Tag Archives: sommerhus

Tirsdags tilbageblik #09

SOMMER, hvor blev du af? Jeg er vel næppe den eneste som savner sol og varme, især oven på de seneste gråvejrsdage. Så derfor har jeg kigget lidt i mine sommerbilleder og fundet et par glimt frem, til at varme mig på. Jeg tænke I måske ville kigge med…

meowmeow_debbie_sommerglimt_porcelaenshaven01 meowmeow_debbie_sommerglimt_porcelaenshaven02 meowmeow_debbie_sommerglimt_rubinbryllup meowmeow_debbie_tirsdagstilbageblik09_lagkage meowmeow_debbie_jordbaerlagkage

Gode stunder med familien. Dem har der heldigvis været mange gode af denne sommer. Blandt andet med tur gennem den fine porcelænshave med min familie, samt rubinbryllup og fødselsdagsfest med Madsens. Og især da jeg inviterede hele banden hjem til boller og lagkage, da det blev min tur til at fylde år. Åh, verdens bedste fødselsdagsfest!

kaffeogkage_kafekys meowmeow_debbie_sommerglimt_kaffekagehosk

Men der blev selvfølgelig også nydt Kaffe og kage, med gode venner. Blandt andet på Kafe Kys med kattevennen og hjemme hos frk Klykkeberg. Den sidste var i øvrigt forlænget med genbrugssnusen på Nørrebro, hvor der virkelig var gevinst!

distortion_vesterbro14_meowmeowdk_selfie meowmeow_debbie_faldskaermsudspring01 meowmeow_debbie_drinksmedvenner

Sommer betyder også fest! Kattene (og co.) var både ude og svinge halerne til Distortion, og jeg sad også ved søerne en dag, med nogle af de bedste venner og så mænd spring ud i farverige faldskærme over hovederne på os. Hvilket jeg toppede med en farverig drink bagefter, og alt for mange øller senere hen.

meowmeow_postkortfralandet_blomster01 meowmeow_postkortfralandet_blomster02 meowmeow_debbie_tirsdagstilbageblik09_sommerfugllandet meowmeow_debbie_tirsdagstilbageblik09_hvidblomst meowmeow_debbie_tirsdagstilbageblik09_solnedganglandetmeowmeow_debbie_landet_lillebror-i-vinduet

Der var heldigvis også god tid til at trække sig tilbage og hvilket bedre sted at trække sig hen end Landet? Der blev snuset til blomster, beundret og undret i den smukke skov, solbadet, lavet (lidt) havearbejde, solnedgangs nydt, luftet en Lillebror og bare total slappet af. Lige som sommeren bør være.


Og apropos sommer – i morgen skal Signe og jeg faktisk ud og se på, hvad vi kommer til at drømme om at iføre os til den næste af slagsen, når vi besøger et par PR bureauer. Meget spændende! Vi viser helt sikkert et par glimt ovre på Instagram. :)

//Debbie

Tirsdags tilbageblik #02

Det er blevet tid til endnu en omgang ‘Tirsdags tilbageblik’ og denne gang har jeg været langt tilbage i arkiverne, jeg har nemlig kigget på september 2013. Ih, hvor jeg dog håber jeg går en lige så god september i møde i år…

DSCF3219 DSCF3258 DSCF3298

Måneden startede på Landet, hvor det hele mest af alt var efterårs gråt og vådt. Men når solen tittede frem, skyndte vi os ud og her blev tiden både brugt på ukrudtslugning, brombær plukning, solnedgangs nydning og på at gå på opdagelse i vores lille skov.

DSCF3389 DSCF3387 MG_0024

Jeg var også så heldig at tilbringe en weekend på fineste Ærø, som jeg besøgte for allerførste gang. Jeg forelskede mig fluks i den lille ø, med alle sine skæve huse, kringlede gader og charme!

IMG_3422

Og da vi kom tilbage til vores egen ø, svingede vi forbi svigerforældrene, hvor der lå en æske med den fineste forsinkede fødselsdagsgave i. En månesten til lillefingeren. Den blev en af favoritterne lige med det samme og er det stadig. :)

DSCF3441 DSCF3435

Tilbage i byen, sad jeg på en smuk efterårsdag og havde udsigt til søerne. Jeg havde gulerodskage på skødet, en god kop kaffe i hånden og en sød veninde ved min side. Her fik vi vendt verdenssituation, mens vi nød godt af godterne. Jeg elsker sådanne stunder.

IMG_3498 IMG_3527

Og den følgende dag stod jeg der faktisk igen. Denne gang var kaffen og kagen dog skiftet ud med genbrugsskattejagt og genbrugsguld, i og fra alle biksene på Nørrebro. Veninden var skiftet ud med den søde katteven, som jeg står og posér for her, i min pæne skjortejakke. Og billederne minder mig om, at den da snart skal ud og luftes igen, det er jo alt for længe siden…

IMG_3616

Men det var jo efterår og der var masser af grå regnvejrsdage, som bød op til hulehygge. Jeg blev slugt af sofaen, fanget i varme kærestearme, under tunge dyner og den blødeste kattemavse – dengang nød Jinxen tilværelsen som forkælet alenekat. ;)  Der var selvfølgelig også skåle fyldt med guf og masser af serier der skulle ses.

IMG_3775 IMG_3818

Men så snart efterårssolen tittede frem, blev tiden igen nydt med søde veninder. Jeg introducerede gammel veninde for ny, alt imens vi kiggede på Signes flotte smykker, sladrede, slubrede kaffe og hapsede snitter, i Signes gamle værksted. Der blev også tid til en gåtur på fine Frederiksberg i de lune solstråler, som fik min trøje til at skinne med.

IMG_4047

Måneden blev afsluttet med mere genbrugssnusen, Signe og jeg nåede nemlig også forbi Christianshavn. Eller vi var der, men alle butikkerne var på mystisk vis lukket lige præcis den givende dag. Men guld ville vi finde, så vi gik ud af Amagerbrogade og snuste os frem. Og så vidt jeg husker var det en god fangst vi fik med os, begge to.

September 2014 er kun lige skudt i gang, men jeg må sige at den virker utrolig lovende. Jeg har i hvert fald et væld af dejlige planer i kalenderen, samt massere af mål og ‘to do’s’, som jeg glæder mig til at strege på listen. Hvad byder jeres september mon på? :)

//Debbie

Postkort fra Landet #02

meowmeow_postkortfralandet_blomster01

meowmeow_postkortfralandet_blomster02

Hej :)

Her kommer en lille hilsen fra Landet, hvor solen bager og myggene sværmer. Mens vi luger gårdsplads og baghave har vi, udover at samle bunker af ukrudt, samlet os en god gang kløende mærker. Alt imens har Lillebror set sin første hugorm (som han heldigvis ikke skulle i nærheden af) og Jinxen har som sædvanlig foretrukket at opholde sig inde i sikkerhed.

Vi har mæsket os i nachos, til vi kunne trille. Og trillet har vi sørme også! Både i den røde ræv, hvor vi har handlet (stort) ind og også snust i genbrugsen (med gevinst!). Men vi har også trillet på fire andre slags hjul. Jeg går nemlig og øver mig lidt på noget i det skjulte. ;)

Vi har som sædvanligt sørget for at nyde aftenhimlen, der har været smuk som altid og når mørket for alvor trængte sig på, puttede vi under tunge dyner, med serier, slik og de pelsede i fodenden.

Om lidt venter hverdag og travlhed (og dårligt vejr?!), så jeg vil lige suge det sidste sommer ud af dette postkort, så der er noget at stå imod med..

De kærligste sommer(hus)hilsner fra,

//Debbie