Tag Archives: verdens bedste kæreste

Min nye kærlighed – Polaroid SX-70

meowmeow_debbie_polaroidsx-70_01 meowmeow_debbie_polaroidsx-70_02

Jeg troede ikke det var muligt, men i mandags blev min kærlighed til Mads en tand stærkere. Han kom nemlig hjem med intet mindre, end denne skønhed til mig. Den faste læser kan måske huske, at jeg for kort tid siden skrev et indlæg om min kærlighed til Polaroid og hvor meget jeg sukkede efter at eje et selv. I indlægget konkluderede jeg, at drømme modellen, det ikoniske SX-70, nok aldrig ville komme inden for min rækkevidde. Men man skal altså aldrig sige aldrig…

meowmeow_debbie_polaroidsx-70_03

At kameraet er sort (i stedet for den sølv/brune kombination jeg viste), gør mig slet ingen ting. Det passer jo perfekt sammen med mit Fuji x10. Og at han i øvrigt købte en vintage lædertaske med til det og to film; det gør mig absolut slet ingen ting. Det er simpelthen så gennemført og fint!

Jeg skal virkelig anstrenge mig for ikke at knipse løs med det. Det er så fristende! Men med en pris på omkring ti kroner pr billede, må jeg nok begrænse mig lidt. Fra nu af vil jeg kun bruge mine penge på film dertil… Farvel nyt tøj. ;)

//Debbie