Tag Archives: regnbue

Polaroids

meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_01

Her er de – de første to film, med i alt 16 billeder. De er selvfølgelig alle taget med det Polaroid SX-70, som jeg blev forkælet med for en måneds tid siden. Ingen billeder blev rigtigt som forventet. Nogle blev dog noget andet godt, andre kunne være blevet meget bedre. Men det er hvad det blev til og her kommer en lille gennemgang…

meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_02tekst meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_03tekst meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_04tekst meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_05tekst meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_07tekst meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_08tekst meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_09tekst meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_10tekst meowmeow_debbie_polaroidsx70_detofoerstefilm_06tekst

Næste gang jeg skal købe film vælger jeg nok en sort/hvid, og jeg vil helt sikkert benytte mig mere af både stativ og lamper. Så bliver resultatet så meget bedre, da kameraet virkelig har brug for meget lys og holdes helt i ro.

Men, hvad synes I?? :)

//Debbie

Lykkeliste uge 09

meowmeow_debbie_lykkeliste09_senemorgener meowmeow_debbie_lykkeliste09_forsyninger meowmeow_debbie_lykkeliste09_turihareskoven

Sidste uge var fyldt med gode stunder og rare mennesker. Blandt andet da jeg tirsdag gik en lang tur med kattevennen i Hareskoven, hvor der blev sludret for et godt ord, læsset af og tanket op. Yderst tiltrængt og rart! Morgenerne var også rare, og langsomme ligesom jeg bedst kan lide dem. Og fyldt med dejlig morgenmad. Lørdag sågar med brunch (i prikker og pepitatern) og familie fødselsdags-tjuhej. Den dag blev i øvrigt sluttet af med mit første (og nok også sidste ;)) job som make up artist. Til hvad kan I se en sjov, og anelse uhyggelig, smagsprøve på her (en lille teaser lavet af Mads).

Jeg havde også store besøgsdag torsdag, hvor der kom hele to omgange sød veninde på besøg. Det ene besøg betød endda også, at der nu er ved at være helt styr på logoet og dermed det meste af den visuelle identitet til den kommende shop. DET gør mig glad og giver lidt ro til den evigt knagende hjerne!

meowmeow_debbie_lykkeliste09_regnbue meowmeow_debbie_lykkeliste09_solnedgang

Det gjorde mig i øvrigt også noget så glad, at ugen sluttede af med en kæmpe regnbue, efterfulgt af en himmel i brand og brandvarm risengrød – lige en søndag efter min smag. Jeg var faktisk så begejstret for både regnbue og solnedgang, at jeg også måtte snuppe billeder med mit Polaroid kamera og dermed brugte jeg første film op. Måske I har lyst til at se (selvom det absolut ikke er alt der blev vellykket)?

Næste film er sat i og dedikeret til Landet, hvor jeg forresten befinder mig lige nu (så gæt, hvad næste uges lykkeliste kommer til at være fyldt op med). Men det regner hele tiden, så det ligger bare og venter (utålmodigt) på at komme med ud. :-/ Men lidt billeder er det da blevet til, jeg har jo pludselig også et andet nyt kamera jeg skal til at øve mig i at bruge.

//Debbie

Maj glimt

Det er blevet tid til en bunke blandede glimt fra min maj (ligesom det blev med april måned), en måned med hverdagsmagi, overraskelser, gode nyheder, ting der endelig faldt i hak og bedst af alt, masser af yndlings mennesker.

hindbær_marcipanlagkage

meowmeow_limecurd

mumikrus_jubilæumskrusmedbriller

meowmeow_regnbue

Fødselsdagsfejring med svigerfamilien, hapsen af naboens hjemmelavede lime curd, en ny, længe ventet og ganske særlig Mumi kop (takket være sød Magasin dame!!) OG den fineste regnbue, der endte  l i g e  u d e  f o r a n  vores soveværelses vindue. DET er da ren magi!

meowmeow_holmogbertungbesøg

christianshavn_kanalen

Selvfølgelig er der også blevet hældt kaffe ned. Blandt andet i selskab med pænt tøj og bedste katteven hos Holm & Bertung. Og også med fødderne hængende over vand på Christianshavn, iskaffe i hånden, sol i fjæset og Kirstine ved min side. Skønt!


landet_majglimt_blomsterihaven

landet_majglimt_lillebror01

landet_majglimt_lillebror02

Maj har heldigvis budt på næsten lige så meget Landet, som den har budt på byen. Det har været svært tiltrængt og så-så-SÅ dejligt. Vi har endda været aktive dernede! Næsten hele gårdspladsen er luget (alt imens Lillebror lå på lur i skyggen) og haven er blevet pudset af. Mine mormor arme er næsten forsvundet af alt mit riveri – Det er altså træning jeg kan forstå mig på. Drop fitnesscentre, lav noget havearbejde! Men okay, vi fik da også løbet en tur eller to (eller en). Og det er jo egentlig meget rart, når det sådan foregår derude i det fri (og der er knap så mange mennesker der kan høre min prusten).

landet_majglimt_solnedgang

landet_majglimt_lampebogreol

landet_majglimt_kaffeogkage

landet_majglimt_ludoaften

De fleste aftener, efter vi havde set solen lulle sig selv i søvn, rykkede vi ind i de grønne lænestole med varm kaffe, søde snitter og snuppede et slag ludo. Det har altså slet ikke været nogen dårlig maj!

Selvfølgelig har det hele ikke været magi og eventyrligheder. Der har været dage jeg måtte give op, migræne anfald, en knækket tand der krævede et temmelig voldsomt tandlæge besøg, et objektiv der døde (RIP 50mm), forladte fugleæg i vores skovhave, tarveligt mange flåter på Lillebror og kradsende myggestik på os.

MEN, når maj så også byder på overraskelsesbesøg til det nordjyske, fejring af at Madsen min har holdt mig ud endnu et år (hvilket udløste bacon, gaver, solnedgangs nydning og kæreste selfies), masser kvalitetstid med de her pelsbananer og i øvrigt ender med en episk bytur, med dans til den lyse morgen. SÅ fylder det andet på ikke helt lige så meget vel…

Jeg håber også I har mærket maj magien på jeres vej!

//Debbie