Tag Archives: sommer

Sommer på Landet

Jeg er tilbage i Vanløsehulen efter (med få dages undtagelse) at have tilbragt hele sommeren på Landet. Det giver altså lidt Landet blues, sådan at være tilbage i storbyens larm. Selv kattene virker ramte denne gang, men de har også boet der (helt uden undtagelse) siden engang i juni, så kan dæleme godt forstå de er lidt utilfredse med at komme væk fra fuglesang, insektsummen, pibende muselyde, blandet sammen med ro og fred.

Lige det der med insekterne og de pibende mus savner jeg måske ikke (selvom jeg faktisk synes jeg er blevet rimelig sej omkring førstnævnte, af at leve tæt side om side med dem i et par måneder), men alt det andet. Ja se selv, hvad jeg mener…

sommer_paa_Landet_12 sommer_paa_Landet_06 sommer_paa_Landet_05 sommer_paa_Landet_04 sommer_paa_Landet_13 sommer_paa_Landet_14 sommer_paa_Landet_21 sommer_paa_Landet_15

Huset oppe fra vejen, glimt rundt om på gårdspladsen, ned til og fra baghaven, og vores udsigt ud over markerne. Herfra kan man få lov at nyde den flotteste solnedgang.

sommer_paa_Landet_11 sommer_paa_Landet_10 sommer_paa_Landet_09 sommer_paa_Landet_01

Selvom det er ren idyl på Landet, så har det stadig været et lige så fesent sommervejr som i resten af Landet, så der har selvfølgelig også været en masse indekatte-stunder. Jeg har haft bunker af bøger med herned, æltet flere rosenbrødsdeje end jeg har tal på, hapset fangst fra hindbærrov og selvfølgelig både puttet under dyner og med de blødeste pelsklumper.

sommer_paa_Landet_17 sommer_paa_Landet_19 sommer_paa_Landet_18 sommer_paa_Landet_20

Det er selvfølgelig også blevet til en masse ture i området. Der er så meget natur at nyde hernede, både af den blomstrende slags (jeg har genoptaget en favoritting fra barndommen – blomsterpresning), men især også af den levende slags.

Man får virkelig følelsen af at være i et med naturen hernede, der er dyr allevegne. Lige fra stålormen på billedet, til de mindre fede, føromtalte, pibende mus (som spiser af vores vægge), kæmpe myrer som invaderer vores stue og edderkoppen som bor i vindueskarmen i køkkenet. Men der er bestemt også de mere interessante dyreoplevelser hernede, som uglen der overnattede i vores skur, til musvågen som jævnligt cirkulerer rundt på marken ved siden af (og over os den dag vi plantede træer, det var så lidt skræmmende), til harerne som ligger afslappet og hænger ud i græsset, til rådyrene som konstant er på vagt, men alligevel nu og da kommer til at suse forbi os (eller på vej ind i os, ahem), når vi har nydt en stille stund inde midt i skoven. Puh… Godt jeg bliver genforenet med både Landet og min Mads efter overstået aftenvagt.

Vil du se flere glimt fra det kære Landetliv, så har jeg faktisk givet stedet sit helt eget hashtag på Instagram (som jeg jo er stor tilhænger af) – se med her.

//Debbie

SOMMER GIVEAWAY #1

Selvom det ikke er meget sommer vi har haft her i Danmark, synes vi alligevel at I skal sommer-forkæles lidt! Derfor har I nu mulighed for at få poterne i disse lækre Tamaris sandaler :)

tamaris2tamaris1

Sådan gør du:

Send os en lille sommerhilsen i kommentarfeltet – det kan være du vil fortælle os hvad du har lavet i din ferie :) Husk at skrive hvilken størrelse sko du bruger :)

Vi finder en vinder næste weekend!

Tak for alle Jeres dejlige sommerhilsner! Vi har fundet en vinder og det blev SIMONE :) Stort tillykke! Vi sender en mail :)

//Debbie&Signe

Pssst – der følger endnu lidt sommerlækkerier når sandalerne er sendt afsted – so stay tuned!

Postkort fra Landet #02

meowmeow_postkortfralandet_blomster01

meowmeow_postkortfralandet_blomster02

Hej :)

Her kommer en lille hilsen fra Landet, hvor solen bager og myggene sværmer. Mens vi luger gårdsplads og baghave har vi, udover at samle bunker af ukrudt, samlet os en god gang kløende mærker. Alt imens har Lillebror set sin første hugorm (som han heldigvis ikke skulle i nærheden af) og Jinxen har som sædvanlig foretrukket at opholde sig inde i sikkerhed.

Vi har mæsket os i nachos, til vi kunne trille. Og trillet har vi sørme også! Både i den røde ræv, hvor vi har handlet (stort) ind og også snust i genbrugsen (med gevinst!). Men vi har også trillet på fire andre slags hjul. Jeg går nemlig og øver mig lidt på noget i det skjulte. ;)

Vi har som sædvanligt sørget for at nyde aftenhimlen, der har været smuk som altid og når mørket for alvor trængte sig på, puttede vi under tunge dyner, med serier, slik og de pelsede i fodenden.

Om lidt venter hverdag og travlhed (og dårligt vejr?!), så jeg vil lige suge det sidste sommer ud af dette postkort, så der er noget at stå imod med..

De kærligste sommer(hus)hilsner fra,

//Debbie