Tag Archives: sort og hvid

Striber og katte print

meowmeow_debbie_dagens_kattekjoleogstriber_01 meowmeow_debbie_dagens_kattekjoleogstriber_03 meowmeow_debbie_dagens_kattekjoleogstriber_05 meowmeow_debbie_dagens_kattekjoleogstriber_04 meowmeow_debbie_dagens_kattekjoleogstriber_06
Parka Genbrugsguld (oprindelig fra Envii) / Bluse Genbrugsguld (oprindelig fra Cos) / Kjole H&M / Sko Gola / Taske Genbrugsguld

Så fik jeg også endelig smidt mit ‘dagens’ op, fra den dag Signe var på besøg. Nøj, det er blevet koldt udenfor! Vores fingre var iskolde, efter vores udflugt. Godt vi kunne vende hjem med romkugler og straks lave varm kaffe. :)

Og godt jeg fandt mig en blå parka, som jeg jo sukkede efter her. En rar læser var så venlig at tippe mig om at undersøge Trendsales nærmere for sådan én og det var slet ingen dårlig idé. Denne her dukkede nemlig op derinde og ganske få dage senere, kom postmanden forbi med den til mig. Endda til en rigtig fin pris, når man tænker på at den nærmest er så god som ny og i øvrigt er udstyret med mega lækkert for på mave, ryg og i hætten. Jeg tror det bliver svært at få luftet andre jakker denne vinter. ;)

meowmeow_debbie_dagens_kattekjoleogstriber_02

Og så kan indlægget jo passende minde Jer om, at vi har den fine Kattevenne jubilæums give away kørende lige nu og frem til d. 15. Med et par sneakers magen til mine, som én af Jer kan være heldig at vinde. Det har været så hyggeligt at læse de svar som er tikket ind allerede! Så fantastisk måde at få lidt feedback. Bliv endelig ved. :) Og uh – Til dem som allerede deltager, tjek lige en ekstra gang om I har husket at skrive jeres skostørrelse. Den mangler et par steder. :)

//Debbie

Ternet på en torsdag

524368
Jakke – 2nd hand / Hættetrøje – Insight / T-shirt – Envii / Shorts – Asos / Sko – Tamaris

Som D nævnte, var vi på kattetur i torsdags. Jeg var iført en masse nye sager – og endnu engang den ternede slags. Jakken købte jeg for noget tid siden, da vi var på genbrugsskattejagt på Amager. Den har hængt i mit skab lige siden, men tænkte at den var et perfekt match til mine fine nye shorts :) Den er lige kold nok som jakke, men med en hættetrøje under er den fin til det milde efterårsvejr. T-shirten er også sprit ny. Jeg er altid på udkig efter den perfekte basic t-shirt, og måske har jeg fundet en vinder. Den er dejlig blød og så elsker jeg snittet og opsmøget på ærmerne. Sidst men ikke mindst er skoene netop dumpet ind i min garderobe – selvom jeg har alt for mange sko! De er mega bløde, og jeg havde dem faktisk på hele dagen uden de store problemer. De skal nok gå hen og blive en efterårsfavorit :)

Håber I har haft en dejlig weekend, og er klar på en ny uge :) Min bliver den sidste hos Pilgrim – jeg starter nemlig på nyt job i næste uge, og jeg glæder mig til at komme i gang! Men mere om det en anden god gang :)

//Signe

 

Søndags stil på en lørdag

meowmeow_dagens_dansksaetmeow04

meowmeow_dagens_dansksaetmeow01

meowmeow_dagens_dansksaetmeow02

meowmeow_dagens_dansksaetmeow03

meowmeow_dagens_dansksaetmeow05

meowmeow_dagens_dansksaetmeow06
Prikket sæt DANSK / t-shirt Gina Tricot / sneakers Keds / halskæde i am rebel / armbånd Carré

Som Signe skrev i går, brugte vi lørdag eftermiddag på at tulle rundt på Vesterbro, drikke kaffe, nyde solen og at der ikke var noget vi skulle nå. Jeg kom direkte fra arbejde, ovenpå en tarvelig omgang migræne dagen forinden. Så da alarmen ringede kl. 06 om morgenen, var løst og komfortabelt joggetøj det eneste min krop kunne overskue at have på sig. Det er ellers noget af et særsyn, med mig i sådanne casual klæder og faktisk en smule grænseoverskridende også (hvor åndssvagt det end måtte lyde). Men åh-så-rart, det er det altså!

Og ja, jeg stritter nok en smule med højre arm, men det er jo bare fordi jeg så gerne vil vise jer sidste skud på armen. Et portræt af min pelsede pige, som jeg fik lavet for en månedstid siden. Jeg er simpelthen  S Å  glad for den!

Hvilket jeg også er for mine nye Keds. De er så klassiske og brugbare, og så passer de til alt i min garderobe. De bliver luftet flittigt i disse dage. :)

I dag skal vi faktisk katte lidt mere rundt, Signe og jeg. Vi skal nemlig ind og sige hej til de søde mennesker hos Holm & Bertung. Uh, og så skyder vi den næste giveaway i gang senere i dag, så I må endelig kigge forbi! :)

//Debbie