld07_14 meowmeow_debbie_genbrugsguld07_10 meowmeow_debbie_genbrugsguld07_09

Okay, det blev ikke lige til de bedste billeder fra min side, men ikke desto mindre får I her en omgang genbrugsguld, fra da jeg besøgte Gemmeren sammen med K. Priserne i Gemmeren er absolut ikke at kimse af, men nu lokkede de altså med 50% rabat oven i på ALT i butikken, så er det ligesom lidt svært at modstå ikk’?! :)

Jeg er især glad for, at jeg fik den prikkede underkjole med hjem. Det ligner den er spritny og så er den med de fineste pastelfarvede prikker. Nederdelen er også frygtelig fin, men desværre alt for stor til mig. Jeg tænker dog den nemt må kunne lægges ind. Det ligner i øvrigt noget hjemmelavet tjuhej, den er helt skæv i bunden, hehe… Og så kan I vel nærmest sige jer selv, at skjorteblusen med den vidunderlige krave er favoritfundet? ;) Det var kærlighed ved første blik. Desværre nåede den at tabe op til flere knapper inden jeg så meget som fik den på. Meen, det er jo til at rette op på…

Har I nogle favoritter blandt mine fund? :) Og så er jeg i øvrigt meget bagud med at vise  genbrugsfund frem, så der kommer en ordentlig bunke igen snarest muligt – de lokker jo med 50% allevegne. ;)

//Debbie

En stribet, prikket OG ternet kat

meowmeow_debbie_dagens_moenstermix_02 meowmeow_debbie_dagens_moenstermix_01 meowmeow_debbie_dagens_moenstermix_03 meowmeow_debbie_dagens_moenstermix_05 meowmeow_debbie_dagens_moenstermix_04 meowmeow_debbie_dagens_moenstermix_06
Frakke Genbrugsguld / Trøje Genbrugsguld (oprindeligt COS) / Nederdel Monki / Støvler ASOS / Taske Vintage

I torsdags tog denne trætte kat mod Coffee Collective og sød katteven, efter en morgenvagt og en lille lur (og alt for mange kopper kaffe!). Når hjernen er slukket på grund af træthed, så er det altid godt bare at hoppe i en omgang garderobefavoritter og på mig har jeg masser af slagsen – både nye som gamle. Den pepitaternede frakke kender I vel efterhånden, det er muligvis mit bedste genbrugsfund nogensinde. I hvert fald nok det mest brugte. Og jeg har planer om at leve i den endnu et efterår og så længe som jeg kan holde ud i de kolde vintermåneder. ;)

Resten af sagerne er nye, men det gør dem ikke mindre yndlings. Prikkerne er en af mine mange ‘fra mig, til mig’-fødselsdagsgaver og faktisk kom de i et helt sæt. Striberne er fundet på sidste uges genbrugsjagt, men oprindeligt stammer den fra COS og er derfor i top lækker kvalitet. Og i øvrigt noget jeg har søgt efter l æ n g e, den perfekte stribede trøje. Jeg følte mig SÅ godt tilpas i denne tøjkombination – bløde klæder, lidt lag, leg med mønstre, pænt uden at blive for fint. Jeg tror det bliver en brugt kombination dette efterår. :)

Den smukke taske er forresten også en fødselsdagsgave, bragt til mig fra New York af den sødeste katteven. Den skriger så meget Debbie, at man næsten får ondt i ørerne.  Har I også ting i Jeres garderobe som bare definerer jer?

//Debbie

Sofa + sommerhuskat

_DSF5629farvelade
Jakke Genbrugsguld / Kjole Monki / Støvler asos

Et hurtigt glimt af hvordan jeg så ud for en god uges tid siden, hvor vi fejrede min kære svigermors fødselsdag. På mig har jeg både gamle og nye-gamle prikker forstået på den måde, at kjolen har hængt på mit tøjstativ i flere år efterhånden og den kortærmede jakke-agtige sag som jeg har udenpå, er en ældre sag jeg fandt i yndlings genbrugsen tilbage i April. Jeg elsker hjemmebryggede sæt kombineret af forskellige fund (ligesom mit andet sæt prikker), så er man den eneste med lige præcis det sæt. :)

I går begyndte mine to ugers sommerferie, så i dag vender vi alle snuderne mod vores elskede Landet. Det skal blive godt med nogle dages total afslappelse, inden fødselsdagsfejring og forhåbentlig en mindre flytning i næste uge.

Jeg håber også I har tid til at nyde godt af sommeren derude?!

//Debbie

Hjerter fredag

meowmeow_dagens_debbie_mintoghjerter03

meowmeow_dagens_debbie_mintoghjerter05

meowmeow_dagens_debbie_mintoghjerter01

meowmeow_dagens_debbie_mintoghjerter04

meowmeow_dagens_debbie_mintoghjerter02

Jakke Genbrugsguld / Sweatshirt Mint & Berry / Bukser DANSK / Sokker Happy Socks / Sko Gola

Nææ, ser man det – et dagens som rent faktisk ER fra i dag?! Det er et sjældent syn (for mit vedkommende). Min formiddag har stået på mine tre yndlings k’er – kaffe, kage og katteven. Jeg fik et ondt stykke chokoladekage, som jeg meget modvilligt måtte levne halvdelen af og så susede vi ellers ud og kattede videre i Københavns gader, hvor vi på vejen snuppede disse billeder.

Et stk casual kat, i bløde klæder og så gjorde Signe mig lige opmærksom på alle mine hjerter. Jeg havde slet ikke tænkt over, at jeg bar så mange af slagsen. Jeg er bare vild med dem! Hvilket jeg i øvrigt også stadig er med de der Gola sneakers og den her tøj kombination er min yndlings til denne model. :) Uh, og kan I forresten se at krøltoppen er blevet fri for grå hår (for en stund :P) og  m e g e t  mørkebrun lige pludselig? Så mangler jeg bare at få klippet det lange pandehår. ;)

Resten af min fredag har stået på gaveindkøb, hele weekenden står nemlig i fødselsdagsfejringens tegn. Men først vil jeg hoppe i nattøjet og kaste mig på sofaen. Hej så længe! :)

//Debbie

Genbrugsguld #04

meowmeow_genbrugsguld_grønprikketskjorte meowmeow_genbrugsguld_prikketskjorte_ternetjakke meowmeow_genbrugsguld_ternetjakke01 meowmeow_genbrugsguld_lillaprikketskjorte meowmeow_genbrugsguld_lillaprikketskjorte_moenstretcardigan meowmeow_genbrugsguld_moenstretcardigan

Som Signe skrev forleden, hev jeg gode fund med hjem fra onsdagens Amager genbrugsskattejagt. Hjem kom nemlig to gange prikker, den ene endda i silke. En ternet jakke, med det fineste snit og en finurlig mønstret sag. Ingen dårlig fangst, jeg selv er især vild med den ternede jakke. Har I nogle favoritter? :)

Da vores tur endte og Signe skulle på arbejde, hoppede jeg en tur forbi Modedepotet, som havde åbningsdag og i øvrigt også lokket med en ualmindeligt fin hvid skjorte, som nu heldigvis er min. Jeg har allerede luftet den to gange siden, så er ret sikker på vi bliver gode venner. Den skal I selvfølgelig nok også få at se snart. :)

//Debbie

Genbrugsguld #02

munufea_rodekors_genbrugsguld_blomstretskjorte

munufea_rodekors_genbrugsguld_blondekrave02

munufea_rodekors_genbrugsguld_blondekrave

munufea_rodekors_genbrugsguld_prikketguldkjole
Her kommer lige et par hurtige glimt af dagens genbrugsfangst, fra et lynvisit i Munufea på det tidspunkt vejret teede sig allermest åndssvagt og jeg selvfølgelig var kommet hjemmefra uden paraply. Men hvad betyder dryppende pandehår og drivvåd persianer, når man har en pose fyldt med guld i hånden? Det betyder ingenting, jeg var nærmest flyvende…

Skjorten minder mig om noget tapet, man kunne finde i et gammelt sommerhus. Jeg agter også at lufte den nede i vores sommerhus.. Og hjemme i byen… Og alle andre steder, den er jo noget så fin! Kjolen er jeg bange for bliver lige det største til mig men, hvor ofte finder man lige sådan en prikket gul sag? Kraven (eller hagesmækken, som Mads så fint kalder denne model) passer perfekt til min eksisterende samling (hagesmækker) og skal blandt andet hjælpe med at tilføre finhed, under alle mine tusinde striktrøjer.

Hvad synes I om mine nye fund? :)