Tag Archives: tirsdags tilbageblik

Tirsdags tilbageblik #11

meowmeowdk_debbie_farsgamleur_04 meowmeowdk_debbie_farsgamleur_03 meowmeowdk_debbie_farsgamleur_02

Et nyt ur er flyttet ind på mit håndled. Det går slet ikke og trænger også til en kærlig hånd, men aligevel bliver jeg glad ved synet af det. Det har nemlig tilhørt min far. De sidste mange år har det dog passet sig selv, pakket væk. Men jeg husker det tydeligt fra min barndom. Jeg var dybt fascineret af det kæmpe store ur. Det syntes jeg nemlig det var dengang. Gigantisk og tungt, rundt om min lille arm. For det skulle selvfølgelig prøves på. Ofte! Det mest fascinerende ved det hele var, om man kunne åbne og lukke den svære lås.

Nu kan jeg heldigvis åbne og lukke det med lethed. ;) Det er pludselig heller ikke så kæmpe stort længere, men passer mig helt perfekt. Så nu skal det få en masse kærlighed, samt et nyt batteri og så skal vi ud og gå sammen.

meowmeowdk_debbie_farsgamleur_01

Det er fantastisk som gensynet af en genstand, en duft eller et sted, kan frembringe glemte minder. Har I ikke også oplevet det? :)

//Debbie

Tirsdags tilbageblik #10

Denne tirsdag ser jeg tilbage – og måske ind i fremtiden. Kryptisk? Nej, det handler blot om, at jeg stærkt overvejer, at klippe mit pandehår kort igen. What say you? Skal – skal ikk?

tirsdagtilbage2tirsdagstilbage1

Jeg har tænkt på følgende for og imod:

FOR:

– Det er mega sejt
– Man er (efter min mening) mere en type
– Det er en nem måde, at give noget nyt til sin frisure på, specielt når man har langt hår
– Jeg har en meget kort pande, og mit ansigt ser lidt længere (læs: slankere) ud med pandehår

IMOD:

– Det er mega upraktisk nu hvor vi går hue/pandebånd-vejr (og blæsevejr) i møde
– Det skal hele tiden klippes
– Man får det vildeste morgengarn
– Det er så lang tid om at gro ud igen

Jeg vil rigtig gerne høre hvad I synes :)

//Signe

Tirsdags tilbageblik #08

kattetur

Denne uge ser vi ikke så forfærdeligt langt tilbage :) Det handler nemlig om dagen i dag! Vi har været på kattetur efter at have undværet hinanden i hele tre uger!!! Så der var brug for at tanke op på kattevennekontoen.

Vi startede dagen ud med, at hoppe på S-toget ud til Hareskoven. Her tullede vi rundt og nød den friske luft, og fik ævlet en HEL masse. Vi skød naturligvis også nogle fine ‘dagens’ billeder i de smukke omgivelser – dem får I at se snarest!
Efter vores lille skovtur hoppede vi endnu engang på S-toget ind til byen. Næste stop var Café Miao – en katte café som åbnede for nylig, hvor man kan nyde en kop kaffe og klappe en kat. Vi er begge blevet tippet om stedet sådan cirka en milliardmillion gange, så forventningerne var høje :) Efter en kop kaffe (som var omkring 40min om at klemme sig ud af kaffemaskinen) og lidt mad i maven, begav vi os ud på byvandring.
Sidste stop var nær Børsen, hvor vores trætte katteben besluttede, at det var tid til at vende snuderne hjemad.

Hvordan går det med Jer derude? I er lidt stille for tiden. Er I mon også blevet ramt af efterårs blues som vi?

// Debbie & Signe

Tirsdags tilbageblik #06

Denne tirsdag har jeg valgt, at se laaangt tilbage – nemlig helt tilbage til dengang jeg var lille :)

tilbage5
Signe 1 år :)

tilbage4
Røde overalls og uglet hår – mener billedet er fra en sommerferie i Frankrig.

tilbage3
Skolefoto fra børnehaveklassen :)

tilbage2
3-4 år gammel. Fik den sejeste gule jogging dragt, som min moster vist har syet :) Er vild med de stribede ærmer og hætte!

tilbage1
Et af mine favorit billeder fra da jeg var lille. Den flotte mand jeg sidder hos er min morfar :)

Håber I synes det har været sjovt, at se lidt tilbage i fotoalbummet sammen med mig :)

//Signe

Tirsdags tilbageblik #04

Jeg nåede slet ikke alt det som jeg gerne ville have nået i går, hvilket også betyder at I får tirsdags tilbageblikket en dag senere. Det håber jeg I kan leve med, især når det nu er den blødeste pelsfyr vi skal se tilbage på i dag. Vores knap så lille Lillebror fylder nemlig et år på lørdag og hvilken bedre anledning findes der, til at se billedarkiverne igennem?!

meowmeow_debbie_tirsdagstilbageblik_lillebror_01
Dette er det første billede jeg viste frem af ham. Dengang var vi på udkig efter en ven til Jinx, men det var endnu ikke bestemt at det skulle være ham her. Oprindeligt skulle han nemlig være flyttet til en opdrætter i Australien, men tingene ændrede sig heldigvis…

meowmeow_debbie_tirsdagstilbageblik_lillebror_02
.. og derfor kunne jeg glæde mig over en fantastisk ekstra julegave. Jeg kunne nemlig få lov til at tage denne dejlige julegris med mig hjem. Mads og Jinx kom hele den lange tur op og hentede os, og så sad vi omme på bagsædet sammen, Lillebror og jeg. Han kiggede fortvivlet på mig det meste af turen, men tog den lange rejse flot. Da vi ankom til hulen følte han sig hjemme (og tog den bedste plads i sofaen) med det vuns…

meowmeow_debbie_tirsdagstilbageblik_lillebror_03meowmeow_debbie_tirsdagstilbageblik_lillebror_04meowmeow_debbie_tirsdagstilbageblik_lillebror_05meowmeow_debbie_tirsdagstilbageblik_lillebror_06meowmeow_debbie_tirsdagstilbageblik_lillebror_07

Lillebror og jeg er sidenhen blevet best buddies. Der er ingen der er i tvivl om, hvem der er hans favorit herhjemme. ;) Han er i øvrigt en glimrende bloggerkat – altid klar på en selfie…

meowmeow_debbie_tirsdagstilbageblik_lillebror_08 meowmeow_debbie_tirsdagstilbageblik_lillebror_09

Og så bliver han aldrig for stor til at kaste med mus. En leg han selv har startet herhjemme..

2.22.32.42.5

Han mangler bestemt ikke selvtillid og møder som ofte verden med halen i vejret. Han er især glad for at komme ud og udforske haven på Landet…

IMG_6642redimeowmeow_debbie_tirsdagstilbageblik_lillebror_10

Meeen, for selv den største løve kan verden føles som et farligt sted og så er det godt med trygge skuldre, der giver overblik…

I øvrigt – tusind tak for den fantastiske respons på Signes indlæg sidste tirsdag. Det var så dejligt at læse jeres kommentarer (og indlægget i sig selv, der blev jeg helt rørt). Tak, tak, tak fordi I er her!

//Debbie

Tirsdags tilbageblik #3

Så er det blevet min tur til at komme med et lille tilbageblik :) Jeg tænkte, at I måske ville synes det var sjovt, at høre min og Debbies historie – altså historien om hvordan vi to egentlig er havnet sammen her på MEOWMEOW.

tilbage10

Det hele startede tilbage i 2012. Debbie og jeg havde dengang hver vores blog, og en dag i maj lavede jeg et indlæg, hvor jeg bad mine læsere om, at fortælle lidt om dem selv. Her dukkede der så en sød pige op ved navn Debbie – og I kan se hvad vi skrev sammen herunder :)

tilbage5

På denne måde blev jeg opmærksom på Debbies fine blog. Jeg blev faktisk så betaget af hende, at jeg i august 2012 lavede en bloganbefaling af Debbies.dk.

tilbage6

Vi fandt lynhurtigt ud af at vi havde en del tilfælles, og en dag gik det op for os, at vi boede en spytklat fra hinanden! Hvorfor så ikke prøve at mødes irl? Men hvordan gør man det, og hvad nu hvis det bare bliver kikset og det glansbillede man har af den anden bare falder igennem? Well, der var jo kun én måde at finde ud af det på. Vi aftalte at følges ad til et chokoladeevent (det kan jo aldrig gå helt galt når der er chokolade man kan proppe i munden vel?) – og det var kattekærlighed ved første blik. Vi ævlede løs fra vi mødtes ved S-toget og til vi skiltes igen senere på dagen. Her er det første billede af os sammen – nååårh :)

tilbage7

Vi begyndte herefter at gå på genbrugsskattejagt rundt omkring i det københavnske – genbrugsguld er nemlig en af de mange fælles interesser vi har. Nårh ja, så blev der naturligvis også spist masser af kage og slupret kaffe ind imellem :) Vi blev også så modige, at vi skød hinandens ‘dagens’ billeder i ny og næ. Til diverse blogger events, modeuger og pressedage var vi hinandens faste ‘partner in crime’, og alt dette har resulteret i et hav af fælles-selfies på instagram :)

tilbage2
tilbage8

Nu er vi blevet tætte veninder, og vi deler stort set alt med hinanden. Vi ses som oftest en gang om ugen – og ikke nødvendigvis i blogsammenhæng som ‘i gamle dage’. En forårsdag hvor solen skinnede og vi var midt i at skyde ‘dagens’, fik vi så idéen om at fusionere vores to gamle blogs. Vi var begge kørt lidt træt i det gamle, og trængte til luftforandring. Vi er meget forskellige, men samtidig har vi så mange fællesnævnere, at det bare gav mening! Fusionen fandt sted i april i år og vi er begge rigtig glade for den lille verden vi sammen har fået skabt.

tilbage9

Debbie og jeg er de bedste kattevenner (frem med brækposerne – nu bliver det sukkersødt) og jeg sætter så meget pris på, at vi har fundet hinanden!

//Signe

Tirsdags tilbageblik #02

Det er blevet tid til endnu en omgang ‘Tirsdags tilbageblik’ og denne gang har jeg været langt tilbage i arkiverne, jeg har nemlig kigget på september 2013. Ih, hvor jeg dog håber jeg går en lige så god september i møde i år…

DSCF3219 DSCF3258 DSCF3298

Måneden startede på Landet, hvor det hele mest af alt var efterårs gråt og vådt. Men når solen tittede frem, skyndte vi os ud og her blev tiden både brugt på ukrudtslugning, brombær plukning, solnedgangs nydning og på at gå på opdagelse i vores lille skov.

DSCF3389 DSCF3387 MG_0024

Jeg var også så heldig at tilbringe en weekend på fineste Ærø, som jeg besøgte for allerførste gang. Jeg forelskede mig fluks i den lille ø, med alle sine skæve huse, kringlede gader og charme!

IMG_3422

Og da vi kom tilbage til vores egen ø, svingede vi forbi svigerforældrene, hvor der lå en æske med den fineste forsinkede fødselsdagsgave i. En månesten til lillefingeren. Den blev en af favoritterne lige med det samme og er det stadig. :)

DSCF3441 DSCF3435

Tilbage i byen, sad jeg på en smuk efterårsdag og havde udsigt til søerne. Jeg havde gulerodskage på skødet, en god kop kaffe i hånden og en sød veninde ved min side. Her fik vi vendt verdenssituation, mens vi nød godt af godterne. Jeg elsker sådanne stunder.

IMG_3498 IMG_3527

Og den følgende dag stod jeg der faktisk igen. Denne gang var kaffen og kagen dog skiftet ud med genbrugsskattejagt og genbrugsguld, i og fra alle biksene på Nørrebro. Veninden var skiftet ud med den søde katteven, som jeg står og posér for her, i min pæne skjortejakke. Og billederne minder mig om, at den da snart skal ud og luftes igen, det er jo alt for længe siden…

IMG_3616

Men det var jo efterår og der var masser af grå regnvejrsdage, som bød op til hulehygge. Jeg blev slugt af sofaen, fanget i varme kærestearme, under tunge dyner og den blødeste kattemavse – dengang nød Jinxen tilværelsen som forkælet alenekat. ;)  Der var selvfølgelig også skåle fyldt med guf og masser af serier der skulle ses.

IMG_3775 IMG_3818

Men så snart efterårssolen tittede frem, blev tiden igen nydt med søde veninder. Jeg introducerede gammel veninde for ny, alt imens vi kiggede på Signes flotte smykker, sladrede, slubrede kaffe og hapsede snitter, i Signes gamle værksted. Der blev også tid til en gåtur på fine Frederiksberg i de lune solstråler, som fik min trøje til at skinne med.

IMG_4047

Måneden blev afsluttet med mere genbrugssnusen, Signe og jeg nåede nemlig også forbi Christianshavn. Eller vi var der, men alle butikkerne var på mystisk vis lukket lige præcis den givende dag. Men guld ville vi finde, så vi gik ud af Amagerbrogade og snuste os frem. Og så vidt jeg husker var det en god fangst vi fik med os, begge to.

September 2014 er kun lige skudt i gang, men jeg må sige at den virker utrolig lovende. Jeg har i hvert fald et væld af dejlige planer i kalenderen, samt massere af mål og ‘to do’s’, som jeg glæder mig til at strege på listen. Hvad byder jeres september mon på? :)

//Debbie

Tirsdags tilbageblik

Jeg vil starte denne tirsdag med snuden i arkiverne, det er nemlig tid til endnu et nyt tiltag herinde – Tirsdags tilbageblik. Denne tirsdag er temaet ‘dagens’ billeder, snuppet gennem bloggens korte levetid. Men næste tirsdag kan det være temaet er noget helt andet og nogle uger er det Signe der ser tilbage på noget, andre uger vil det som denne være mig. :)

IMG_8682redi dagens_monkisæt_carlsberg_04 meowmeow_dagens_vintageshirt_02 meowmeow_dagens_vintageshirt_04 meowmeow_dagens_dansksaetmeow05 meowmeow_dagens_blaavedsoerne02 meowmeow_dagens_blaavedsoerne meowmeow_dagens_debbie_blomstretbedstemorkjole03 meowmeow_dagens_debbie_blomstretbedstemorkjole08 meowmeow_dagens_debbie_prikketsaet03 meowmeow_dagens_debbie_prikketsaet01 meowmeow_dagens_debbie_mintoghjerter04 meowmeow_debbie_dagens_strikogkattenederdel_02 meowmeow_debbie_dagens_strikogkattenederdel_04 meowmeow_debbie_dagens_kimonoYOU_01 meowmeow_ciffdagens_03 meowmeow_debbie_dagens_blomstretheldragt_02 meowmeow_dagens_debbie_sorthvid_01 meowmeow_debbie_dagens_moenstermix_02 meowmeow_debbie_dagens_moenstermix_03

Og nu har jeg lyst til at lufte fine kraver, viktorianske skjorter, katteprint og min bløde kimono. Og jeg har især lyst til at hoppe i det prikkede ‘sæt’ som jo egentlig ikke rigtigt er et sæt. Den ene del er nemlig fra H&M og den anden er fra Marimekko, men jeg synes de gør det så godt sammen. Håber snart der er lejlighed til det igen. :)

Har I nogle favorit sæt eller måske lokationer I synes bedre om end andre? Signe og jeg vandrer altid rundt på gader og stræder, for at finde en sej baggrund til vores billeder og det er ikke altid let skulle jeg hilse og sige. Jeg gad godt vide, om det egentlig er noget I bemærker og går op i, når I ser et skud dagens billeder på en blog? :)

//Debbie