Tag Archives: stribet

April glimt

På den gamle blog lavede jeg hver uge en fotokalender, med ét enkelt glimt fra hver dag i ugen. Det havde jeg dog virkelig svært ved at gennemføre i en ualmindelig travl april-måned, så derfor får I i stedet én samlet og STOR håndfuld glimt fra min april:

IMG_8193redi

meowmeow_fest_fritz_muffins

Jeg kattede som sædvanlig en masse rundt med søde Signe, hvor vi både arbejdede på åbningen af bloggen her og selvfølgelig fejrede det flot i solen på Sønder Boulevard, den dag vi endelig åbnede op.

DSCF7927redi

Jeg har også været den vildeste fangirl (på grænsen til teenage-niveau) til min første Baby Woodrose koncert. Det var lige så det kildede i maven, da de gik deres vej op til scenen! Oij..

Landet_blomstrendeblommetræ

Landet_skovhave

Landet_fuglerede

hvideblomster_mariehøne

guleblomsterfluer

blomstrendebusk

Landet_blomstendeblommetræer02

Men trods travlhed og masser af arbejde, har der bestemt også været tid til at trække vejret helt ned i maven og puste fuldstændig ud. Vi har haft masser af gode stunder på Landet, hvor vores fine skov har været ekstra grøn og frodig, fyldt op med smukke blomster allevegne. Det har været svært ikke at affotografere ALLE blomster der blev mødt på ens vej og jeg beklager det store blomstertema det pludselig udviklede sig til i dette indlæg. Jeg har altså virkelig begrænset mig!

DSCF8327redi

Og apropos finhed, så betyder Landet jo også snusen i yndlings genbrugsen. Her blev der i sandhed gjort fine fund.

Landet_wackymoon_Lillebror

Landet_wackymoon_lillebror_samlet

Lillebror har været med os på mange ture rundt i skoven og selvom det hele godt kan blive liiidt for spændende til hans smag, så kan det alligevel mærkes, hvordan han nyder vinden i pelsen, sammen med de mange nye dufte og indtryk. Og vi nød at se ham suge det hele ind.

Landet_chokoladekagedej

Landet_verdensandenbedste_chokoladekage

Vi nød som sædvanligt også store mængder kage, som for eksempel det der skulle være ‘Verdens andenbedste chokoladekage’. Og lad mig bare sige, hvis det kun er den anden bedste, så ved jeg slet ikke om jeg kan håndtere den bedste. Jeg gør mig normalt ikke udtrykket ‘OMG’, men den kage gav mig godt nok lyst til det!

heering_cherry_kompaskommunikation_mojitos

meowmeow_kagebord_fødselsdag_familie

meowmeow_lagkage_fødselsdag_familie_lys

bastardocoffeehindbærsnitte_laurasbakery

Tilbage i byen har jeg fejret en masse, med masser af søde mennesker. Ja udover blogåbningen med Signe, har jeg skålet med min yndlings Lama i lækker Cherry Mojitos, da hun fyldte flere år og Kompas Kommunikation var så søde at sende sådan en lille smagsprøve hjem til mig. Jeg har også svigerfamilie-fødselsstaget OG førfødselsdags fejret Frk. Klykkeberg. Så meget fejring, så meget kage..

svane_gentoftesø

luftballon

Da solen for alvor kom frem, blev der gået hånd i hånd rundt om Gentofte sø, hvor man kan møde hvad der muligvis er verdens eneste rare svane. Og på en anden af de der solskinsdage, der drømte jeg mig langt væk, i en rød og gul stribet luftballon….

Hvordan har jeres april set ud? :)

//Debbie

Genbrugsguld #01

meowmeow_genbrugsguld_blomstretkimono

meowmeow_genbrugsguld_blomstretkimono02

meowmeow_genbrugsguld_bælter

meowmeow_genbrugsguld_stribetskovhuusstrik

meowmeow_genbrugsguld_hvidcardigan_stribetskovhuusstrik

meowmeow_genbrugsguld_hvidcardigandetalje

meowmeow_genbrugsguld_sadeltaske

meowmeow_genbrugsguld_ternet80ssæt

meowmeow_genbrugsguld_ternet80ssæt_detalje

Noget I kommer til at se meget af fra mig herinde, er det genbrugsguld jeg finder på min vej. Og det er ikke så lidt endda. Jeg har holdt en kort pause med mine besøg, grundet travlhed på jobbet, samt med at få den nye blog og overtagelsen af Copenhagen Treasures på plads. MEN, nu har jeg endelig tid til at rende og snuse efter guld igen, og her ser I mine nyeste fund. Faktisk fra min all time favorit genbrugsbutik, som ligger nede ved Landet.

Disse fine sager (+ en mint farvet frakke, jeg har foræret til Signe) kom med mig hjem i favnen og jeg er svært begejstret for det hele! Men især for den blomstrede kimono, som jeg vil leve i til sommer. Synes den er noget af det fineste og helt ideel til sommerens festivaller. Både som kimono, men også som kjole med et bælte i taljen. √

Den stribede strik er fra Skovhuus som Signe og jeg altid sender lange blikke til, når vi besøger PR Connect under pressedagene. Altid lidt pudsigt, når man finder sådan nogle mærker i en genbrugsbutik. Men skønt, for den er da noget så fin! Den brune taske er jeg også svært glad ved. Jeg har længe været på jagt efter sådan en størrelse, med lang skulderstrop. Så den kunne ikke passe mig meget bedre. Desværre er den ene lynlås gået i stykker. Men okay, man kan ikke få alt i verden, når man køber brugt. :)

Det ternede sæt har jeg endnu ikke fundet ud af, om jeg elsker eller hader. Måske det er lidt for 80’er-agtigt til min smag. Hvad synes I?! :)

VI LUKKER FOR DETAGELSE TIL VORES GOLA GIVEAWAY KL. 22:00. Vinderne bliver offentliggjort senere i aften eller i morgen tidlig. Held og lykke! :)

//Debbie